Bent Barfod

(Hovedparten af teksten i denne biografi kan også læses i afsnittet: Dansk tegnefilm 1950-1970 del 1.)

Bent Barfod Født 30 maj 1920. Død 9. oktober 2007. Gift i 1947 med Birthe f. Hestbech. Født 7. marts.1927.
Bent Barfod var først landvæsenselev og fik senere en 3-årig uddannelse på Kunsthåndværkerskolen i København. Han var derefter tegner ved Kristeligt Dagblad, Politiken og Nationaltidende, og var også medarbejder ved ”Svikmøllen” i flere år. Desuden arbejdede han i dekorationsafdelingen hos Crome & Goldschmidt og siden hos Magasin du Nord. Arbejdede en overgang som layouter i England, gik senere freelance og blev tegner til søndagstillæg o.l. Filmarkitekt på Nordisk Film på spillefilmen Penge som græs (1947). Teatermaler 1953, på bl.a. Aage Stentofts teater Det Ny Scala, tidligere Nørrebros Teater. Tegne- og trickfilm siden 1947. Har desuden lavet fortekster til mange danske spillefilm. Oprettede 1956 eget produktionsselskab, Barfod Film, hvor han virkede allround som producent, manuskriptforfatter, instruktør, tegner, figurdesigner og baggrundsmaler.

    Efter i flere år at have lavet tegnefilmindslag i forskellige industri- og public relation-film, kom det store skridt fremad for Bent Barfod, da han i 1955 af MFU og SFC fik til opgave at lave en turisttegnefilm, som fik titlen Noget om Norden. Idéen til filmen var givet af Carl Th. Dreyer, og på grundlag heraf skrev Barfod selv manuskriptet til filmen, medens den muntre og elegante speakerkommentar blev skrevet af Kirsten Bundgaard og indtalt af skuespiller Hannah Bjarnhof.
     Imidlertid var Bent Barfod ikke selv animator, og lige som tilfældet havde været med hans tidligere tegnefilmarbejder, benyttede han sig også nu af assistance fra en professionel animator. Barfod havde oprindelig tilbudt jobbet som animator, til Harry Rasmussen, men da han stod overfor at skulle aftjene sin toårige civile værnepligt, blev det i stedet Børge Hamberg, der blev engageret. Han arbejdede på det tidspunkt ikke i tegnefilmbranchen, men var ansat som porcelænsmaler hos Bing & Grøndahl.
     Samarbejdet mellem Bent Barfod og Børge Hamberg viste sig at blive et lykketræf, måske især for Barfod, for Hamberg var fra begyndelsen indstillet på den anderledes og originale måde, Barfod ønskede at lave tegnefilm på. På det tidspunkt forholdt det sig sådan, at der ikke var økonomi til at lave traditionelle full-animation-tegnefilm herhjemme. Det havde bl.a. Børge Ring, Bjørn Frank Jensen, Ib Steinaa og Kaj Pindal måttet erfare, hvilket førte til, at de to førstnævnte emigrerede til Holland, medens de to sidstnævnte efter bedste evne søgte at tilpasse sig de hjemlige markedsbetingelser for tegnefilmproduktion. Men senere drog Pindal til Canada, hvor han skabte sig en lang og flot karriere hos National Film Board of Canada.
     Denne situation stod Bent Barfod ikke helt i, idet han netop ikke ønskede at lave tegnefilm efter den traditionelle opskrift, men foretrak at skabe sin egen stil og teknik, som i øvrigt netop tog hensyn til de herskende produktionsvilkår. Det havde han vist med sine tidligere knap så betydelige tegnefilmarbejder, men i og med ”Noget om Norden” (1956) beviste han, at det er muligt at lave originale kvalitetstegnefilm, som på sin egen vis er på højde med al anden tegnefilmproduktion i verden.
     ”Noget om Norden” blev ikke uden grund en højt lovprist tegnefilm på grund af sin grafiske udformning og sin sparsomme, men stilmæssigt vellykkede animation. Grafik og animation klædte simpelthen hinanden, hvilket var lykkeligt, fordi Barfod var af den grundlæggende opfattelse, at animationen skulle underordne sig grafikken. Det må siges at være Børge Hambergs fortjeneste, at han evnede at tilpasse sin animation til Barfods grafiske udtryk.
     Til det heldige og vellykkede resultat med ”Noget om Norden” bidrog også, at Barfod havde fået hjælp til filmens klipning af en af dansk kortfilms mest fremtrædende mænd, filminstruktøren Jørgen Roos. Og Hans Schreibers musik klædte også filmen, men måske især Hannah Bjarnhofs kvikke, drengeagtige speak var et scoop for denne lille perle af en dansk underholdningstegnefilm. For resten den første siden Dahl Mikkelsens sidste Ferd’nand-film, ”Ferd’nand på bjørnejagt” (1945), men altså af en helt anderledes og mere original karakter, som i hvert fald ikke havde Disney-tegnefilmene som forbillede, snarere tværtimod.
     Undervejs i produktionsforløbet blev ”Noget om Norden”, efterhånden som baggrunde og animation var gjort klar, successivt optaget på trickbordet hos Nordisk Films Teknik i Frihavnen. Det var Barfod selv og Børge Hamberg, assisteret af Birthe Barfod og Teknikkens A. Clausen, der forestod optagelserne. ”Noget om Norden” blev præsenteret i Dagmar Bio den 6. juni 1956.

