Langtegnefilmen ”KLODS-HANS”

Herover ses et af de figurudkast til den planlagte korte tegnefilm over eventyret ”Klods-Hans”, som Børge Hamberg tegnede i 1944. Det skete som led i Dansk Farve- og Tegnefilms A/S’ projekt om at producere en serie korte tegnefilm, som hver især var baseret på nogle af H.C.Andersens eventyr. – Tegningen, som er tegnet af Børge Hamberg, har tilhørt Allan Johnsen og er i 2003 doneret af Gerda ”Tesse” Johnsen til © Dansk Tegnefilms Historie v/Harry Rasmussen. 

Efter det på flere måder vanskelige forsøg på at starte en kontinuerlig dansk produktion af langtegnefilm, baseret på H.C.Andersens eventyr, som var blevet gjort med ”Fyrtøjet” 1942-46, holdt Dansk Farve- og Tegnefilm A/S en ufrivillig produktionspause på et par år. Der var da kun ganske få fastansatte i firmaet, nemlig foruden Allan Johnsen selv også hans sekretær og kone, Gerda ”Tesse” Johnsen, samt Henning Ørnbak. Sidstnævnte tog sig i praksis af versioneringerne af ”Fyrtøjet” til andre sprog. Desuden formidlede firmaet som omtalt, at tre af dets mest fremtrædende nøgletegnere, Børge Hamberg, Bjørn Frank Jensen og Kjeld Simonsen blev sendt på studietur til London. Her var der som tidligere omtalt nemlig i 1946 blevet oprettet et tegnefilmselskab ved navn Gaumont British Animation (GBA), hvor til ex-Disney animatoren og –instruktøren David Hand var blevet knyttet som supervising producer. (Note 1)

     De tre danskere mente med god grund, at man måtte kunne lære noget mere om tegnefilmsteknik – specielt om animationsteknik eller animationskunst – af den mand, der havde stået som ansvarlig instruktør af langtegnefilm som ”Snehvide og de syv dværge”, 1937, og ”Bambi”, 1942, også selv om man vidste, at den øverste og egentlige ansvarlige for disse og andre tegnefilm, var Walt Disney selv.

    Englands-opholdet fra september 1946 til februar 1947 blev dog noget af en skuffelse for de tre danskere, fordi det ikke var muligt for dem at få arbejdstilladelse, og uden en sådan var det udelukket for udlændinge at få arbejde i landet. Det skyldtes, at arbejdspladserne var forbeholdt dets egne indbyggere, hvoraf mange i efterkrigsårene vendte tilbage fra militærtjenesten til det civile liv. Som en direkte følge heraf sørgede fagforeningerne for, at denne regeringsbestemmelse blev overholdt. I dette tilfælde var det den fagforening, hvorunder GBA’s medarbejdere sorterede, der kontrollerede bestemmelsen. Og den blev ifølge Børge Hamberg overholdt så strengt, at danskerne end ikke fik lov til at sætte sig ved en lyspult, men måtte nøjes med at kigge de engelske animatorer over skuldrene.
    David Hand selv var for så vidt velvilligt indstillet over for de tre unge danskere, men det var begrænset, hvad han kunne lære dem under de herskende omstændigheder. Det var derfor tre håbefulde danske tegnere og animatorer, der efter et halvt års forløb og med et magert udbytte dybt skuffede vendte hjem til Danmark igen. Se evt. mere om de tre danskeres Englands-ophold i Biografi om Børge Hamberg.

    Imidlertid var Allan Johnsen stadigvæk opsat på at starte produktionen af en ny langtegnefilm. Han var af flere grunde tvunget til at opgive produktionen af den serie korte H.C.Andersen-eventyr-tegnefilm, der havde været planer om skulle have afløst produktionen af ”Fyrtøjet”. Dels var der spørgsmålet om finansieringen af projektet, og dels var situationen efter besættelsens og krigens ophør den, at Walt Disneys tegnefilm var begyndt at vende tilbage på markedet, særlig i form af det årlige ”Metropols juleshow”, som man ikke turde vove at konkurrere med. Men en af ideerne fra 1944, den, der var blevet foreslået af Børge Hamberg og som drejede sig om en tegnefilm baseret på eventyret ”Klods-Hans”, mente Allan Johnsen og Henning Ørnbak, at der nok ville kunne laves en god og underholdende langtegnefilm over. Især i betragtning af, at de forsøg på at lave H.C.Andersen-eventyr-tegnefilm, som f.eks. ”Den grimme ælling” (1939), som Disney hidtil havde forsøgt sig med, ret beset ikke havde haft meget med digterens eventyr at gøre. Man vidste også, at den franske tegnefilmkunstner Paul Grimault var i gang med en langtegnefilm, ”Le Petit Soldat” (1947), frit baseret på Andersens eventyr ”Den standhaftige tinsoldat”. (Note 2)

     Men for at projektet ”Klods-Hans” overhovedet skulle kunne sættes i gang og gennemføres, måtte man kalkulere med, at der ville kunne opnås skattefrihed og finansiel statsstøtte til filmen. Forgængeren, ”Fyrtøjet”, der var blevet produceret for private penge, havde som følge af sin store publikumssucces indspillet en pæn sum penge. Men på grund af forlystelsesafgiften til staten, som også gjorde indhug i biografernes fortjeneste, blev der ikke noget overskud, som kunne sætte Dansk Farve- og Tegnefilm A/S i stand til at investere i et nyt tegnefilmprojekt. (Note 3)

     Imidlertid ville heldet, at man i Undervisningsministeriet – stærkt presset af filmbranchen - havde besluttet sig for at ville give forøget finansiel støtte til fremme af lødig og kunstnerisk dansk filmproduktion. Til bedømmelse af de filmprojekter, der i den anledning blev forelagt, havde Ministeriernes Filmudvalg (MFU) det såkaldte Filmrådet og Dansk Kulturfilm, hvis direktør på det tidspunkt var Ib Koch-Olsen. (Note 4)

     Det var vistnok især ét af medlemmerne af Filmrådet, den magtfulde direktør for Statens Filmcentral, Ebbe Neergaard, der satte som betingelse for en eventuel finansiel støtte af især en tegnefilm, at den blev lavet ”i mere dansk og kunstnerisk stil, mindre disneypræget”, end man mente tilfældet havde været med ”Fyrtøjet”. (Note 5)

     For overhovedet at have nogen mulighed for at få yderligere finansiel støtte til ”Klods-Hans”, var det uomgængeligt nødvendigt at filmen i enhver henseende skulle være af en sådan kvalitet, at den imødekom Filmrådets strenge smagsdommere. Dette var naturligvis nemmere sagt end gjort, hvilket Allan Johnsen senere hen bittert måtte erkende.
    Men bortset fra de delvis sagkyndige smagsdommeres opfattelse af, hvad der var filmkvalitet og hvad ikke, så var en vis kunstnerisk og teknisk kvalitet en nødvendig forudsætning, hvis en tegnefilm som ”Klods-Hans” overhovedet skulle have en chance for at kunne spille omkostningerne og helst mere hjem. Det var især Disneys tegnefilm, der i tidens løb havde vænnet biografpublikummet til, at en tegnefilm skulle være både kunstnerisk og teknisk perfekt. Desuden var Disneys tegnefilm, og herunder ikke mindst de lange tegnefilm, stort set nyskabende og anderledes for hver film, der blev produceret. Til trods herfor talte man alligevel om en såkaldt ”Disney-stil”, netop fordi hovedindtrykket af filmene virkede homogent. Man indså derfor, at en tegnefilm anno 1948-50 følgelig måtte laves i tidens ånd og helst i original stil, og ikke vende blikket bagud, sådan som tilfældet havde været med ”Fyrtøjet”.
    Denne opfattelse deltes især af Børge Hamberg og Finn Rosenberg, som begge for længst havde forstået, at en dansk tegnefilmproduktion i al fald ikke foreløbig, om overhovedet nogensinde, ville være i stand til at tage konkurrencen op med tegnefilmens magtfulde mester, Walt Disney, og hans stab af kreative og teknisk dygtige animatorer og andre fagfolk. På det tidspunkt, da ”Fyrtøjet” blev lavet, havde Disney og en del af hans medarbejdere mere end 20 års erfaring i branchen. Denne erfaring var blevet erhvervet gennem et utal af korte tegnefilm og indtil det tidspunkt fire langtegnefilm. (Note 6)

