|
Note 31: Ward Kimball (1914-2002), amerikansk tegner, animator og cartoon director,
siden 1935 medarbejder hos Walt Disney Productions. En af de såkaldte
”nine old men”, som stod for og prægede den kreative del af
især Disneys langtegnefilm helt frem til 1980’erne. Kimball
begyndte som elev hos Disney i 1935, men viste sig hurtigt at have
et specielt talent for animation. Hans første større
opgave som animator var på to sekvenser i ”Snehvide”-filmen,
dels den, hvor dværgene snedkererer en seng til Snehvide,
og dels den, hvor de går til bords for at spise suppe. Denne
sekvens havde arbejdstitlen ”Soup’s On!”. Begge sekvenser var timet
musikalsk, hvilket bekom unge Kimball godt, idet han selv var udøvende
musiker, dog med forkærlighed for New Orleans-jazz. Uheldigvis
for Kimball og flere andre, som arbejdede på de to sekvenser,
så nåede disse ikke længere end til linetest-stadiet,
idet Disney simpelthen udelod disse, angiveligt fordi han syntes,
at de forsinkede filmens handling og desuden gjorde den for lang.
Kimball blev for første gang directing animator
på ”Pinocchio” (1940), og heri animerede han
bl.a. Jiminy Cricket (Jesper Fårekylling) og
en sekvens, der foregår på Stromboli’s marionetteater,
og som viser to marionetdukke-mænd, der kommer ind på
scenen, hvor de blander sig med nogle cancan-piger. Der var det
specielle ved de to marionetdukke-mænd, at de var tegnet og
animeret af Fred
Moore (1910-52)
og Ward Kimball, som åbenbart var blevet enige om at ville
karikere hinanden i form af de to marionetdukker. Fred Moore tegnede
altså Kimball og omvendt. Tidligere havde Kimball og Moore
gjort det samme i kortfilmen ”Ferdinand the Bull” (1938). Men nok
så vigtigt, så tegnede og animerede Fred Moore den cigarrygende
og billardspillende dreng, Lampwick, som Pinocchio mødes med
i ”Slaraffenland”. Kimball var desuden animator på
”Victory Through Air Power” (1943), The Three Caballereos” (1945)
og “Make Mine Music” (1946). Begge d’herrer var animation supervisors
på ”Fantasia” (1940), og directing animators på ”Dumbo”
(1941) og ”Fun
and Fancy Free” (1947). Men Kimball fortsatte som directing animator
på film som ”Melody Time” (1948), ”The Adventures of Ichabod
and Mr. Toad” (1949), “Cinderella” (1950), “Alice in Wonderland”
(1951), “Peter Pan” (1953). Derefter så man ikke Ward
Kimballs navn på de efterfølgende langtegnefilm, der
blev produceret på Disney-studierne. Hans navn sås først
igen i 1964 på spillefilmen “Mary Poppins”, hvor han var animator
på nogle af tegnefilmsekvenserne. Tidligere havde han været
supervising director på den stærkt UPA-inspirerede kortfilm
”Toot, Whistle, Plunk and Boom”, en tegnefilm i CinemaScope, som
vandt en Oscar for bedste tegnefilm i 1953. Desuden producerede
Kimball sin helt egen korte tegnefilm ”It’s Tough to be a Bird”
(19??). I 1975 gik Kimball på pension, og på det tidspunkt
havde han arbejdet 40 år hos Walt Disney Productions. – Efter
1943 fortsatte vennen og kollegaen Fred Moore ’kun’ som animator,
dels på nogle korte Mickey Mouse-film og dels på langtegnefilm
som ”The Three Caballeros”, ”Make Mine Music”, ”Saludo Amigos”,
”The Adventures of Ichabod Crane and Mr. Toad”, “Cinderella”, “Alice
in Wonderland” og “Peter Pan”. Fred Moore døde som følge
af en trafikulykke i 1952. Han blev kun 42 år, men hans navn
vil for altid minde tegnefilmfans om en af tegnefilmhistoriens største
animations-talenter. – Man vil kunne læse en hel del om både Fred
Moore og Ward Kimball i Frank Thomas & Ollie Johnston: ”Walt Disney Animation. The
Illusion of Life”.
|
|