Se ”Noget om Norden” her:

Samme år producerede Bent Barfod nogle tegnefilmindslag til kortfilmen ”Nye venner”, som Astrid Henning-Jensen skrev drejebogen til og som Jørgen Storm-Petersen instruerede. Filmen blev produceret af Dansk Kulturfilm hos Arnø Studio i samarbejde med Dansk Bogtjeneste, Den danske forlæggerforening og Undervisningsministeriet. Filmen havde til formål at promovere læsningen af børnebøger, og tegnefilmindslagene kunne man læse om i en anmeldelse i Land og Folk den 2. oktober 1956:

”De mange sjove tegninger af figurer fra kendte børnebøger, som optræder i dele af filmen, skyldes den unge tegner Bent Barfod. Filmens handling er den meget enkle, at en dreng, der er ikke så lidt af en slagsbroder, i løbet af en eftermiddag opdager, at bøgerne vil være bedre venner for ham end hans hidtidige kammerater. Oplevelsen, som lærer ham dette, virker ikke særlig overbevisende, men trods denne svaghed skal filmen dog nok være i stand til at minde hundrede tusinde af biografgængere om, at de bør interessere sig for deres børns læsning. Filmen er nemlig ikke først og fremmest for børn, men derimod for de voksne.”

Helt fra begyndelsen af sin tegnefilmkarriere havde Bent Barfod benyttet sig af en særlig form for overføring af animationstegninger til cels. I traditionel tegnefilmsteknik blev tegningerne ved hjælp af håndkraft og pen og tusch kopieret over på cel’erne, som derefter farvelagdes på bagsiden. Men hos Barfod sparede man selve konturoptrækket, idet figurtegningerne simpelthen blev overført ved at blive malet på cel’ernes forside. Dette krævede naturligvis en vis præcision, men en sådan besad både Birthe Barfod og hendes moder, fru Hestbech. Det var i mange år stort set disse to ferme kvinder, der lavede alt celarbejde hos Barfod Film.
Efter succesen med ”Noget om Norden” dannede Bent Barfod sit eget produktionsselskab, Barfod Film, som dog hovedsagelig blev underleverandør til den øvrige danske filmbranche og reklamebureauer. Selv virkede Barfod allround som producent, manuskriptforfatter, instruktør, tegner, figurdesigner og baggrundsmaler.

På den tid beboede Barfod og hans kone Birthe en toetagers lejlighed øverst oppe i ”Dronningegården” i Dronningens Tværgade, hvor øverste etage var indrettet til tegnestue og etagen nedenunder til privatbolig.

På dette desværre ikke helt gode foto, som er optaget på Bent Barfods penthouse-tegnestue i Dronningegården ca. 1956-57, ses fra venstre i forgrunden Birthe Barfod og bag ved hende Børge Hamberg, Bent Barfod og Walther Lehmann. – Fotokopi fra Walther Lehmanns arkivalia, som i 2004 er stillet til rådighed for Harry Rasmussen til brug i forbindelse med Dansk Tegnefilms Historie.

Endnu et foto fra Bent Barfods tegnestue ca. 1956-57. I forgrunden ses fra venstre Birthe Barfod, Bent Barfod (stående) og Franz Mikkelsen. I baggrunden er det fra venstre Børge Hamberg og Walther Lehmann. – Fotokopi fra Walther Lehmanns arkivalia, som i 2004 er stillet til rådighed for Harry Rasmussen til brug i forbindelse med Dansk Tegnefilms Historie.

Ikke længe efter blev staben af tegnere hos Barfod Film forøget med eleven Franz Mikkelsen, tegneren Walther Lehmann, og i sommeren 1957 animatoren Harry Rasmussen og senere animatoren Per Lygum.

På dette foto fra sommeren 1957, som er optaget ved trickbordet hos Bellevue Studiet i Klampenborg, ses fra venstre Harry Rasmussen, Børge Hamberg (siddende) og Bent Barfod. Barfod er netop kommet på besøg for at inspicere optagelsen af reklametegnefilmen ”Dumex Baby Food”.
– Foto: © 1957 Harry Mortensen, Bellevue Studiet.

Børge Hamberg stod for den tekniske tilrettelæggelse af en reklametegnefilm for ”Dumex Baby Food” (1957). Harry Rasmussen fik til opgave at tegne og animere et lille tog, der var designet af Barfod, som skulle køre hele vejen rundt om Jordkloden i dennes periferi. Baggrunden til filmen bestod udelukkende af en cirkulær plade, på hvilken Barfod havde malet Jordkloden omgivet af skyer. I pladens periferi var der afsat pasmærker med få millimeters afstand, som skulle bruges til at dreje pladen billede for billede og eksponering for eksponering, så det i det færdige resultat kom til at se ud som om jorden drejede stille og roligt rundt, alt imens det lille tog passerede det ene land efter det andet. Det var også Børge Hamberg, der med Harry Rasmussen som assistent stod for optagelsen af filmen på trickbordet ude hos Bellevue Studiet i Klampenborg. Optagelserne fandt sted i eftersommeren 1957.

Dernæst fik Harry Rasmussen nogle animationsopgaver på flere reklametegnefilm, bl.a. ”Sadolin & Holmblad”, ”Kellogs Rice Crispies”, m.fl., samt et tegnefilmindslag med nogle amoriner i spillefilmen ”Jeg elsker dig” (1957), en ironisk kærlighedskomedie efter manuskript af forfatteren H.C.Branner og med Torben Anton Svendsen som instruktør. Hovedrollerne blev spillet af Annie Birgit Hansen (senere Garde) og Frits Helmuth, og havde en række kendte danske skuespillere i de andre roller. Filmens premiere fandt sted i Palads den 16. august 1957, og som medarbejdere på filmen, blev Bent Barfod og Harry Rasmussen med ledsagere inviteret til premieren.

Digteren Sigfred Pedersens forårskåde symbolfigur ”Forårs-Fredrik” ses her i Bent Barfods streg. Her er figuren tegnet i forbindelse med Christtreus Bogtrykkeris interne udgivelse af digtsamlingen ”Forårs-Fredrik”. - Tegning: © 1957 Bent Barfod.

