|
Note
6: Referat af handlingen:
Der indledes
med den hvide fredsdue, som med en olivengren i næbbet flyver
afsted, set mod den klare blå sommerhimmel. Duen passerer
hen over en kæmpestor plads, hvor en enorm menneskemængde
er forsamlet foran en tribune, og til siden for denne står
der på et solidt fundament en kæmpemæssig statue,
overdækket med en vældig presenning, på hvilken
der er malet ordet PAX, omkranset af to olivengrene. Duen sætter
sig til rette på tribunens baldakin, lige ovenover talerstolen.
Omkring den forsamlede menneskemængde og på hver side
af den røde løber står en række bevæbnede
soldater. Marchmusik lyder ud fra de mange højtalere, der
er placeret rundt omkring på pladsen. En rød løber
er anbragt fra tilkørselsvejen og hen til tribunen. En lille
gruppe honoratiores står afventende ved siden af den røde
løber. En stor sort personbil ankommer til stedet og gør
holdt ud for den røde løber, og en lille mand klædt
i sort habit stiger ud og bydes velkommen af modtagelseskomiteens
formand, som lader en lille pige overrække en buket blomster
til gæsten. Efter at have hilst på rækken af honoratiores
følges den lille mand op ad den røde løber
og hen til tribunen, hvor han og modtagelseskomiteen stiger op ad
trappen og indtager deres pladser.
Musikken ophører, idet komiteens
formand stiller sig bag talerstolen, som er omgivet af en nængde
mikrofoner, og her introducerer han den lille mand, hvis opgave
det åbenbart er af afsløre statuen bag presseningen.
Derefter bytter den lille mand plads med formanden og begynder selv
at tale, ikke med forståelige ord, men nærmest med lyde,
og slutter sin tale med at give tegn til at pressenningen, der dækker
statuen, skal fjernes. Denne viser sig at være en opretstående
kæmpebombe, og der går uvilkårligt et kæmpegys
gennem forsamlingen på pladsen. Komiteens formand indtager
nu atter pladsen bag talerstolen og udbreder sig med stor veltalenhed
om bombens afskrækkende effekt på potentielle fjender
og angribere, som der ses eksempler på i en række indskudte
scener. Jubelen vil ingen ende tage hos menneskemængden, som
nu ser komiteens formand dekorere den lille mand, opfinderen eller
konstruktøren af kæmpebomben, idet han først
hæver en gylden medalje op, så alle kan se denne. Hvorefter
han hænger den om halsen på den lille stolte mand. I
samme nu oplyser presseforgrafernes blitz i stigende omfang og styrke
sceneriet på tribunen, medens honoratioerne klapper og publikum
jubler i kaskader af ovationer. For hvert kraftigt blitzglimt zoomer
kamaraet tættere og tættere ind på medaljen, så
at inskriptionen på denne til sidst fylder hele billedet:
Ordet PAX omgivet af to olivengrene. Til sidst oplyses og udviskes
inskriptionen i et vældigt lynglimt, og publikumsovationerne
går over i et vældigt rullende, tordnende brag. Alt
bliver mørkt og der hersker derefter total stilhed.
I en langsom
optoning letter mørket og vi ser nu ud over en kæmpemæssig
plads, hvor alt er totalt sort og afsvedet, og ikke en lyd høres.
- - - Den næsten uudholdelige stilhed afbrydes af den sortsvedne
fredsdue, som kommer ubehjælpsomt flaksende ind i billedet
og forsvinder ud mod horisonten. |
|