     De senere Disney-tegnefilm, som f.eks. Saludos Amigos (1943), The Three Cabballeros (1944) og Make Mine Music (1946) havde demonstreret, at det måtte være muligt at lave tegnefilm i en anden stilart, end den ”klassiske” Disney-stil fra 1930’erne og begyndelsen af 1940’erne. Disse nye tendenser havde allerede vist sig i nogle af afsnittene i Fantasia (1940), men ingen af de her nævnte film havde det danske publikum i 1947-48 endnu haft lejlighed til at se. Heldet ville imidlertid, at de tre danskere havde set filmene under London-opholdet, og disse havde gjort stærkt indtryk på dem, men måske især på Børge Hamberg, som alle sine dage gik ind for forandringer og nyskabelser. (Note 7)

     Men som nævnt, blev man enige om at ville vove forsøget på at producere en langtegnefilm over Andersens eventyr ”Klods-Hans”. I den anledning havde Allan Johnsen i foråret 1947 henvendt sig til sin gode ven, Henning Pade, der havde været litterær konsulent på ”Fyrtøjet”. Henning Pade blev også denne gang tilknyttet som litterær konsulent. (Note 8)

 

 

Allerede i 1946 havde Kaj Pindal, der kort forinden havde været mellemtegner på langtegnefilmen ”Fyrtøjet”, givet sit bud på, hvordan Klods-Hans-figuren efter hans mening burde se ud. I den anledning tegnede han de herlige ovenstående og følgende figurtegninger, men som lige præcis var i den ’gammeldags’ stil, som de kulturelle overhøjheder hos Dansk Kulturfilm ikke brød sig om. Tegningerne er i stil med Børge Hambergs figurudkast, som ses foroven i dette afsnit. Denne tegnestil var for Disney-agtig, lød indvendingen. - Tegningerne har tilhørt Allan Johnsen, men er i 2009 doneret af hans enke, Gerda ”Tesse” Johnsen til © Dansk Tegnefilms Historie v/Harry Rasmussen.

 

     I første omgang var der angiveligt blevet udarbejdet en synopsis, som Allan Johnsen og Henning Ørnbak skrev i fællesskab. Der blev også lavet et budgetoverslag, som sammen med synopsen var blevet indsendt til Ministeriernes Filmudvalg i januar 1947. Den 15. juli 1947 meddelte Information, at Filmrådet på sit kommende møde ville tage stilling til en ansøgning, der var indsendt af Dansk Farve- og Tegnefilm A/S om skattefritagelse og statstilskud til produktionen af firmaets nye langtegnefilm ”Klods-Hans”.
     Den 24. juli 1947 kunne Information fortælle sine læsere, at Filmrådet på sit møde i samme uge havde behandlet Dansk Farve- og Tegnefilm A/S’ ansøgning. Men Rådet var enedes om, at man ikke kunne tage stilling til projektet på det foreliggende grundlag, men måtte have forelagt tegneprøver og en fuldt udarbejdet drejebog, før man kunne træffe en afgørelse.

    Som sagt havde Dansk Farve- og Tegnefilm A/S indgivet sin ansøgning til Filmrådet allerede i januar 1947, hvilket som nævnt dagbladet Information den 15. juli s. å. kunne meddele sine læsere. Men da B.T. den 20. april 1948 omtalte projektet, var der endnu ikke sket noget afgørende i sagen.

     Først den 9. juni 1948 kunne Aftenbladet meddele sine læsere, at staten dagen før havde ”uddelt 395.000 Kr. til danske Filmselskaber og Filmproducenter til Støtte for dansk Spillefilm.” Senere i artiklen hedder det om uddelingen, at den er  sensationel i den forstand, at det er første gang, staten giver direkte tilskud til produktion af lødige danske spillefilm.
     Det ministerielle udvalg, der administrerede de mange penge, både de 395.000 kr., der allerede var blevet uddelt og dem, der var tilbage til formålet, nemlig ca. en million kroner, bestod af kontorchef A. Michelsen fra Undervisningsministeriet (formand), filmcensor Bodil Begtrup, kontorchef Boas fra Justitsministeriet, formand for AOF (og fra 1947 fiskeriminister) Chr. Christiansen, tidligere direktør for Statens Filmcentral og Dansk Kulturfilm dr. phil. Thomas P. Hejle, direktør for Statens Filmcentral Ebbe Neergaard, højskolelærer Bo Bojesen Rud, redaktør, dr. phil. Frederik Schyberg, Politiken, og forfatteren Knud Sønderby. (Note 9)

     De mange penge, der blev uddelt ved den lejlighed, gik først og fremmest til filminstruktøren Johan Jacobsen og hans kompagnon, Asger Jerrild, der var fælles om en produktionsbevilling, men manglede et atelier til formålet. Asger Jerrild delte dog sin bevilling med filminstruktør Jens Henriksen, der tidligere havde lavet reklamefilm for Gutenberghus. Desuden havde instruktørparret Bjarne og Astrid Henning-Jensen, instruktør Ole Palsbo og Nordisk Films Kompagni fået penge til produktion af flere børne- og ungdomsfilm. (Note 10)

     I sin artikel kunne Aftenbladet samtidig også fortælle sine læsere, at der fra Undervisningsministeriets side var blevet givet tilsagn om statsstøtte til ”Klods Hans”-filmen, dog under den forudsætning, at det ville lykkes at ”fremstille virkelig gode tegnefilmsfigurer”. Bladet kunne også offentliggøre, at Dansk Farve- og Tegnefilm A/S havde fået bevilget en foreløbig igangsætningsstøtte på 50.000 kr. til ”Klods Hans”-projektet. I den forbindelse blev det  præciseret, hvad der skulle forstås ved ”virkelig gode tegnefilmsfigurer”: Disse måtte ikke være disney-præget, men skulle mere være i dansk og kunstnerisk stil og samtidig vise mere forståelse for stilen i H. C. Andersens eventyr, end tilfældet havde været i og med ”Fyrtøjet”.
     Samme dato, den 9. juni 1948, kunne Politikens Herbert Steinthal citere Allan Johnsen for bl.a. følgende udtalelse:

     Vi vil derfor søge helt nye Kunstnere til at tegne Figurerne, udtaler Dir. Johnsen. – Jeg vil nu henvende mig til en af vore kendteste Tegnere og spørge, om han vil paatage sig Opgaven. Samtidig skal Manuskriptet udformes i Samarbejde med Komponistens Arbejde. Det var nemlig en af de tekniske Mangler ved ”Fyrtøjet”, at Billede og Tone ikke kom til at virke som en Helhed. Vi havde dengang ikke Penge til straks at faa lavet Drejebog og Musik paa en Gang. ”Fyrtøjet” var jo den første store Farvetegnefilm, der blev optaget uden for Hollywood, og vi har høstet mange Erfaringer.
     - Hvem der kommer til at lave ”Klods-Hans”, ved jeg altsaa endnu ikke, men jeg vil atter bede Svend Methling om at paatage sig Instruktionen. Jeg er glad for, at Staten giver mig Lejlighed til at vise H. C. Andersens Navn ude i Verden. Naar Tegninger og de første Prøvestrimler er færdige engang til Efteraaret, forelægger vi dem for Ministeriets Udvalg til Godkendelse, og om alt gaar vel, haaber vi saa at komme rigtig i Gang til Nytaar 1949. Det er jo ikke bare et kostbart, men ogsaa et meget omfattende Arbejde at fremstille en Tegnefilm. Det koster 3-4 Gange saa meget som at lave en almindelig Spillefilm. Vi var over to Aar om ”Fyrtøjet”. Der blev lavet hen ved en halv Million Tegninger til den, og Opgaven krævede 200 Medarbejdere. Selv om vi nu kan arbejde mere rationelt, vil der nok gaa et Par Aar før ”Klods-Hans” er færdig.

     Som det fremgår af citatet, udtalte Johnsen sig ikke ved den lejlighed om, hvem den kendte tegner var, han ville henvende sig til. Samtidig fremgår det indirekte, at de tegnere, der havde designet baggrundene og figurerne til ”Fyrtøjet”, i hvert fald ikke skulle være toneangivende i forbindelse med produktionen af ”Klods-Hans”. Disse tegnere var først og fremmest Finn Rosenberg, Børge Hamberg og Bjørn Frank Jensen. 

     Det er ikke mig bekendt, hvem der foreslog forfatteren og dramatikeren Finn Methling som drejebogsforfatter på ”Klods-Hans”, men det er ikke usandsynligt, at det var hans fader, scene- og filminstruktør Svend Methling. Denne  havde jo tilmed været knyttet til Dansk Farve- og Tegnefilm A/S’s første langtegnefilm ”Fyrtøjet” som instruktør. Og det stod angiveligt fra begyndelsen klart for Allan Johnsen, at Methling også skulle være både kunstnerisk konsulent og instruktør på det nye projekt. (Note 11)

     Med Henning Pade som litterær konsulent, skrev Finn Methling drejebogen til ”Klods-Hans”, og sammen med instruktøren Svend Methling gennemgik komponisten Eric Christiansen, som jo også havde komponeret musik til ”Fyrtøjet”, den musikalsk, mens Henning Ørnbak og Allan Johnsen koordinerede musik, tegning og tekst. Samtidig udarbejdede man et budgetoverslag, hvis bundlinje lød på 925.000 kr., hvoraf man dog kun ansøgte MFU om 525.000 kr., mens de resterende 400.000 kr. skulle skaffes via private investorer. Det hele forelå færdigt hen på efteråret 1948, således at ansøgningen kunne indleveres til Undervisningsministeriets Filmudvalg den 9. november samme år. 

     Bjørn Frank Jensen erindrer, at han den sommer opholdt sig hjemme i Johnsens have på Damgårdsvej i Gentofte, hvor også en tredje person, en skuespiller, siger Bjørn Frank, var til stede. Spørgsmålet er imidlertid om ikke den tredje person har været forfatteren Finn Methling, hvilket da også er blevet bekræftet af Allan Johnsens enke, Gerda Johnsen, som også var til stede. Men under især Johnsens ivrige supervision tegnede Bjørn Frank en foreløbig storyboard til ”Klods-Hans” (Note 12).

     Det var faktisk lidt af et problem for både ledelsen og hovedtegnerne, at bestemme sig for, hvordan ”Klods-Hans”-filmens stil og figurdesign skulle være, og hvem der eventuelt kunne stå for det. De figurudkast, der var tegnet af Børge Hamberg og Bjørn Frank, blev forkastet med den begrundelse, at de var for Disney-prægede. Valget faldt – af alle – derfor på maleren og tegneren Svend Johansen, som var kendt for sin ekspressionistiske stil og sine fantasifulde, utraditionelle teaterdekorationer og kostumetegninger til bl.a. Det kgl. Teater, og han indvilgede da også i at påtage sig opgaven. (Note 13) 

     Svend Johansens måde at tegne figurer på kunne ganske vist i visse tilfælde minde lidt om H. C. Andersens egne figurklip, men ingen af delene var beregnet på at skulle kunne animeres, og da slet ikke i klassisk animationsstil. Sidstnævnte var nemlig, hvad danske animatorer indtil da havde haft som ideal og altid havde stræbt efter at lære sig.
     Den især formmæssigt noget specielle og moderne stil, som den i øvrigt fremragende tegner og dekorationsmaler Svend Johansen tegnede i, var efter animatorernes opfattelse ikke særlig velegnet for klassisk animationsteknik med dens ”rumlige” figurer, action-line mm.. Derimod viste det sig, at han kunne male nogle aldeles dekorative, men stiliserede baggrunde, der var på linie med de nye strømninger i tiden, også indenfor tegnefilmens gebet.
   Men uanset at de kunstneriske og tekniske detaljer endnu ikke var på plads, indleverede Allan Johnsen drejebogen, figurtegningerne og formentlig også storyboardet til ”Klods-Hans” til Undervisningsministeriet den 9. november 1948.

     Den 27. januar 1949 kunne Aftenbladet meddele den skuffende nyhed, at Dansk Farve- og Tegnefilm A/S endnu ikke havde modtaget svar fra udvalget, der administrerede pengene til støtte af dansk film. Allan Johnsen udtalte i samme forbindelse, at det begyndte at knibe med penge til at kunne holde på de tegnere og øvrige medarbejdere, der havde forestået forberedelserne til ”Klods-Hans”.
     Først den 31. maj 1949 kunne aviserne fortælle deres læsere, at udvalget havde godkendt manuskript og tegninger til ”Klods-Hans”-filmen, og at der nu var tildelt selskabet godt 100.000 kr. til at igangsætte produktionen. Man betingede sig dog, at pengene skulle administreres gennem Dansk Kulturfilm, bl.a. for at sikre sig at filmen ville få en vis kunstnerisk kvalitet. Man kunne også fortælle, at der skulle bruges 4 hovedtegnere, 16 mellemtegnere og 50 optræks- og farvelæggere Det er overraskende – og sikkert også urealistiske - tal, når man betænker, at der arbejdede omkring 200 tegnere på ”Fyrtøjet”. Heraf var de 8 hovedtegnere (key-animatorer), altså dobbelt så mange, som man nu regnede med. Forklaringen på de forholdsvis få medarbejdere er dog nok den, at der i første omgang kun var blevet bevilget penge til udarbejdelsen af en såkaldt ”pilot-film”. (Note 14)

     I det interregnum, der opstod efter at den dygtige tegner og animator Bjørn Frank Jensen havde tegnet storybordet til ”Klods-Hans”, var han blevet stærkt utilfreds med den måde, Allan Johnsen greb tingene an og blandede sig på. Bjørn Frank mente også, at den stil, Svend Johansen tegnede i, ikke ville være særlig velegnet til animation. Han forudså derfor de store vanskeligheder, som i al fald han selv ville komme i under selve produktionsforløbet. Bjørn Frank Jensen, der om nogen tilhørte Disney-traditionen, ville nemlig lave tegnefilm af en anden og mere traditionel art. Derfor valgte han at forlade Dansk Farve- og Tegnefilm efter at forberedelserne til ”Klods-Hans” var overstået. I stedet indgik han i samarbejde med sin gamle ven og kollega Børge Ring. (Note 15)