Den næste markante korte tegnefilm, der blev produceret af Bent Barfod, var Forårs-Fred’rik. Det var Barfods personlige bekendtskab med digteren Sigfred Pedersen, der førte til idéen om at lave en kort underholdningstegnefilm over det lyriske digt om den lille forårsbebuder. Projektet lod sig realisere i 1957, fordi det lykkedes Barfod at interessere Dansk Kulturfilm og SFC for projektet, så det kunne finansieres.
Det skal indskydes, at Barfod allerede i 1953 havde samarbejdet med Sigfred Pedersen, som skrev speakerkommentaren til en 3-minutters tegnefilm, som var en ironisk beretning om den altid bedrevidende sofavælger. Speakerkommentaren blev indtalt af Ulrik Neumann. Filmen fik titlen ”En ny og sørgelig vise”, og havde manuskript og design af Bent Barfod, medens Erik Christensen (Chris) var animator på filmen. Den blev i øvrigt produceret af MFU hos Nordisk Film Junior.

Det var Bent Barfod, Børge Hamberg og Harry Rasmussen, der sammen udarbejdede en storyboard til ”Forårs-Fred’rik”. Imens tog Walther Lehmann og Franz Mikkelsen sig af andre opgaver, såsom forskellige undervisnings- og reklamefilm.
Mens Bent Barfod dels fungerede som supervisor og dels designede filmens figurer og malede dens baggrunde, var Børge Hamberg teknisk instruktør og hovedanimator på ”Forårs-Fred’rik”. Han stod specielt for animationen af hovedfiguren, Forårs-Fred’rik, medens Harry Rasmussen, stort set animerede resten af filmens figurgalleri, bortset fra en scene med nogle småfugle, som blev animeret af Walther Lehmann, og scenerne med ”solens gule unger”, som Per Lygum tog sig af.

Herover ses et par scener med ”Forårs-Fredrik”, der med stor opfindsomhed har travlt med at etablere foråret både på land og i by. Originalerne er i farver. Design og baggrunde: Bent Barfod. Animation: Børge Hamberg. - Fotos fra filmen: © 1958 Barfod Film og Dansk Kulturfilm.

En blandt mange scener i kortfilmen Forårs Fredrik, som Harry Rasmussen har animeret i efteråret 1957. Her har han undtagelsesvis også fået lov til at animere hovedpersonen, Forårs Fredrik, som ellers var Børge Hambergs ansvarsområde. Originalen er i farver. Baggrund og figurdesign: Bent Barfod.
- Foto fra filmen: © 1958 Barfod Film og Dansk Kulturfilm.

Det var Birthe Barfod og hendes moder, fru Hestbech, som stod for det store celarbejde, der var på ”Forårs-Fred’rik”. Desuden fungerede Birthe Barfod som trickfotograf under optagelserne på trickbordet hos Nordisk Films Teknik. Børge Hamberg og Harry Rasmussen fotograferede en del af scenerne på trickbordet hos Bellevue Studiet i Klampenborg, til dels assisteret af lederen af trickfilmafdelingen, Michael M. Jacobsen, og hans assistent, Harry Mortensen.

Musikken til ”Forårs-Fred’rik” blev komponeret af Svend Erik Tarp og indspillet med Hans Peder Åse som dirigent.

Hen imod slutningen af 1957 blev produktionen af ”Forårs-Fred’rik” søgt fremskyndet, for at få den færdiggjort dette produktionsår. Det skyldtes hovedsagelig Bent Barfods ønske om at få filmen nævnt i Politikens Filmens hvem – er – hvem, 1957, som netop stod foran redaktionens slutning. Det lykkedes, skønt filmen først blev helt færdig til præsentation den 30. maj 1958. Desuden kostede det en del overarbejde for de ansatte, og ikke mindst for Bent og Birthe Barfod selv, og for Børge Hamberg og Harry Rasmussen.

Medens Barfod, Hamberg og Harry Rasmussen arbejdede på ”Forårs-Fred’rik”, havde Franz Mikkelsen, Walther Lehmann og Per Lygum fået andre opgaver. Franz Mikkelsen arbejdede intenst med nogle tegnefilmindslag i kortfilmene Statisk elektricitet & Hvad er elektricitet. Lehmann tegnede for- og sluttekster til nogle film, og Per Lygum tegnede og animerede bl.a. nogle tegnefilmindslag i kortfilmen ”Den røde røver” (1958), der handlede om rust. Filmen produceredes af Minerva Film og blev instrueret af en dengang endnu ukendt instruktør, Knud Leif Thomsen, som desuden også havde skrevet manuskriptet.

Herover ses Bent Barfods forsidetegning til Sigfred Pedersens digtsamling ”Forårs-Fredrik”, som Christtreus Bogtrykkeri udgav i anledning af julen 1957. Bogen, som blev trykt i 400 eksemplarer, var dog kun beregnet som gave til firmaets forretnings-forbindelser, og kom derfor ikke i handelen. – Tegning: © 1957 Bent Barfod.

Tegnefilmen ”Forårs-Fredrik” blev præsenteret ved en forestilling den 30. maj 1958. Den 20. juli blev bogen og filmen, som i mellemtiden var blevet vist på Berlinalen, omtalt i Politiken:

DIGTET der blev til en TEGNEFILM

     Foraarsfredrik, Himmeldrengen
          har saa travlt, naar det bliver vaar.
Han skal rede himmel-sengen,
han skal strigle solens haar.
Himmel-sengens hvide dyner
   Lufter han, mens vinden slaar.
Hele himmelrummet svimler
fyldt med hvide dyne-vaar.

