Tilbage til overskrift

 

 Note 19: Grunden til at ”Reklame-Per” fik dette tilnavn var den, at der også var en anden Per Holst i filmbranchen, som til gengæld gik under tilnavnet ”Døve-Per”. Det skyldtes dog ikke at han var døv, men at han havde specialiseret sig i film for døve, og at han til det formål havde oprettet firmaet ”Døve Film”. Sidstnævnte Per Holst (f. 1919 i Aarhus) blev student i 1938. Under besættelsen var han i 1944 assistent for instruktørparret Bjarne og Astrid Henning-Jensen, som indspillede filmen Flyktingar finnar en hamn i Sverige. Han var også medlem af modstandsbevægelsens filmgruppe, som sørgede for filmisk dokumentation af f.eks. sabotageaktioner. Derefter var han assistent for Theodor Christensen hos Minerva Film og senere instruktør samme sted. 1950-53 var han producent af reklamefilm. 1953-56 leder af Landbrugets Informationskontors filmproduktion. 1956-57 produktionsleder hos Laterna Film og fra 1957 freelance, bl.a. som producer for TV.  

 

 

Tilbage til overskrift