Tilbage til overskrift

 

 Note 29: Filmlystspillet ”Han, hun og leoparden” (1938) var instrueret af Howard Hawks og havde Cary Grant og Katherine Hepburn i hovedrollerne, medens en ung Marilyn Monroe optrådte i en fremtrædende birolle. – Preben Uglebjerg (1931-68) blev uddannet som skuespiller på Det kgl. Teaters elevskole 1949 og optrådte som skuespiller samme sted 1951-53. Derefter optrådte han i ”Cirkus Ib” på Dyrehavsbakken og på forskellige københavnske scener og gæstespillede på Aalborg-, Aarhus- og Odense Teater. I samme periode optrådte han som konferencier, sanger og entertainer, bl.a. ved Tivoli-Varieteen, og i TV-shows. Han indspillede film allerede i 1946, lige som han var speaker i kortfilm og dokumentarfilm, og lagde stemme til versioneringer af flere af Disneys lange tegnefilm, begyndende med ”Peter Pan” (1953), og over ”Lady og vagabonden” (1955), Walt Disney tegner og fortæller” (1956), ”Tornerose” (1958) til ”Hund og hund imellem” (1960). Preben Uglebjerg omkom ved en tragisk eneulykke, da han en sen aften var på vej ad Helsingør-motorvejen til sit hjem i Hørsholm. – Jørn Grauengaard (1921-), dansk guitarist, arrangør, dirigent og orkesterleder. 1941-50 spillede han sammen med store jazznavne som Børge Roger-Henrichsen, Peter Rasmussen og Svend Asmussen. Var derefter i Frankrig og USA. Efter hjemkomsten i 1953 dannede han sit eget ensemble i København. Som orkesterleder spillede han i en årrække på ABC-teatret på Frederiksberg. I 1967 fik han sin debut som musical-dirigent ved opførelsen af ”Annie Get Your Gun”.  

 

 

Tilbage til overskrift