     Sådan lyder den indledende strofe til en samling ældre digt og viser af SIGFRED PEDERSEN, som Christtreus Bogtrykkeri udsendte som julehilsen i 1957. Den unge tegner BENT BARFOD blev saa inspireret af digtet, ar han besluttede at lave en tegnefilm over Sigfred Pedersens foraarsglade himmeldreng. Dansk Kulturfilm stod som producent for den. I et halvt aar sled Barfod og hans medarbejdere, Børge Hamberg, Harry Rasmussen, Per Lygum og Walther Lehmann med opgaven. Komponisten Svend Erik Tarp skrev musiken, og nu har ”Foraars-Fredrik” haft sin verdenspremiere paa Berlinalen.
     Med Johannes Allens og Gabriel Axels folkekomedie ”Guld og grønne Skove” vandt vi ved festspillene i Berlin en økonomisk sejr, som ogsaa rent prestigemæssigt i høj grad bidrog til at befæste dansk films gode position i et internationalt selskab, men kunstnerisk hævdede vi os stærkest med to kortfilm, Henning Carlsens ”Cyklisten” og Barfods ”Foraars-Fredrik”. – To henrivende hilsener af glade poeter fra H.C.Andersens Hus, fastslog de tyske kritikere.
     Med særlig spænding har man imødeset Bent Barfods nye arbejde efter hans store gennembrud med den festlige tegnefilm om Norden. Barfod har ikke skuffet. Med ”Foraars-Fredrik” har han givet et nyt bevis paa sit lysende, personlige talent. Han har skabt en lyrisk tegnefilm, fuld af ynde og sprudlende humør, om den kaade foraarsbebuder, et lille, ukueligt optimistisk væsen, vores alles drøm om den lyse tid. Hans sprælske fantasi kender vi saa godt fra filmen om de nordiske lande, her er den paa den mest charmerende maade forbundet med en legende lyrisk yndefuldhed, der i farver og streg er saa typisk dansk. Den samme smilende, graciøse lethed, en klingende hjertevarm tone spiller i Tarps ganske fortræffelige musik til filmen. Et lykkeligt, fuldstændigt harmonisk samarbejde.
     - En naiv barnlighed og fin lyrisk friskhed udmærker danskeren Bent Barfods tegnede farveleg, hed det meget rammende i anmeldelsen af ”Frühlings-Fritzel” i ”Die Welt” efter den vellykkede verdenspremiere i Zoo-Palast, hvor publikum gang paa gang brød ud i bifald. Man kan glæde sig til at møde ”Foraars-Fredrik” paa vore hjemlige lærreder. Hr. Bert. (© 1958 Dagbladet Politiken).

Den ovenfor citerede artikel, der som signaturen angiver, er skrevet af Hr. Bert (Herbert Steinthal), er illustreret med 5 sort-hvide billeder fra ”Forårs-Fredrik”, som dog desværre ikke yder de pågældende scener fra filmen retfærdighed, men trods alt er bedre end slet ingen billeder. Dengang ødslede man ikke med farvetryk.

I begyndelsen af 1958 fik tegnestuen en dag besøg af den dengang velkendte plakattegner Ib Antoni, som Barfod kendte fra den tid, da de begge gik på Kunsthåndværkerskolen. Antoni havde i nogen tid opholdt sig i udlandet og var kun hjemme på besøg. Herunder boede han på hotel, hvor der ikke var plads til eller muligheder for at tegne nogle store reklameskilte, som Antoni havde fået til opgave at lave for SHELL PETROL. Derfor havde Barfod tilbudt, at vennen kunne benytte hans tegnestue til formålet.
Det var interessant at se Antoni arbejde, for han havde ikke på forhånd lavet skitser eller forlæg til sine plakater eller skilte. En lang bane fra en rulle maskinpapir blev udspændt mellem to lodrette fikspunkter, hvorefter Antoni dyppede en stor, bred pensel i plakatfarve og malede sine velkendte figurer på livet løs. Hvis han ikke var tilfreds med resultatet, kasserede han det simpelthen og begyndte forfra med at spænde en ny bane papir ud og male, og sådan blev han ved, indtil han syntes resultatet var tilfredsstillende. Personlig havde jeg aldrig før set en tegner arbejde på den måde, men jeg må indrømme, at det gav hans figurer en særlig stil og karakter, som lige præcis var det, han blev kendt for.

Pladsen i den relativt lille penthouse-tegnestue i Dronningegården blev snart for trang, og tegnestuen blev derfor i begyndelsen af 1958 flyttet til nye og større lokaler i ”Prinsessegården”, et nybygget ejendomskompleks i den ’pæne’ (og kedelige) ende af Adelgade. Staben af medarbejdere hos Barfod voksede støt, idet der kom flere nye medarbejdere til: en dansk reklametegner, hvis navn desværre er gået i glemmebogen, men som i nogle år havde arbejdet for et engelsk reklamebureau i Nairobi, og desuden tegneren Sven Bülow og eleven Bente Petersen. Af de to sidstnævnte var førstnævnte nyuddannet fra Kunsthåndværkerskolen, hvor han havde haft tegneren Poul Høyrup som lærer, og sidstnævnte havde tidligere arbejdet for den tegnestue ovenover Metropol Teatret, hvor man fremstillede materiale for merchandising af Walt Disneys tegnefilm og tegneserier mm.
Mens firmaet holdt til i Prinsessegården, blev der lavet ikke så få reklametegnefilm. I direkte samarbejde med Barfod tegnede og animerede Per Lygum eksempelvis en ganske munter tegnefilm for ”Nilfisk”. Handlingen foregik i et cirkusmiljø, hvor hestene var stuens lænestole, medens dressøren var en Nilfisk Støvsuger. Figurerne, som var designet af Barfod, blev godt tegnet og animeret af Lygum, men var måske nok lidt mere bløde i bevægelserne, end Barfod egentlig brød sig om. Dog måtte han indrømme, at animationen var professionelt udført.