     Imidlertid kunne Allan Johnsen regne med andre af sine tidligere medarbejdere, og derfor etablerede han tegnestuer i nogle lokaler hos Dansk Kulturfilm i Krystalgade, og her sad en overgang Finn Rosenberg og lavede layouts og malede baggrunde, mens Børge Hamberg og Erik Christensen (Chris) tegnede og animerede på de sekvenser og scener, der skulle indgå i pilotfilmen. Børge Hamberg fik til opgave at tegne og animere filmens hovedfigur, Klods-Hans, mens Chris tog sig af figurer som f.eks. lygtemændene. I et andet og tilstødende lokale sad en del unge damer, som trak op og malede cels. Desuden var tegneren Poul Høyrup også kommet til, for at tegne og male en del af filmens baggrunde. (Note 16)

      Imidlertid blev der ikke brug for Børge Hambergs animation af hovedfiguren ”Klods-Hans” i første omgang, idet MFU’s udvalg havde bestemt og valgt, at pilotfilmen skulle indeholde en poetisk og lyrisk sekvens fra cirka midtvejs i filmen, hvori titelfiguren slet ikke forekommer! Børge Hamberg havde ellers knoklet i nogen tid, for at få has på spasmageren Klods-Hans, fordi denne skulle tegnes i en mere forenklet og stram stil, end den Klods-Hans han havde tegnet i 1944, da man havde planer om en serie korte H.C.Andersen-eventyr-tegnefilm. Det er sidstnævnte figur, man kan se som illustration øverst i dette afsnit.

     Men det kom dog snart til at stå klart, at det ville blive nødvendigt med flere animatorer og desuden mellemtegnere, samt flere optræks- og farvelægningsdamer, ”koloriner”, som de kaldte sig selv, og derfor lejede Dansk Farve- og Tegnefilm A/S nogle større lokaler på førstesalen oven over Nørrebros Postkontor, Nørrebrogade 2. Hertil flyttedes produktionsholdet kort efter. (Note 17)

    Der forelå så vidt vides ikke på det tidspunkt noget officielt om, hvem der skulle være animationsinstruktør (directing animator) på ”Klods-Hans”, men interessant nok, så blev det den ene af dansk tegnefilms to grand old men, nemlig ingen ringere end Jørgen Myller, der endnu engang kom på tale. Det skulle man ellers have forsvoret, for Myller var fortrinsvis indstillet på at lave traditionel tegnefilm à la tidlig Disney og amerikansk tegnefilm. Men ifølge, hvad Børge Hamberg i sin tid har oplyst overfor mig, var Myller ansat som directing animator på den pilotfilm til ”Klods-Hans”, der som nævnt blev startet op i nogle lokaler hos Dansk Kulturfilm i Krystalgade. (Note 18)

     Medens holdet på ”Klods-Hans”-filmen arbejdede på livet løs med at fremstille den projekterede 10-minutters pilot-film, skete der i mellemtiden det, at Bjørn Frank og Børge Ring i 1949 var på besøg hos David Hand i London, og da de vendte hjem, henvendte de sig til filminstruktør og produktionsleder Ove Sevel, Nordisk Film, som de tidligere havde fået en større arbejdsopgave fra. Det drejede sig da om tegnefilmindslag til kortfilmen ”Tallenes tale”, og det blev Bjørn Franks og Børge Rings første tegnefilmopgave som freelancere. (Note 19)

     Under de to tegneres nye møde med Sevel, kom man åbenbart igen ind på at tale om Dansk Farve- og Tegnefilms forsøg på at igangsætte produktionen af ”Klods-Hans”. Men om det nu var Sevel eller det var Bjørn Frank og Børge Ring, der foreslog at Nordisk Film burde overtage produktionen af ”Klods-Hans”, ligger ikke klart oplyst. Derimod vides det, som tidligere nævnt, at Allan Johnsen allerede havde ført forhandling med Nordisk Film om finansiering og formentlig også om distribution af filmen. Det kan derfor ikke anses for utænkeligt, at Sevel svagt har øjnet en mulighed for at overtage produktionen af ”Klods-Hans”.
     Børge Ring har givet denne korte version af sagen:

     Nordisk Film fik den idé, at vi skulle lave en featurefilm, og vi fortalte dem om, at vi havde truffet Dave Hand. - I 1948 sagde Nordisk Film, at hvis vi kunne få Hand til København, lå en feature fuldstændig klappet og klar. (Carl Barks & Co. nr. 17, s. 13, spalte 3, 1982).

     Hvordan det nærmere skal forstås, at der ”lå en feature fuldstændig klappet og klar”, og allerede i 1949, står ikke helt klart. Men udsagnet kunne tyde på, at forarbejdet allerede var gjort på det tidspunkt, og at Nordisk Film ved Ove Sevel med andre ord mente at kunne overtage drejebogen af Finn Methling og Henning Pade såvel som det allerede foreliggende øvrige materiale. Formentlig har Ove Sevel også udtalt, at filmens dialogside ville kunne foreligge klar, når og hvis produktionen kom i gang. Han var jo selv filminstruktør og forestod kort tid efter den vellykkede danske versionering af Disneys Cinderella (1950; ”Askepot”) og året efter Alice in Wonderland (1951; ”Alice i Eventyrland”). (Note 20)

    Det kan forsigtigt og med forbehold konkluderes, at Ove Sevel altså åbenbart havde stillet de to håbefulde tegnere i udsigt, at Nordisk Film muligvis ville overtage og producere ”Klods-Hans”, forudsat at de to kunne få David Hand hertil og man ellers kunne blive enige med ham om løn og ansættelsesvilkår. Herom har Børge Ring følgende at sige:

     Hand kom. De syntes, han var frygteligt dyr, men det var summer, man smiler ad i dag, og det hele blev ikke til noget, og Dave Hand rejste til Amerika.” (Carl Barks & Co., nr. 17, s. 13, sp. 3, 1982).

     Den storyboard til ”Klods-Hans”-filmen, som Bjørn Frank Jensen havde tegnet, inden han for altid forlod Dansk Farve- og Tegnefilm A/S, har Johnsen med god ret formentlig beholdt og måske delvis benyttet som forlæg for pilot-filmen. Derfor er der ikke noget mærkværdigt i, at Børge Ring krediterer sig selv for også at have lavet en storyboard til samme film. Det viser blot, at han – og formentlig også Bjørn Frank – har taget Sevels ”tilsagn” på Nordisk Films vegne seriøst.
    Børge Ring har i brev af 8.11.2000 følgende at kunne tilføje om featurefilmen ”Klods-Hans”

     Johnsen kom op med Klodshans og ville have os med men uden Rønde. Det nægtede vi.
Der var en mand som havde en fordring på Rønde. Johnsen købte fordringen og sendte flyttemænd til Vesterbrogade for at konfiskere (hvad han troede var) Røndes camera så vi kunde blive våbenløse. Cameraet tilhørte mig med kvittering så flyttemændene gik igen.
     Nu blev vi stædige og det blev Johnsen også så han gik hen og lavede en Klodshans pilot uden os.
     Der var flere parter som gerne ville ”have håndjern på os” (Brøndums eget udtryk) men uden Rønde fordi man mente at vi var gode til at lave films, og både Holdt, Johnsen og Brøndum ville selv være ”Rønde”.
     Efter diverse intriger blev det os så hedt at da Bjørn foreslog mig at han og jeg tog væk fra Danmark rejste jeg til Amsterdam og fik os indlogeret hos Toonder.

