Tilbage til overskrift

Note 1: Bjørn Rasmussen: Filmens Hvem-Hvad-Hvor, danske titler og biografier 1929-1967, s. 484. Det er ikke korrekt, når der heri nævnes, at Storm P. allerede begyndte at lave tegnefilm 1916. Det gjorde han angiveligt først i sommeren 1919, og dengang fik han sin lille film med ”De tre små mænd” fremkaldt og kopieret hos den københavnske afdeling af det århusianske firma Fotorama, som dengang lå på Amagertorv, hvor også ”Løvebiografen” havde hjemme. Senere – formentlig omkr. 1924, flyttede filialen til den nybyggede ejendom, Nygade 3, hvor senere biograferne Alexandra Teatret og endnu senere Nygade Teatret kom til at ligge. Se f.eks. Filmen i Danmark, s. 29, 61-63, 63.  Se mere herom i note 16. - Sven Holm: Jeg blev farmaceut, s. 54ff. "Industrifil­men", der lå på Skt. Knudsvej 22, Frederiksberg, var en filmfabrik, hvor der dels blev produceret og dels blev fremkaldt og kopieret film. Sven Holms far, fabrikant Aage Holm, købte Industri­fil­men i 1922 og indsatte sin filmin­teresserede, ældste søn, den da kun 20-årige Sven Holm, som direktør. I hans tid specia­li­serede filmfabrikken sig i op­tagelser af fabriksfilm, reklamefilm, tegnefilm, aktuelle film og naturfilm.
     Det var Storm P. og Karl Wieghorst, der stod for fremstillingen af tegnefilme­ne, men forunderligt nok omtaler Sven Holm kun denne pionér­ger­ning med disse få linjer i sin 142 sider lange bog (side 63): "Vi lavede en del reklametegnefilm for Storm Petersen, men det var for lidt til at holde den ret store stab af medarbej­dere i gang." Derudover nævnes Storm P. kun to gange i bogen, s. 61 og s. 101, men i helt anden anledning. Til gen­gæld må man sige, at der næsten ingen grænser er for, hvilken betydningsfuld rolle Sven Holm i sin egen opfattel­se har spillet i dansk films historie.
     Det har tidligere været en almindelig opfattelse blandt danske tegnefilmhistorikere, at tegneren Sven Brasch (1886-1970) var den første, der eksperimenterede med tegnefilmmediet i Danmark, idet hans lille tegnefilm Meningen er god nok eller  – som det er, - som det føles er lavet i 1919, men før Storm P.s  første egentlige tegnefilm, De tre små mænd, som blev produceret i juni-august 1919. Brasch’s lille film består af tegnede, faste billeder, der forvandler sig, i lighed med hvad tilfældet er i Stuart Blacktons Enchanted Drawings fra 1906. Kilder: Niels Plaschke: Vidunderlige danske animationsfilm. Findes på Internetadressen www.plaschke.dk . - Lars Jakobsen: Mik – en biografi om tegneren Henning Dahl Mikkelsen. Forlaget Wisby & Wilkens 2001. Sidstnævnte forfatter, hvis bog om Mik udkom 20. april 2001, har i lighed med Niels Plaschkes hjemmeside bidraget til dansk tegnefilms historie med den overraskende oplysning, at den første tegner, der lavede professionelle reklametegnefilm i Danmark, var maleren Alfred Georg Olsen, hvis kunstnernavn var Skibstrup. Det begyndte han på i starten af 1920, altså omkring et par år før Storm P. og Industrifilmen, og han producerede i løbet af 1920’erne en række cirka ét minuts reklametegnefilm for industrivirksomheder, der havde råd til at betale for filmene. Det drejede sig om firmaer som f.eks. Kronborg Flødeis, Good Year og Nilfisk. Skibstrup var en initiativrig og driftig producent af reklametegnefilm, som også producerede reklametegnefilm til Sverige og Norge.
     Der var ifølge Lars Jakobsen flere andre, ikke navngivne danske tegnere, som i 1920’erne forsøgte at slå sig igennem som producenter af reklametegnefilm, men med større eller mindre held, især på grund af filmenes svingende kvalitet.
    I 1928, altså samme år som Wieghorst producerede sine eventyrtegnefilm, lavede tegneren Richard Johnsen tegnefilmen Flyvning uden Motor, som havde to hovedpersoner, hvoraf den ene hed Ole Bims, mens den anden figurs navn ikke er oplyst. De to figurer lignede til forveksling tegneseriefigurerne fra 1921: Fyrtårnet og Bivognen, som igen lånte titel fra den berømte danske filmkomikerduo af samme navn. Den blev indtil 1933 tegnet af Carl Røgind (1871-1933) og derefter videreført af tegneren Kaj Engholm (1906-1988), som senere blev bedst kendt for sin tegneserie Far til fire. Men Røginds tegneserie var i virkeligheden i nok så høj grad inspireret af  den amerikanske tegneserie Mr. A. Mutt, fra 1907, som fra 1910 skiftede titel til Mutt and Jeff - på dansk Store Klaus og Lille Klaus. Serien blev tegnet af Harry Conway under kunstnernavnet Bud Fisher (1885-1954) og efter dennes død videreført af hans assistent siden 1922, Al Smith.
     Samtidig med tegneserien producerede Bud Fisher også underholdningstegnefilm med Mutt and Jeff. Det var på hans initiativ, at den canadisk-amerikanske tegnefilmpionér Raoul Barré (1874-1932), sammen med en anden amerikansk tegnefilmpionér, Thomas (Tom) Bowers (1989-1946), i New York 1916 stiftede Barré-Bowers Animated Cartoon Studio, med det specifikke formål at omsætte Bud Fishers tegneserie Mutt and Jeff til tegnefilm. Bowers skrev manuskripterne til filmene, medens Barré tog sig af instruktionen af disse. Der opstod imidlertid snart uenighed mellem de to partnere, og samarbejdet kom derfor kun til at vare i cirka tre år. Begge forlod derefter  firmaet, som blev overtaget og drevet videre af Bud Fisher, som ved sin overtagelse af produktionen omdøbte det til Mutt and Jeff Studio. Det viste sig dog snart, at studiet ikke kunne overkomme efterspørgslen efter Mutt and Jeff-film, og derfor måtte Fisher søge assistance hos andre tegnefilmproducenter. Først og fremmest hos Tom Bowers, der efter bruddet med Barré havde oprettet sit eget studio, og hos en tredje amerikansk tegnefilmpionér, Paul Terry (1887-1971). Produktionen af Mutt and Jeff-tegnefilm fortsatte til et godt stykke op i 1920’erne. Hos Barré-Bowers og senere hos Bud Fisher arbejdede  amerikanske animatorer og instruktører som Dick Friel, Burt Gillett, Al Hurter, Dick Huemer, Isidore Klein, Ted Sears, Frank Sherman, Mannie Davis, George Stallings og Ben Harrison. Disse navne blev senere kendt som medarbejdere hos Walt Disney og/eller Max Fleischer og Famous Studios. Kilde: Maurice Horn: The Encyclopaedia of Cartoons. Chelsea House Publishers, New York, London, 1980

 Tilbage til overskrift