Harry Rasmussen animerede nogle reklametegnefilm for Carlsberg Elefantøl, hvis etiketter formentlig var designet af et reklamebureau. Det var elefantfigurerne fra etiketterne, der blev forlæg for elefanterne i reklametegnefilmene, hvori de berømte Carlsberg-elefanter blandt andet spillede fodbold. De havde simpelthen en fodboldstøvle på snabelen og sparkede til bolden ved hjælp af denne. Harry Rasmussen stod for både design, storyboard, instruktion og animation af en reklametegnefilm for Handelsbanken, og en anden og noget længere reklametegnefilm for ”Tulip”.

Reklametegnefilmen for ”Tulip” blev acceptabel og hæderlig, men ikke mere, hvilket primært måske skyldtes den begrænsede form for animation – den såkaldte dikke-dik-animation – som omstændighederne afstedkom. Betegnelsen dikke-dik-animation skyldtes, at det ofte drejede sig om ganske få tegninger i repeat. Men denne animationsstil var simpelthen dikteret af produktionsvilkårene, herunder især de økonomiske vilkår, for dansk tegnefilm efter krigen og helt frem til 1970’erne.

Men en nok så væsentlig grund for Barfod til at flytte fra Dronningegården og senere også fra Prinsessegården, var det desuden, at han længe havde haft planer om at anskaffe sig eget trickkamera, så man kunne blive uafhængig af at skulle leje sig ind, enten hos Nordisk Films Teknik i Frihavnen, eller hos Bellevue Studiet i Klampenborg. Trickbordene disse to steder var hidtil blevet benyttet til at optage Barfods tegnefilm, dels alternativt og dels samtidigt, afhængigt af filmopgavernes art og omfang, og – ikke mindst af, om apparaturet var ledigt, hvilket ind imellem kunne være et problem.
For rent praktisk at kunne anskaffe sig et trickbord, måtte Barfod derfor se sig om efter lokaler, som kunne rumme både tegnestue og et specielt rum til trickapparaturet. Valget faldt på en villa i Skjoldsgade, foran på Østerbro. Her lejede Barfod hen på året 1958 hele førstesalen, som blev indrettet til tegnestuer, og et pænt stort lokale i underetagen, hvor det nyanskaffede trickbord blev installeret. Resten af underetagen blev benyttet som tegnestuer og kontorer af byggerådgivningsfirmaet Covi Consult.

Villaen i Skjoldsgade havde historie over sig. Senest havde den tilhørt overlæge Thorvald Madsen, Seruminstituttets direktør, men tidligere var den ejet og vistnok også oprindelig bygget som bolig for religionshistorikeren og pædagogen Edvard Lehmann (1862-1930). Thorvald Madsens søn, Torben Madsen (1906-??), som sammen med Ingolf Boisen (1904-1990) var ejer af Minerva Film, der var en af Barfods store kunder, fortalte under dennes housewarming party, at han som ung mand havde boet i villaen. Her blev der ofte holdt fester, hvori daværende kronprins Frederik (IX) deltog og ikke holdt sig tilbage for at lave fest og sjov i gaden. Det hændte, at kronprinsen, der i lighed med de øvrige gæster, havde indtaget et rigeligt kvantum våde varer, kravlede op på husets tag, hvor hans kongelige højhed satte sig overskrævs på tagryggen og skrålede og sang af fuld hals. Den vordende konge var umulig at overtale til at komme ned af egen fri vilje, og da man frygtede for at han måske kunne falde ned og komme til skade eller det, der var værre, tilkaldte man for en sikkerheds skyld politiet. Kvarteret omkring villaen blev afspærret, mens Falck ved hjælp af en stigevogn fik den glade, men balanceusikre kronprins gelejdet ned på gaden og transporteret hjem til Amalienborg.

Det daglige arbejde begyndte igen, så snart alt var blevet installeret og indrettet på de nye tegnestuer. Barfod fik sin egen lidt større tegnestue, og ved siden af denne var der et noget mindre lokale, som blev stillet til disposition som tegnestue for Børge Hamberg. Det øvrige personale, som nu bestod af Per Lygum, Harry Rasmussen og Bente Petersen, samt af en nytilkommen medarbejder som kunstmaleren Ulrik Schmedes, fik tegnestuer til deling i lejlighedens øvrige rum, medens den ligeledes nytilkomne trickfilmfotograf Vagn Benneballe fik sin daglige arbejdsplads i trickrummet i stueetagen.
En af de større tegnefilmopgaver, der blev produceret hos Barfod Film i Skjoldsgade, var kortfilmen ”Från fall till fall” (1959), som var bestilt af Svensk Filmindustri. Den handlede om elektricitet genereret af de store vandkraftværker i Sverige, men set i mytologisk perspektiv. For manuskriptet stod Bent Barfod og sagkyndige Bengt Cederholm. Ulrik Schmedes blev sendt til Sverige, hvor han tegnede og malede en række fine akvareller af det miljø, hvori de svenske vandfald fandtes, og som var grundkraften i fremstillingen af elektricitet. Bent Barfod stod naturligvis også for filmens grafiske udformning, og hertil lod hans sig delvis inspirere af Schmedes’ akvareller, der dog blev brugt meget frit.

