|
Note
1: Referat af handlingen:
Filmens handling starter i børneværelset,
hvor den større dreng og pigen sidder på gulvet og
leger med Lego-klodser, medens den mindre dreng og puddelhunden
følger med i, hvad det er de to andre er i gang med. Den
store dreng er ved at lægge sidste hånd på et
miniature typehus, han efter Lego-forskrift er ved at bygge af Lego-klodser.
Pigen sidder imens og leger med nogle Lego-møbler, som hun
er ved at arrangere som en stue og denne beskæftigelse inspirerer
hende til at foreslå, at børnene sammen skal lege den
traditionelle far-mor-og-børn-leg. Det er de andre med på.
Imens kigger hunden uforstående på pigen, som ikke synes
at ville drage den med ind i legen.
Kameraet zoomer nu ind på
husets facade med entredøren, som pludselig åbnes og
den store dreng – som altså nu optræder en miniature
– kommer ud, iført arbejdstøj, og en kasket mærket
LEGO. Børnene leger altså at det er morgen og at ”far”
skal på arbejde. Pigen kommer også frem i døren,
hvor hun bliver stående og vinker farvel til ”manden”. Han
er på vej hen ad fortovet, da pigen råber efter ham:
”Vej, du går
da ikke! Du kører
selvfølgelig i din bil!” Drengen standser op og vender sig,
idet man ser pigens kæmpehånd komme ind fra oven i billedet
med en Lego-bil og stiller den foran miniature-drengen, som straks
sætter sig ind og kører af sted. Hvorefter miniature-pigen
går ind i huset, idet hun lukker entredøren bag sig.
Vi følger herefter den lille
”families” dagligliv, ”drenge-faderen” på hans arbejde som
bygningsarbejder, der opfører huse ved hjælp af ’rigtige’
Lego-klodser, medens ”moderen” er hjemmegående og passer hus
og barn. Efter fyraften vender ”manden” hjem og familiens spiser aftensmad. Da vejret
er fint, beslutter man sig at gå en aftentur i det stille
forstadskvarter, hvor de bor. Hunden følger naturligvis med.
På spadsereturen stopper ”faderen” pludselig op og peger på
et stort og særlig flot hus, idet han peger og siger: ”Se!
Det hus synes jeg aldrig jeg har set før! Det må mindst
være en prinsesse, der bor i sådan et flot hus!”
”Nej!” svarer pige-moderen, ”En prinsesse bor da på
et slot!” I samme øjeblik sker der noget forunderligt, idet
det omtalte hus forsvinder som ved et trylleslag, men kun for at
give plads for et imponerende og pragtfuldt slot, som lynhurtigt
bygges op af Lego-klodser af usynlige hænder lige for øjnene
af de måbende børn. Da slottet står færdigt
åbnes slotsporten og ud kommer den yndigste lille eventyrprinsesse.
”Goddag!” siger hun til den lille ”familie”, ”I har vel ikke set
min lille hund! – Jeg har ledt overalt på slottet, men her
er den ikke.”
Sammen med prinsessen giver børnene
sig nu til at lede efter hendes lille hund overalt, og herunder
havner de på flyvepladsen, hvor de spørger piloten,
om han ikke kan hjælpe dem med at lede. Det vil han gerne,
hvorefter han inviterer børnene på en flyvetur, hvorunder
de kan kigge ned på landskabet og se, om de kan får
øje på hunden. De kan bl.a. se deres eget hus og prinsessens
slot, men kan stadig ikke få øje på den bortløbne
hund. Under flyveturen bliver maskinen pludselig helt indhyllet
i en mægtig sky, som totalt forhindrer udsynet. Børnene
og prinsessen bliver urolige, men piloten beroliger dem og siger:
”Tag det nu bare roligt. Jeg tror jeg ved, hvor I kan finde prinsessens
hund!”
Kort efter letter skyen og da børnene og prinsessen
kigger ned, åbenbarer der sig et fantastisk ”landskab” for
deres undrende øjne. Det er et landskab opbygget af Lego-klodser
i de ejendommeligste kombinationer, former og farver. Efter landingen
tæt ved et stort bjerg, vinker piloten farvel til børnene,
som står tæt ved noget, der kunne minde om en drypstenshule.
Det er dog kun med en vis tøven, at børnene og prinsessen
tør vove sig ind i hulen eller grotten, som viser sig at
være temmelig forunderlig. For de rytmiske vanddryp, de hører,
blander sig snart med andre elektroniske lyde, som går over
i melodisk musik. Herunder skifter omgivelserne uafbrudt i alle
regnbuens farver.
Rundt omkring på væggene
og i loftet er anbragt mærkelige ting og sager, som børnene
betragter med store øjne. Det er som om de er havnet i Aladdins
magiske hule. Den del af grotten, som de allerede har passeret,
har nærmest karakter af en labyrint, men nu står de
foran væg eller mur, hvori der er en åben port indenfor
hvilken der er fuldkommen mørkt. Pludselig bliver der stilhed
et øjeblik, men så brydes denne af en latter og nogle
klip-klap lyde, som kommer nærmere, indtil der viser sig en
høj mandsperson, som er iklædt et højst fantasifuldt
og mærkværdigt kostume.