     Ja, Børge Ring har ret, når han siger, at Allan Johnsen ”gik hen og lavede en Klodshans pilot uden os”, dvs. uden Nordisk Film og Ring & Rønde.
 
   Det var dog som allerede antydet ikke uden problemer, for fra MFU’s og Dansk Kulturfilms side ønskede man at sikre sig yderligere, idet de mange penge, de 100.000 kr., dels var et tilskud og dels et lån, som kun blev bevilget til at fremstille en 10-minutters såkaldt ”pilot-film” for. Det blev præciseret, at såfremt man kunne godkende pilot-filmen, når den forelå færdig, ville Dansk Farve- og Tegnefilm A/S kunne regne med en større bevilling til ”Klods-Hans”-filmens egentlige produktion. 

     Niels Plaschke har følgende at fortælle om “Klods-Hans”-filmen i sit interview med Kaj Pindal i Carl Barks & Co., 1983:

     Men inden Kaj Pindal nåede så langt i sin tegnefilmskarriere [som til i 1949-50 at arbejde for ”Ring & Rønde”], var den første film, han havde været med til, nemlig ”Fyrtøjet”, blevet sendt ud [16. maj 1946]. Filmen blev sablet ned af pressen, men den blev alligevel ved med at spille i København, navnlig om Søndagen til matiné. Og Allan Johnsen, der stod bag ”Fyrtøjet”, var inde på at rejse penge til et nyt H.C.Andersen-filmprojekt, ”Klods Hans”. Kaj Pindal var en af de animatorer, der skulle være med i projektet, der skulle være større og mere ambitiøst end ”Fyrtøjet”. Planerne lanceredes som det store projekt, alle animatorer ventede på skulle komme i gang i Danmark – før eller siden.
     Men oven på erfaringerne med ”Fyrtøjet” ville Børge Ring, der forstod meget mere om tegnefilm end Allan Johnsen, have, at animatorerne skulle have den endelige afgørelse om filmen, hvis den skulle laves. Skulle det være en ordentlig film, skulle animatorerne have styringen. Men det ville Allan Johnsen ikke være med til. Han ville blot hyre tegnere, som ikke skulle have noget at sige om filmen. Så tegnerne gik sammen og dannede en slags ”Animators’ Cartel”, hvor de alle sammen skrev under på et brev om, at de kun ville have noget med filmen at gøre, hvis styringen af den blev overladt til animatorerne som gruppe. Allan Johnsen blev rasende. I stedet fik han en tegner ved navn Erik Christensen og Børge Hamberg, der var med på ”Fyrtøjet”, samt nogle andre til at lave en ti minutters prøve på ”Klods Hans”, som skulle have statspenge. Prøvefilmen var så dårlig, at den lukkede alt det tegnefilm, Allan Johnsen havde med at gøre. (Carl Barks & Co. nr. 18, s. 13-14, 1983).

     Det fremgår ikke klart af citatet, om Niels Plaschke har sine oplysninger om ”Fyrtøjet” og ”Klods-Hans” udelukkende fra Kaj Pindal og Børge Ring. Men et par bemærkninger og korrektioner er i al fald nødvendige: Det er rigtigt, at så godt som alle danske animatorer på den tid, herunder især dem, der havde været medarbejdere på ”Fyrtøjet”, håbede på at få endnu en chance med ”Klods-Hans”. Det pinte nemlig folkene bag ”Fyrtøjet”, at hverken pressen eller dele af publikum havde forstået, at ”Fyrtøjet” reelt set ikke var eller kunne være andet og mere end et øvelsesprojekt til uddannelse af medarbejderne. Hensigten med oprettelsen af produktionsselskabet Dansk Farve- og Tegnefilm A/S var jo et velment forsøg på  at etablere en permanent og kontinuerlig produktion af lange og eventuelt også korte danske tegnefilm.
     Det kan diskuteres, sådan som det også er blevet, om Allan Johnsen var den rette mand som produktionsleder, idet han stort set manglede enhver forudsætning for specielt at lede et tegnefilmprojekt. Men der kan ikke herske tvivl om, at et krævende projekt som langtegnefilmen ”Fyrtøjet” aldrig var blevet til noget uden Allan Johnsens personlige indsats. Det var hans interesse, engagement og ildhu for sagen, der førte til at produktionen af filmen, på trods af meget store vanskeligheder,  overhovedet kom i gang og ikke mindst blev gennemført.

     Den ”oplysning”, at Allan Johnsen til sit nye projekt, ”Klods-Hans”, blot ville ”hyre tegnere, som ikke skulle have noget at sige om filmen”, må bero på en misforståelse af hans rolle i sammenhængen. Som en mand af den gamle skole ønskede han ikke medarbejderdemokrati omkring produktionen, men han erkendte klart sine egne begrænsninger, når det gjaldt den kunstneriske og for så vidt også den tekniske side af tegnefilmproduktionen, eller han gjorde det i al fald under produktionen af ”Fyrtøjet”. Derfor anerkendte og forlod han sig også i høj grad på sine ledende medarbejderes erfaringer og kvalifikationer.
    Det lyder lidt som skuffelse og misundelse, når det i citatet siges, at ”Allan Johnsen blev rasende. I stedet fik han en tegner ved navn Erik Christensen og Børge Hamberg, der var med på ”Fyrtøjet”, samt nogle andre til at lave en ti minutters prøve på ”Klods Hans”, som skulle have statspenge. Prøvefilmen var så dårlig, at den lukkede alt det tegnefilm, Allan Johnsen havde med at gøre.”
     Naturligvis blev Allan Johnsen rasende over, at Børge Ring og Bjørn Frank stillede ham overfor et ultimatum, som de var durkdrevne nok til at bakke op med en underskriftindsamling blandt de animatorer, der var medarbejdere på ”Klods-Hans”. Godt nok forstod Børge Ring – og Bjørn Frank – sig helt uomtvisteligt bedre på tegnefilm end Allan Johnsen, men ingen af dem forstod sig åbenbart på Allan Johnsen. I modsat fald ville man have valgt en anden strategi. Johnsen var en fighternatur, som var indstillet på at kæmpe til den bitre ende, hvis han brændte for en sag, og det gjorde han for ”Klods-Hans” som han havde gjort det for ”Fyrtøjet”.
     Hvad angår de i citatet nævnte to tegnere, Erik Christensen og Børge Hamberg, skal her blot henvises til diverse steder, hvor de omtales i denne afhandling, så vil enhver forhåbentlig kunne forstå, at der var tale om to allerede garvede animatorer inden for dansk tegnefilm. (Note 21)

     Pressen fulgte løbende med i, hvordan situationen og forholdene formede sig omkring Dansk Farve- og Tegnefilms produktion af ”Klods-Hans”. Man kunne bl. a. fortælle, at Udvalget til støtte af dansk filmproduktion nu havde godkendt figurerne, men at man dog ikke var helt tilfreds med manuskriptet og heller ikke med baggrundstegningerne, som Udvalgets medlemmer ikke fandt ”typisk danske”. Imidlertid syntes Udvalget, at der var muligheder i det foreliggende materiale, og derfor bevilgede man de nævnte 100.000 kr. til de videre eksperimenter, mest i form af den omtalte 10-minutters pilot-film. (Note 22)