Mærkværdigvis havde Børge Hamberg så godt som ingenting at gøre med ”Från fall till fall”, og for Harry Rasmussens vedkommende blev det kun til animation af en enkelt scene i filmen, hvori forfatteren Selma Lagerlöfs berømte romanfigur Niels Holgersen ses ridende på den flyvende gås, Akka.
Det daglige levebrød til Barfod og hans stab af medarbejdere blev leveret af den ikke ubetydelige mængde forskellige undervisnings-, industri- og reklametegnefilm eller tegnefilmindslag, der så godt som kontinuerligt blev produceret hos Bent Barfod Film. Men Barfods hjerte brændte for kortfilm og eksperimentalfilm, og så snart og så ofte han fik en mulighed for det, satte han produktionen af sådanne film i gang.

Blandt Barfods korte underholdningstegnefilm kan f.eks. nævnes Stridens æble (1959), som Per Lygum og Bente Petersen var animatorer på, og som de arbejdede på endnu medens firmaet lå i Skjoldsgade. Desuden ABC-staveleg i Afrika (1962), som var flere år i produktion og som en del forskellige animatorer uafhængigt af hinanden har arbejdet på undervejs. Men filmen var åbenbart en slags hjertebarn (eller smertebarn?) for Barfod, som han havde svært ved at få til at blive, som han ønskede. Den blev dog samtidigt brugt som et øvelsesobjekt for elever.
Til ”Stridens æble” havde Barfod hentet inspiration i Norman McLarens korte pixillationfilm ”Neighbors” (1952), men udformet både idé og design på sin helt egen måde. ”ABC-staveleg i Afrika” handler om Afrikas dyr, sådan som disse opfattes af børn. Det var Barfods egen idé og eget manuskript, der lå til grund for filmen, som både Erik Christensen, Børge Hamberg og Jannik Hastrup har været animatorer på.

Af Bent Barfods eksperimenterende film kan især nævnes To små hjerter (1958), Trommerne (1958) og Ballet Ballade (1962). Til filmen ”To små hjerter” benyttede Barfod sig af de muligheder for at danne en række forskellige figurformer, der ligger i billede for billede at rokere rundt med de to perlekæder, som ender med at forme hver sit hjerte. Barfod animerede selv denne trickfilm, men fik sagkyndig assistance af Per Lygum. ”Ballet Ballade” blev dog først produceret efter at firmaet var flyttet til Ehlersvej.

Foto af tegneren og tegnefilmproducenten Bent Barfod til artiklen Ung mand med tusch..
– Foto: © 1958 Dagbladet Politiken.

Den 2. september 1958 bragte Politiken atter en omtale af Bent Barfod og hans tegnefilmvirksomhed, og denne gang var artiklen illustreret af ovenstående billede. Artiklen var underskrevet med signaturen Cap. og indeholder så mange relevante betragtninger, at den fortjener at gengives i sin helhed her:

Ung mand med tusch..

BENT BARFOD ligner Hans Tausen ved det, at han forlod den sorte muld og ploven for at blive en pennens mand. Men saa heller ikke et ord mere om lighed mellem de to. Tausen stred for reformationen, og Barfod strider for sig selv ved at tegne tegnefilm. Engang i september fejrer han 10 aars jubilæum som dansk Disney og kan uden at være fyldt 40 paastaa, at livet først nu skal til at begynde.

     Tilbage til mulden. Da tegneren var et honnet ungt menneske gik han bag to heste paa faderens marker i Nordsjælland. Fure efter fure blev vent. Maagerne pikkede regnorm og alt var saare godt. Nej, det var alligevel ikke saa godt, for Bent Barfod ville et eller andet, som ikke laa i jorden og hestenes tunge slid.
     Han kom til byen, gik paa kunsthaandværkerskolen, var vinduesdekoratør og fik saa et job som tegner ved et filmselskab. Langsomt lempede han sig igennem, lærte haandværket ved egen praksis, lagde sig manér eller stil til og fik et par mindre gennembrud før det store: ”Noget om Norden”, en fin, kort film om de skandinaviske landes muligheder for økonomisk og kulturelt fællesskab. Virak væltede ind over tegnebordet og Barfod blev selvstændig mester med eget værksted og ti svende. Værkstedet ligger i Skjoldsgade paa Østerbro, i Edvard Brandes’ gamle villa op mod Garnisons Kirkegaard.
     Mester er i dag en bamse med pande som et vaskebræt og bevægelser som en sværvægtsbokser. Rullende brede skuldre skal klemmes ned i den arkitekttegnede lænestol før der tales.
     - Jeg vil ikke kaldes mester, hvis der skal ligge noget, noget hædrende i titlen. Men det er rigtigt, at virksomheden her bliver drevet som haandværk. Vi faar nye ideer over den fælles formiddagskaffe, og enhver film, vi laver, er blevet til i kollektivt samarbejde.

Ordblind i en jungle af ideer
Barfod har, som han selv siger, en jungle af ideer. I samtaler farer han let vild, løber bort mellem stammerne og dukker op paa et lille bjerg langt ude i skoven:
- Jeg er ordblind og kan godt føle mig en smule hjælpeløs, naar stoffet presser paa. Helst vil jeg lave smaa halvabstrakte film om samfunds-emner, noget i retning af ”Noget om Norden”. Men det kniber for mig at skrive et manuskript, som andre kan forstaa. Det er svært, fordi jeg inderst inde ved, at den givne film kan lykkes, kan blive helt klar, naar den først er lavet færdig. Hvis jeg kunne nøjes med at vise en række tegnede skitser, ville det være meget lettere, for tegnefilm er jo først og fremmest billeder, der puffer til hinanden og puffer tanken frem mod et resultat.
En kunstner, der vil bruge tegnefilm i stedet for staffeli eller tryksværte, har visse vanskeligheder med investeringen. Maleren skal bruge penge til husleje, farver og lærred. Fabrikanten af tegnefilm har ti mand i sit brød og store udgifter til raafilm, apparatur og fremkaldelse. Barfod kan først nu tænke paa at fremstille film con amore, film der ikke nødvendigvis skal kunne sælges til Statens Kulturfilm eller private firmaer.

