Tilbage til overskrift

 

    Note 1:  Omkring 1896 stiftede franskmanden Léon Gaumont (1863-1946) sit firma, Gaumont, som specialiserede sig i produktion af fotografisk materiale, herunder filmkameraer og filmprojektorer. Snart efter begyndte han også at producere film til biograferne, ligesom han oprettede underafdelinger i mange lande, bl.a. i England, hvor firmaet kom til at hedde British Gaumont. Det var sidstnævnte firma, som omkring 1946 oprettede en tegnefilmafdeling under navnet Gaumont British Animation (GBA).

     Samme år, 1896, stiftede den franske ingeniør Charles Pathé (1863-1957) og hans tre brødre firmaet Pathé Frères med det formål at producere  filmkameraer og filmprojektorer. Året efter suppleredes med firmaet Pathé Cinéma, som producerede film til de efterhånden mange biografer, der var opstået efter brødrene Lumiéres succes med offentlig filmfremvisning, og som begyndte i 1895. Pathé oprettede også underafdelinger eller filialer i mange europæiske og oversøiske hovedstæder. Men såvel Gaumonts som Pathés filmproduktion omfattede i nok så høj grad de ugentlige Filmrevyer eller Filmjournaler, som snart blev kendt og værdsat over det meste af Europa og resten af verden.

 

 

 Tilbage til overskrift