     Den pilotfilm på 283 meter 35mm film, der i løbet af et lille års tid blev lavet til ”Klods-Hans”, og som blev præsenteret for Udvalget den 15. marts 1950, fandt et støtteudvalg under MFU ved et møde den 24. april 1950 imidlertid ikke tilfredsstillende. Man begrundede bl.a. dette med, at den sekvens og de scener, der var blevet valgt til pilot-filmen, foregår om natten og at filmens hovedfigur, Klods-Hans, slet ikke optræder. Udvalgets medlemmer havde desuden den anke, at figurerne forekom temmelig livløse og at de i øvrigt virkede ”for amerikanske”. (Note 23)

     Til pilotfilmen havde Allan Johnsen og konsortium ifølge Henning Ørnbak fået pålagt fra Udvalget at lave en sekvens, som godt nok var poetisk, men ikke særlig karakteristisk for det af Andersen friskfyragtigt fortalte og for resten ganske korte eventyr. Da der var tale om en lang tegnefilm, har drejebogsforfatteren måttet ”fylde på” ved at indføje elementer fra andre af Andersens eventyr, i dette tilfælde formentlig fra f.eks., ”Rejsekammeraten”, ”Elverhøj” og ”Lygtemændene er i Byen, sagde Mosekonen”. I disse eventyr forekommer foruden alfer også lygtemændene, der skinner som ildfluer i mørket, og det var netop en sekvens i ”Klods-Hans”, hvori lygtemændene danser og skinner i nattemørket, man – måske lidt uheldigt – havde valgt at præsentere som smagsprøve på filmens stil og teknik.
     Men når man som jeg ikke har haft lejlighed til at se den nævnte pilotfilm, er det selvfølgelig vanskeligt at udtale sig om dens kvaliteter eller eventuelle mangel på samme. Man kan dog have sine tvivl om, hvorvidt udvalgets begrundelse for ikke at anbefale produktionsstøtte til ”Klods-Hans”, alene kan skyldes pilotfilmens indhold. Desuden må man have lov til at betvivle udvalgsmedlemmernes kvalifikationer, når det gjaldt bedømmelsen af tegnefilm. Danske kulturfolk var – måske især dengang - almindelig kendte for at betragte tegnefilm som et inferiørt, ukulturelt medium.

     MFU’s støtteudvalg afslog dog ikke straks at give produktionsstøtte til ”Klods-Hans”, men man drøftede, hvem der eventuelt skulle være ”kunstnerisk ansvarlig” for projektet. Et enkelt medlem af udvalget, direktør for Statens Filmcentral Ebbe Neergaard, foreslog at opgaven blev overgivet til den eksperimenterende canadiske tegnefilmskaber Norman McLaren. Men bortset fra, at McLaren næppe ville have påtaget sig en kommerciel opgave som ”Klods-Hans”, så er det et stort spørgsmål, om hans medvirken ville have været en fordel for en tegnefilm, der gerne skulle nå ud til et lidt større, betalende publikum. Forslaget forekommer hasarderet og vidner om mangel på forståelse af, hvad der nødvendigvis kræves af en decideret underholdningstegnefilm. Neergaard, der hørte til den københavnske kulturradikale elite, var i hvert fald ingen ynder af Walt Disneys tegnefilm. (Note 24)

     Imidlertid var støtteudvalgets dom over pilotfilmen til ”Klods-Hans” lidt i retning af en prestigemæssig og især økonomisk katastrofe for Dansk Farve- og Tegnefilm A/S og dermed for Allan Johnsen. Dels havde han hyret en del medarbejdere, som skulle have deres løn hver uge, og dels havde han lejet de forholdsvis dyre lokaler på Nørrebrogade. I et desperat forsøg på at få den egentlige produktion af ”Klods-Hans” i gang hurtigst muligt, foreslog han forskellige løsningsmodeller, som udvalget dog blot fandt ”flyvske” og uacceptable. Udvalgets medlemmer kom efterhånden også til den opfattelse, at Johnsen næppe var den rette mand til at lede og gennemføre projektet. Et enkelt medlem, direktøren for Dansk Kulturfilm, Ib Koch-Olsen, var den eneste, der under et møde (den 3. juni 1950) forsvarede Johnsen, idet han mente, at der næppe for øjeblikket var andre her i landet, der kunne påtage sig at lede produktionen af en helaftenstegnefilm. (Note 25)

     Pressen fulgte naturligvis med i rivegildet omkring ”Klods-Hans”, og den 7. juni 1950 kunne flere hovedstadsaviser og provinsaviser meddele, at ”Klods-Hans”-filmen var i nye, store vanskeligheder. Staben af tegnere og andre, der havde arbejdet med på pilot-filmen, begyndte at forlade firmaet og søge engagement andre steder og i andre brancher. (Note 26)

     For at arbejdet ikke skulle gå helt i stå, havde Allan Johnsen imidlertid ad privat vej skaffet penge til at fortsætte arbejdet for, så meget mere som at MFU havde stillet i udsigt, at man ville bekoste yderligere 400.000 kr. på projektet. Der var dog stillet den noget uklare betingelse for ydelsen, at Dansk Farve- og Tegnefilm A/S skulle garantere filmens færdiggørelse for det nævnte beløb. Belært af erfaring med ”Fyrtøjet”, turde Allan Johnsen ikke give en sådan garanti.
     Berlingske Tidendes journalist, Buch- (formentlig Ralph Buch), mente imidlertid at det hastede med en afgørelse:

    Amerikanerne har som bekendt færdige Planer om H.C.Andersen Film. Kommer vi for sent, har danske Tegnefilm næppe nogen Chance. (Note 27)

     Men i øvrigt kunne Dagbladet B.T. samme dag, den 7. juni 1950, fortælle, at det ikke var den tekniske kvalitet af pilot-filmen, som man fandt god nok, ja, angiveligt var begejstret for. Men det, der var afgørende for MFU’s tøven, var derimod at filmen ville blive alt for dyr til, at man kunne tillade sig at satse endnu flere af statens penge på projektet. Man mente, at filmens produktionsomkostninger ville komme til at ligge på omkring 2 mill. kroner, og et beløb af denne størrelsesorden troede man ikke på, at filmen ville kunne indspille.

     Daværende produktionsassistent hos Dansk Farve- og Tegnefilm A/S, Henning Ørnbak,  kunne i et interview med journalisten Maurice ved Dagbladet B.T. for den 17. Juli 1950 orientere og resumere overfor bladets læsere, hvad der indtil da var sket vedrørende ”Klods-Hans”-filmen:

 

125,000 Kr. smidt i Rendestenen
Hvordan Undervisningsministeriet administrerer de Penge,
der skal bruges til Støtte for Filmbranchen

