Tilbage til overskrift

 

 Note 15: Iflg. Hans Perk arbejdede han og nogle andre, tidligere Valhalla-folk for Jeff Varab omkr. begyndelsen af 1988 i Ryesgade, hvor de var animatorer på et tysk tegnefilmprojekt med titlen ”Benjamin Blümchen”. - Ang. navnet A.Film, så lå der iht. Hans Perk nærmest en tilfældighed  bag A.Film-folkenes valg af netop navnet A.Film (A = Animation, men som bekendt også alfabetets første bogstav), for dermed kom firmaet til at stå først i både navne- og fagtelefonbogen og i FI-bogen, hvori firmanavne jo var anført i alfabetisk rækkefølge. Hidtil havde mit firma, Anima Film ApS, haft fornøjelsen af at stå først eller øverst de nævnte to steder. Denne ’rangordning’ var dog ikke tilsigtet fra min side, men jeg følte der lå noget symbolsk i det, nemlig som et tegn på, at A.Film overhalede Anima Film indenom. Det skulle da også snart vise sig at blive tilfældet i praksis, tilmed i så høj grad, at Anima Film faktisk blev udkonkurreret på det kommercielle marked. Det skyldtes dog også, og ikke mindst, at jeg ikke ønskede eller orkede at investere de kræfter mm., der skulle til for at tage konkurrencen op med A.Films vitterligt meget dygtige folk, som jeg personligt havde og har respekt for.

 

 

Tilbage til overskrift