”Goddag, kære venner! Det
var godt I kom!” siger manden glad og smilende, idet han hilser
på dem ved at løfte på sin høje, spidse
og kegleformede hat. ”Har du ikke set min lille hund?” spørger
prinsessen straks, da hun har forstået at manden er dem venligsindet.
”Jo, det kan du tro, jeg har!” svarer manden. ”Jeg har ikke kun
set den, jeg har den oven i købet her i grotten!”
Manden forklarer
derefter de overraskede børn, at han ikke er nogen almindelig
mand, men derimod en troldmand, og siger, at det faktisk var ham,
der tryllede huset, som de ikke mente at have set før, om
til et slot, og at det også er ham, der har tryllet prinsessens
hund væk. Men hvorfor har han dog gjort det, vil børnene
gerne vide. ”Jo, jeg gjorde det fordi jeg mente, at I er nogle flinke
og rare børn, som ville hjælpe prinsessen med at finde
hendes hund. Og se, det var jo en god måde, hvorpå jeg
kunne få jer til at komme hertil! - - - Jeg ville nemlig meget
gerne vise jer, hvad LEGO også kan bruges til. – Alt, hvad
I ser her, har jeg tryllet frem ved hjælp af LEGO!”
”Kunne du så
ikke ta’ og trylle prinsessens hund frem nu!” spørger den
mindre dreng frejdigt. ”Jo, det ku’ jeg godt,” svarer troldmanden,
”men jeg tror I vil synes det er meget sjovere at finde den på
den måde, jeg har tænkt mig.”
Troldmanden tager nu børnene
og prinsessen med ind i et andet rum, og da de står samlet
i midten af rummet, sænkes de pludselig ned gennem gulvet,
og det bliver begyndelsen til en helt fantastisk forlystelsestur
igennem noget i retning af ”det mystiske hus”. Turen slutter brat
i et lukket rum, hvor de især til prinsessens store overraskelse
bliver modtaget af hendes glade og fornøjede hund. Rummet
viser sig i virkeligheden at være et forstørret hundehus,
hvori der er alle slags legeredskaber, som en hund vil kunne fornøje
sig med.
Det korte af det lange er, at prinsessen bliver så
glad over at have genfundet sin lille hund, så at hun inviterer
børnene og troldmanden og alle de andre venlige mennesker
i byen, som har villet hjælpe hende med at finde hunden, til
fest på slottet. Her bliver troldmanden udnævnt til
toastmaster og får som sådan til opgave at skære
en kæmpemæssig lagkage for, hvilket han gør ved
hjælp af sine magiske evner. Men efter at alle har fået,
er der ikke et eneste stykke tilbage til ham selv. Dog, han er jo
ikke tryllekunstner for ingenting, så han fremtryller naturligvis
straks en ny kæmpelagkage nøjagtig magen til den første.
Filmen slutter med, at han får et kæmpestort stykke
lagkage på sin tallerken. Derefter zoomer kameraet tilbage
og ud ad et af slottets vinduer og op til total vue, som viser,
at vi nu atter er tilbage i børneværelset, hvor de
tre børn sidder sammen med hunden og spiser lagkage og drikke
røde, gule og grønne sodavand med sugerør.
Handlingsmæssigt var filmen
tænkt opbygget således, at ca. første halvdel
havde til formål at vise den side af LEGO, der appellerer
til børns foretagsomhed, kreativitet, fantasi og indlevelsesevne
under opbygningen af og legen med de færdige Lego-modeller.
Filmens anden halvdel havde til opgave at vise LEGOLAND på
en helt anden måde, nemlig hvad der kan komme ud af den helt
frie og ubundne leg med Lego-systemet.
For at skabe en handlingsmæssig
set naturlig forbindelse mellem filmens to halvdele, lod vi flyvemaskinen,
som børnene på et tidspunkt befinder sig i under eftersøgningen
af prinsessens hund, for nogle få øjeblikke blive indhyllet
i en uigennemsigtig sky, der var tænkt som en slags symbolsk
overgang mellem ”virkelighedens” verden og ”fantasiens” verden.
Og troldmanden var ment som et symbolsk udtryk for den frit fabulerende
fantasi.
Til slut i filmen er vi igen
tilbage i LEGOLANDS ”virkelighed”, dog med den væsentlige
tilføjelse, at den frie fantasi også er repræsenteret,
nemlig ved troldmandens deltagelse i festen på slottet. Virkelighed
og fantasi er jo som bekendt til stede i skøn forening i
børns verden.
Teknisk set skulle denne films
specielle force have bestået i anvendelsen af en række
trickfilm-tekniske muligheder, som vi ville have været i stand
til at benytte os af i kraft af vor specialerfaring på netop
trick- og tegnefilmens områder. Der ville praktisk taget ikke
have været den trickfilm-tekniske mulighed, som ikke ville
have fundet anvendelse i denne film, hvis særlige kvalitet
især ville have været den specielle måde, hvorpå
vi ville kombinere live-action optagelser (af rigtige mennesker)
med trickoptagelser af diverse Lego-modeller. I det færdige
resultat ville denne kombination have kommet til at tage sig ud,
som om vi havde forstørret Lego-modellerne og formindsket
de medvirkende rigtige personer, og denne pointe ville netop være
blevet fremhævet af, at vi i filmens begyndelse og i dens
afslutning viser børnene og Lego-modellerne i det indbyrdes
rigtige forhold. |
|