Trommer til TV
- Der skal jo alligevel være en mulighed for afsætning. Ellers er det meningsløst at hitte paa. I nær fremtid bliver jeg færdig med de første film af en hel serie til anvendelse i TV. – Det er korte underholdende forløb, der bygger paa kendte musikstykker. I enkelte vil jeg bruge traditionel tegnet teknik, i andre arbejder jeg med plastiske ting i en enkelt rytmisk stil. Jeg er i øjeblikket i gang med en film om to smaa trommer, der har det rart med hinanden, indtil den onde tromme bryder ind og forstyrrer idyllen. Det er trommeslageren William Schøpfke, der giver musiken. Hvis alt gaar vel skal serien sælges til dansk TV og siden til det engelske kommercielle fjernsyn, som har bedt mig om et eller andet.

Man knækker halsen paa H.C.Andersen
- Frister H.C.Andersen?
- Det gør han ikke, for det er uendelig svært at kravle op til monumentets top. Vi kunne maaske godt lave tegnefilm over flere af eventyrene, men jeg er bange for at filmene hverken blev Andersen eller Barfod, fordi man ikke kan illustrere ordenes dejlige vid og ironi uden at knække halsen.
Mange filmfolk klager over Dansk Kulturfilm. Den officielle institution skulle ikke give dem mulighed for fri udfoldelse. Bent Barfod har haft heldet med sig, for Dansk Kulturfilm gav ham løse tøjler, da han skabte ”Noget om Norden” og ”Foraars-Fredrik”.
- Det er en meget stor inspiration at faa opgaver af det offentlige, naar opgaven ikke defineres saa stramt, at frodigheden dør. Men det er lige saa opmuntrende, at private firmaer som Dyrup tør tage en hel abstrakt farvesymfoni uden at indlægge annoncerende pegefingre.
Hvis den dristige mentalitet smitter, og det tror jeg den gør, kan der skabes spændende ting, for vi er først lige begyndt at opdage tegnefilmens muligheder. Og saa synes jeg for resten, at det ville være godt om Europa-tanken kunne sejre, saa markedet blev stort og frit for filmens brugskunst. Cap. (© 1958 Dagbladet Politiken).

Imidlertid stod det ikke mindst på baggrund af den omfangsrige produktion snart klart for Barfod, at det på flere måder kunne være en fordel, hvis han havde sin virksomhed i eget hus, der samtidigt tjente som privatbolig. Hidtil havde han og hans kone, Birthe, privat boet i Dronningegården, men mente nu at man også kunne spare både penge og tid ved at flytte privatbolig og erhvervsvirksomhed ind under samme tag. Derfor købte Barfod i begyndelsen af 1959 en stor, ældre herskabsvilla på Ehlersvej i Hellerup, hvor der var plads til det hele. Her blev førstesalen indrettet til tegnestuer, mens stueetagen fortrinsvis tjente som privatbolig, dog med et af rummene som tegnestue for Barfod. Desuden blev trickbordet installeret i et rum i stueetagen, hvor der blev gjort plads til de to høje kamerasøjler. En del af kælderetagen blev indrettet til biograf, og en anden del til værksted og lager.

På det tidspunkt, hvor Barfod havde tegnestuer i Kronprinsessegården og senere i Skjoldsgade, var medarbejderstaben som nævnt blevet forøget med eleverne Bente Petersen, Per Overgaard, kunstmaleren Ulrik Schmedes og som trickfilmfotograf Vagn Benneballe. Efter flytningen til Skjoldsgade og senere Ehlersvej var Børge Hamberg stadigvæk Barfods højre hånd. Harry Rasmussen fulgte også med til både Skjoldsgade og Ehlersvej, men forlod kort efter firmaet og blev ansat hos A/S Nordisk Tegnefilm i Valby 1. april 1959.

I villaen på Ehlersvej fik Børge Hamberg tegnestue i et værelse, som lå lige til venstre, når man kom op ad trappen til første sal, medens Harry Rasmussen fik egen tegnestue lige overfor til højre for trappen. For Per Lygums vedkommende, så var han faktisk holdt op hos Barfod, da firmaet flyttede til Ehlersvej, men han fortsatte med at arbejde freelance for Barfod og kom lejlighedsvis på besøg for at aflevere de opgaver, han havde fået at lave.
I et af kælderlokalerne fik Ulrik Schmedes sin daglige arbejdsplads, og her kom han især til at arbejde med såkaldt table-top-film, med figurer, han selv fremstillede af forskellige materialer, bl.a. pap. En af disse film hed ”Trommerne” (1958), som ligeledes var en table-top-film, men i dette tilfælde med små modeltrommer, som Ulrik Schmedes havde fremstillet af bemalet pap. Til en anden film fremstillede Schmedes nogle sjove, røde malkekøer, også i pap, og han lavede også prøveoptagelser med disse.

Imidlertid kom Arbejdstilsynet på et tidspunkt på besøg, og kontrollanten fastslog, at der var for lavt til loftet i kælderen til, at stedet måtte bruges som arbejdsrum. Schmedes måtte derfor rykke op på 1. sal og fortsætte sit arbejde i en af tegnestuerne her. Men eftersom alle hans remedier og apparatur befandt sig i kælderen, sneg han sig jævnligt derned nogle timer ad gangen og fortsatte arbejdet dér. Skulle det ske, at Arbejdstilsynet igen dukkede op, medens han opholdt sig i kælderen, ville han hævde, at han kun var der i et kortvarigt ærinde. Vi andre syntes jo også nok, at der lå en vis urimelighed i, at kælderen ikke måtte bruges som arbejdssted, bare fordi der var et par centimeter for lavt til loftet.
Men i øvrigt blev der så vidt vides ikke gjort indsigelser imod kælderbiografen, angiveligt fordi der kun opholdt sig folk i lokalet i kortere tid ad gangen.