     Sagen om Klods Hans-Tegnefilmen har vakt megen Opsigt i Filmkredse, og man staar noget uforstaaende over for Undervisningsministeriets Forvaltning af de Midler, der er stillet til Raadighed til Støtte for dansk Film. I dette tilfælde er praktisk talt 125.000 Kr. smidt i Rendestenen, og det er dog, selv i disse Tider, et Beløb, der nok er værd at tage i Betragtning. B.T. har bedt den ene af Filmens Skabere, Hr. Henning Ørnbak, om at gøre Rede for det, der er sket i denne Sag, og her er Hr. Ørnbaks Forklaring:
     Direktør Allan Johnsen og jeg skrev i Begyndelsen af 1948 en Synopsis til en Tegnefilm over H.C.Andersens Eventyr ”Klods Hans”, som vi sendte til Undervisningsministeriets Udvalg til Støtte for Dansk Filmproduktion i Haab om Støtte til Produktionen.
     I Maj 1948 modtog vi fra Udvalget 50,000 Kr. til Udarbejdelse af et fuldt færdigt Manuskript med Tegninger og Drejebog efter ovennævnte Synopsis.
     Vi gik omgaaende i Gang og arbejdede Sommeren og Efteraaret igennem med de bedste Kunstnere, saaledes Finn Methling, mag. art., og Henning Pade, mag. art. (nu ansat ved Statsradiofonien) til Manuskriptet sammen med Tegnerne, som var knyttet til Selskabet. For Baggrunde stod Svend Johansen og Poul Høyrup. Den 9. november 1948 afleverede vi dette Arbejde til Udvalget, der lovede snarlig Afgørelse.
     Det kom der imidlertid ikke. Alle Medarbejderne ventede til Juni 1949 (8 Maaneder), uden at vi hørte fra Udvalget, om det havde godkendt Arbejdet eller ej. Da vi endelig fik Svar, lød det: En Støtte fra Staten paa 525,000 Kr. i alt (Filmen er budgetteret til 925,000 Kr. – de 400,000 skaffedes fra private Aktionærer) kunde man ikke yde uden at have set en Prøve, og Udvalget vilde hertil give 75,000. For dem skulde der fremstilles 100-150 Meter i Farve og med Lyd. Afsnittet blev valgt af Udvalget og viste sig at være fra Filmens Midte. Vi protesterede, men det hjalp ikke, det skulde være en teknisk Prøve, og her mente man at have et egnet Afsnit.
     Dansk Kulturfilm var af Udvalget udpeget til at overvaage Produktionen økonomisk, og den 15. Marts i Aar havde vi Afsnittet færdigt plus et fuldt gennemarbejdet Afsnit paa 500 Meter ekstra (der ligger klar til Rentegning og Kolorering).
     Men Udvalget kunde ikke træde sammen og se filmen før efter Paaske (den 24. april), og selv om det havde lovet et hurtigt Svar, er der endnu ikke kommet saa meget som en skriftlig Bekræftelse paa, at det har set Filmen.
     Man indrømmer dog fra Frk. Vöhtz’ Side, at Udvalget i Princippet har godkendt Prøven, selv om man er meget betænkelig, da det afleverede Afsnit overhovedet ikke lod Hovedfiguren komme til Syne. Hertil er bemærket, at det er en af Udvalget bemyndiget (et Medlem), der har valgt Afsnittet, saa det burde være taget i Betragtning tidligere, rent bortset fra, at man har ønsket at se en teknisk Prøve mere end en kunstnerisk.
     Imens lader disse mennesker haant om den Kendsgerning, at en Stab af Kunstnere og Teknikere gaar rundt uden at vide, om de skal tage noget andet Arbejde, eller de kan regne med, at der kommer Skred i Sagerne.
     Man ønsker ligeledes at faa indsat en kunstnerisk Garant (?). – Hvad er det? Er det en Mand, som skal garantere, at Filmen bliver Sukces? – I saa Fald bliver han vanskelig at stampe op. Skal han have frie Hænder til at udforme Filmen efter sit Hoved? – I saa Fald vil Selskabet aldrig have nogen Garanti for, at Budgettet holder, thi lige meget hvem der vælges af anerkendte Kunstnere, som Udvalget vil føle sig i trygge Hænder hos, har han intet Kendskab til den specielle Form for Udtryksmaade, som vi har studeret gennem mange Aar, og som er Tegnefilmen egen, og saaledes vil han kunne – i Dække af, at han er ansat af Udvalget og dets betroede – koste Tusinder og atter Tusinder af Kroner, som ingen vil kunne skaffe igen.
    Naar man nu betænker, at hele denne Sag er sat i Gang paa Basis af de Resultater, vi i sin Tid naaede med ”Fyrtøjet” – som med sine store Mangler og den ublide Medfart i Pressen dog blev anbefalet til Efterfølgelse – og vi i den mellemliggende Tid har indhentet kolossale Erfaringer fra Udlandet og faaet et moderne Udstyr – saa forekommer det lidt hensynsløst overfor et Firma, der én Gang har vovet Pelsen i den Grad, som Dansk Farve- og Tegnefilm gjorde det med ”Fyrtøjet”, og som led store økonomiske smerter ved, at Staten indkasserede 650,000 Kr. i forlystelsesskat paa noget, som de intet havde med at gøre. Det er en Sum, der er betydeligt større end det Beløb, Filmen indspillede til Producenten. 

     Bortset fra den ene iøjnefaldende fejl, der er i Henning Ørnbaks redegørelse, nemlig at han og Johnsen skrev synopsis til ”Klods-Hans” i begyndelsen af 1948 – ifølge Information for den 15. og 24. juli 1947 må det have været i begyndelsen af dette år, altså 1947, at synopsen blev skrevet – sætter redegørelsen en del ting på plads. Man forstår også den harme, som Ørnbak tydeligt lader skinne igennem i interviewet, og det så meget mere, som at opgivelsen af ”Klods-Hans”-filmen fik afgørende konsekvenser for de animatorer og andre, der var tilknyttet projektet. Det betød nemlig, at der i en årrække ikke længere eksisterede muligheder for at lave lange tegnefilm i Danmark.
     Men værst var situationen for Allan Johnsen, idet han af hensyn til projektet ikke havde villet belaste lønningsbudgettet med gage til sig selv, men tværtimod havde sat sig i personlig gæld på 400.000 kr. i forsøget på at producere ”Klods-Hans”-filmen. Han og hans kone og sekretær, Gerda ”Tesse” Johnsen, måtte tilmed udleje deres dejlige villa i Gentofte og flytte til en lejlighed i Hellerup. Her boede de i omkring 6 år, indtil de igen var kommet så meget på fode økonomisk, at de atter havde råd til at flytte tilbage det hus, hvor produktionen af både ”Fyrtøjet” og ”Klods-Hans” var blevet planlagt og sat i gang. (Note 28)

     Begivenhederne omkring det åbenbart udsigtsløse ”Klods-Hans”-projekt havde fortsat pressens bevågenhed, ikke mindst fordi man nu kunne rette skytset mod forvaltningen af skattekronerne. Sidst i juli 1950 kunne flere aviser melde om projektets endelige forlis. 28. juli 1950 kunne Berlingske Aftenavis supplere Henning Ørnbaks skarpe udtalelser i B.T. den 17. juli, med Allan Johnsens ikke mindre bitre og vel nærmest desperate ord:

     […] Direktør Allan Johnsen sagde i Morges, at det vilde koste yderligere 800,000 Kroner at fremstille ”Klods-Hans”. Meningen var, at Staten skulde støtte Produktionen med Halvdelen af disse Penge. Han tilføjede: - Man har imidlertid stillet uopfyldelige Krav til mig, bl.a. at jeg skal garantere Filmens Færdiggørelse, hvilket jeg ikke tør gøre under de nuværende internationale Forhold. Man har desuden krævet ”kunstneriske Garantier”, men det er mig ikke muligt at fatte, hvori disse Garantier bestaar. Jeg mente, at ”Fyrtøjet” var tilstrækkelig kunstnerisk Garanti, siden man først bevilgede 150,000 Kr. til det indledende Arbejde. Blandt Medarbejderne kan jeg nævne Folk som Tegnerne Svend Johansen og Høyrup, foruden hele den Stab af Tegnere, der lavede ”Fyrtøjet”. Hans Schreiber har lavet Musikken. Henning Pade og Finn Methling Drejebogen. Betyder disse Navne da intet?
     Oprindelig var der ikke Tale om disse Krav. De er kommet til siden. Og nu er Produktionen i Mellemtiden gaaet i Staa, fordi jeg har ventet paa en Afgørelse fra Ministeriet. Mine Tegnere er gaaet fra mig, og Skitsernes Farver skaller af. Saadan staar det til med Filmen om ”Klods Hans”.  Esq. (Note 29)

