Tilbage til overskrift

 

 Note 1:  Helge Hau i ??? og gentaget i udateret skrivelse med titlen ”Noter vedr. mine personlige relationer til tegnefilm.” Skrivelsen er fra 1985. Henning Pade i brev af  20.3.1985. Også i pressen blev det nævnt, at ”Fyrtøjet” oprindelig skulle have været en kun 10-minutters tegnefilm. Se artiklen ”Den første danske Helaftens-Tegnefilm”, Politikens Tillæg Magasinet den ?.?.1944.
     Formentlig omkring årsskiftet 1945/46 kunne Information under overskriften ”Hvordan ”Fyrtøjet” blev til” berette udførligt om filmens lange og vanskelige tilblivelse. I det udaterede udklip citeres også fra et interview med Allan Johnsen:

”- Hvordan finder man på at gå i gang med så stor en opgave, spørger vi sjælen i foretagendet, direktør Allan Johnsen fra Dansk Farve- og Tegnefilm”, som har produceret ”Fyrtøjet”.
-  Det begyndte såmænd med, at jeg skrev en bog, der hed ”Fra Dyreskind til Celluld”, og som blev illustreret af tegneren Finn Rosenberg Ammitsted. Både han og jeg var filminteresserede, og vi kom til at diskutere, om det ikke kunne lade sig gøre at lave en virkelig god tegnefilm over et af Andersens eventyr herhjemme. Vi var klar over, at det ikke kunne nytte noget med en kortfilm. Med en sådan film har man ingen mulighed for at få sine penge hjem igen. Nej, det måtte være én, der varede lige så længe som en almindelig spillefilm. Vi sludrede frem og tilbage om ideen, og da Ammitsted ville påtage sig at tegne baggrundene i filmen, satte jeg mig i forbindelse med de to litteraturstuderende Peter Toubro og Henning Pade. Og det endte med, at vi under Toubros ledelse gik i gang med at udarbejde en drejebog til ”Fyrtøjet”. Den blev færdig i januar 1942.”

     Det med, at drejebogen havde foreligget færdig allerede i januar 1942, er formentlig en erindringsforskydning fra Allan Johnsens side, eller en fejl fra journalistens side, medmindre der er tale om en trykfejl. Der må menes januar 1943, idet Allan Johnsens bog ”Fra Dyreskind til Celleuld” først udkom hen mod slutningen af oktober 1942. Ifølge Henning Pade skrev Johnsen sin bog i løbet af sommeren 1942, og herunder formidlede Schønbergske Forlag forbindelsen med tegneren Finn Rosenberg, som på det tidspunkt var ansat som reklametegner hos reklamebureauet Monterossi.

 

 

 Tilbage til overskrift