     Pressen kunne i begyndelsen af august 1950 endvidere annoncere, at to af  Disneys lange tegnefilm, ”Askepot” og ”Fantasia”, ville få dansk premiere omkring årsskiftet. Det har næppe kunnet bidrage til at øge Johnsens humør, at erfare det, for det betød jo yderligere konkurrence på tegnefilmfronten, at tegnefilmens ’troldmand’, Disney, nu atter vendte tilbage med sine storfilm på det danske og europæiske marked, og med film, som stort set ingen andre kunne måle sig med, hverken i kvalitet eller publikumsgunst. (Note 30)

     Imidlertid var Allan Johnsen trods alt ikke til sinds at ville opgive sit filmprojekt uden sværdslag, og så sent som den 9. september 1950 kunne Information meddele, at han ville gøre et nyt forsøg på at få offentlig støtte til ”Klods-Hans”-filmen. Men udsigterne til, at det skulle lykkes, vurderede bladet som meget små. Samtidig havde Johnsen henvendt sig og forhandlet med flere filmproducenter, bl. a. Nordisk Film, men åbenbart viste ingen interesse for at ville skyde penge i hans foretagende. Som nævnt overvejede Nordisk Film dog åbenbart en kort overgang at overtage ”Klods-Hans”-projektet, hvilket som omtalt ovenfor alligevel ikke blev til noget.  

     Endelig langt om længe besluttede støtteudvalget ved sit møde den 3. oktober 1950, definitivt at afvise Dansk Farve- og Tegnefilms fornyede ansøgning om produktionsstøtte til langtegnefilmen ”Klods-Hans”. Ved samme lejlighed bestemte man dog, at Johnsen skulle have økonomisk kompensation for det underskud, han havde fået i forbindelse med fremstillingen af pilotfilmen, og som han ville få ved afviklingen af projektet. Det bestemtes endvidere, at pilotfilmen skulle opbevares på Filmmuseet, hvorfra Johnsen ville kunne låne den, hvis han fandt udveje for at fortsætte produktionen ved hjælp af anden form for finansiering end statsstøtte. Det sidstnævnte kom aldrig på tale. (Note 31)

     Herefter kom Dansk Farve- og Tegnefilm A/S i realiteten kun til at eksistere på papiret, og det fortsatte det med i nogle år fremover. Da jeg, Harry Rasmussen, i 1952 kontaktede Allan Johnsen, for om muligt at få ham til at interessere sig for og finansiere langtegnefilmprojektet ”Den lille Havfrue”, kunne man uden på døren til hans kontor i Frederiksberggade 10, 3. sal stadigvæk se det kønne messingskilt, der forkyndte, at her havde Dansk Farve- og Tegnefilm A/S hjemme. (Note 32)

    Men det ret beset lovende ”Klods-Hans”-projekt blev Allan Johnsens afsked med tegnefilmproduktion. En økonomisk såvel som personligt dyr erfaring rigere, koncentrerede han sig derefter om sin gamle metier som tekstilfabrikant og tekstilgrossist, indtil sin død i 1983. (Note 33)

     Imidlertid blev ”Klods-Hans”-projektet for en kort stund trukket frem fra glemselen i begyndelsen af 1960’erne, da Ib Steinaa, som på det tidspunkt var kunstnerisk leder af A/S Nordisk Tegnefilm, omgikkes med planer om at ville lave en langtegnefilm. Det var dog i første omgang en tegnefilmatisering af forfatterinden Thit Jensens eneste børnebog ”Palle Ravns rejse i himmelrummet”, han havde i tankerne. Men forelagt denne idé, mente Ove Sevel, at det ville være bedre om man genoptog og lavede ”Klods-Hans”-filmen færdig, idet der jo allerede forelå en drejebog og den ti-minutters pilotfilm, som blev opbevaret på Filmmuseet. Dette forslag bekom dog ikke Steinaa, der havde den opfattelse at han helst selv ville skrive drejebogen, lige som han mente, at pilotfilmen næppe havde den kvalitet, han ville kunne stå inde for. Der blev derfor ikke tale om nogen genoptagelse af ”Klods-Hans”, hverken dengang eller senerehen, og for resten blev der heller aldrig noget ud af Steinaas i og for sig udmærkede idé om ”Palle Ravns rejse”. (Note 34)

     Nogle år senere, omkring 1968-69, da Ib Steinaa havde forladt Nordisk Tegnefilm og arbejdede som selvstændig producent, havde han ganske kortvarigt tanken om at lave en langtegnefilm over eventyret ”Klods-Hans” fremme igen. Men det skulle være på grundlag af hans egen drejebog og eget design. Han var, i lighed med, hvad Finn Methling havde været, da denne skrev sin drejebog, ganske klar over, at det ville være nødvendigt at medtage elementer fra andre af Andersens eventyr, for at kunne ”fylde” en tegnefilm af spillefilmslængde. I nogen tid fantaserede Steinaa om, hvilke andre af Andersens eventyr, der eventuelt kunne indgå i ”Klods-Hans”, uden at bryde med dette eventyrs idé og indhold. Projektet kom dog aldrig videre end til fantasiens verden.
     Mange år senere benyttede Jannik Hastrup og Bent Haller sig af samme ”fortællemetode”, da de skrev drejebogen til langtegnefilmen ”H.C.Andersen og den skæve skygge”, 1999. Heri indgår ”Klods-Hans” dog kun som den karakteristiske figur, der kommer ridende på sin gedebuk og svinger med træskoen og den døde krage. Filmen er en skønsom blanding af Andersens selvbiografi og elementer fra især eventyret ”Skyggen” og nogle af hans andre eventyr, især ”Den grimme ælling”, men frit omdigtet og i øvrigt med et stærkt freudiansk islæt.

     Idéen med at blande digterens liv med hans eventyr, var umiddelbart indlysende at bruge i sammenhæng med film og dramatik. Det var også, hvad f. eks. dramatikeren Kjeld Abell gjorde, da han i anledning af H.C.Andersens 150-års fødselsdag i 1955 skrev eventyrkomedien ”Andersen eller Hans Livs Eventyr”. Foruden flere virkelige personer fra Andersens bekendtskabskreds, indgik også en række kendte figurer fra nogle af hans eventyr. Teaterstykket, der blev iscenesat af John Price, opførtes første gang den 3. april 1955 på Det kgl. Teater, og med Ebbe Rode i rollen som digteren. Dekorationerne var designet af, ja, guess who? - Svend Johansen. (Note 35)

     Det er ikke utænkeligt, at forfatteren Bent Haller har kendt til bl. a. Kjeld Abels teaterstykke om Andersen, som desuden er udgivet i bogform, og måske til en vis grad har ladet sig inspirere af det, da han skrev manuskriptet til ”H. C. Andersen og den skæve skygge”. I så fald en udmærket inspirationskilde. (Note 36)

 

© 2007 Harry Rasmussen

 

Næste afsnit:

Langtegnefilmen "KLODS-HANS"
og pressen

______________