I det hele taget udgjorde Barfod Film et godt miljø for eksperimenter med forskellige former for trickfilm, hvilket ikke mindst skyldtes Børge Hamberg. Han, der før i tiden havde arbejdet helt traditionelt med tegnefilmmediet, gik med tiden mere og mere over til at eksperimentere med alle tænkelige former for trick- og tegnefilm. For i øvrigt at give sine elever et vist indblik i tegnefilmens og specielt animationens teknik, sagde Barfod desuden ja til Lygums forslag om at lade ham udarbejde en instruktion i animationens teknik og grundbegreber. Til det formål tegnede Lygum et hæfte med diverse instruktive tegninger, som på en enkel og klar måde viste, hvordan man laver traditionel animation og tegnefilm. Hæftet, som blev udarbejdet i begyndelsen af 1960’erne, var på ca. et halvt hundrede sider og fik titlen Lærebog i animation. Det var så vidt vides det første forsøg på at skabe en dansk instruktionsbog i, hvordan man laver tegnet animation. Lygum fortalte senere, at hæftet indeholdt, hvad han selv havde lært af og hos Jørgen Myller.

Herover ses en side fra Per Lygums Lærebog i animation (ca. 1962), som han på eget initiativ havde udarbejdet til brug på Bent Barfods tegnefilmstudie.
Til ære for Barfod benyttede Lygum sig ofte af forenklede figurer i Barfod-stil til at demonstrere, hvad teknikken bag animation drejer sig om. Øverst viser Lygum et eksempel på den klassiske tegnefilms animationsstil, medens han forneden har tegnet principielt samme action udført af en Barfod-figur. – Tegninger med forklaring: © ca. 1962 Per Lygum og Bent Barfod film.

Harry Rasmussen stoppede hos Barfod Film d. 1. april 1959, og året efter fik Barfod et par nye elever, som siden skulle vise sig at blive fremtrædende indenfor dansk tegnefilm. Det var Flemming Quist Møller (1942-), som var elev 1960-61, og Jannik Hastrup (1941-), som var elev og senere animator 1960-62. De to musik- og tegnebegavede unge mænd fandt hurtigt sammen og lavede blandt andet musik til Barfods film og senere også til egne film. Til at begynde med havde de begge Børge Hamberg som læremester, men da denne forlod Barfod i slutningen af 1962, blev den erfarne Kjeld Simonsen (Simon) deres læremester i animation, dog især for Jannik Hastrup, idet Quist Møller i mellemtiden havde forladt Barfod til fordel for en stilling som tegner på dagbladet Information.
I samme tidsrum fik Barfod Film endnu en ny medarbejder, hvis navn var Ronny Schoemmel, og han fungerede først og fremmest som trickfilmfotograf og specialist i foto- og filmtekniske opgaver. En sådan opgave blev netop på det tidspunkt sat i produktion hos Barfod Film. Dens titel var ”Ballet-Ballade”, og det var Barfods egen idé om en blanding af rigtige balletdansere og tegnede figurer og baggrunde. Simon og Jannik var animatorer, medens realfilmafsnittene blev fotograferet af Poul Hansen, Claus Loof, Thomas Kragh og Kai Prægel. Filmens musik blev komponeret og indspillet af Niels Viggo Bentzon med pianisten Anker Blyme som 2. solist. Koreografien var af balletmester Hans Brenaa, og solodanser Jens Brenaa dannede i filmen par med solodanser Vivi Gelker (senere gift Flindt). Filmen blev vist i TV den 20. oktober 1963.

Udsnit af ugebladet UDE OG HJEMME’s forside 18.oktober 1963. Barfod ses her i færd med at male en af sine karakteristiske vikinger til filmen ”B & W-vikinger” (1963). – Foto: © 1963 Ugebladet UDE OG HJEMME.

Herover ses tegneren og animatoren Kjeld Simonsen (Simon) og chefen Bent Barfod foran det uundværlige storyboard, hvor de er i færd med at gennemgå og drøfte scenegangen til en af Barfod Films tegnefilmproduktioner. – Foto: © 1963 Ugebladet UDE OG HJEMME.

Barfod Film havde også sin egen lille biograf, som var beliggende i kælderetagen under huset på Ehlersvej. Herover ses Barfod i ensom majestær siddende ved væggen med glasruden ind til operatørrummet. – Foto: © 1963 Ugebladet UDE OG HJEMME.

      Det blev den dygtige og erfarne tegner og animator Kjeld Simonsen (Simon), som blev ansat hos Barfod i 1960, der fra 1962 og i de følgende år fungerede som Barfods førstemand. Her animerede han bl.a. adskillige reklametegnefilm, deriblandt moderniserede versioner af flere folkeeventyr, som f.eks. Rødhætte (1964), en reklametegnefilm for BP, som Simon også lavede ideer og storyboard til. Samme år animerede Simon nogle herlige tegnefilmindslag med bl.a. en munter måge i Nordisk Films og Erik Ballings spillefilm ”Jeg er sgu’ min egen”, hvori Daimi havde hovedrollen. Det var forfatteren Klaus Rifbjerg, der havde skrevet manuskriptet til filmen.
     1965 fulgte endnu et moderniseret folkeeventyr: Askepot, en fortsættelse af serien BP-reklametegnefilm. Samme år påbegyndtes desuden den korte tegnefilm med den lange titel: Drengen, der gik ud i verden, for at finde en løve at lege med (1967), som Simon desuden var medforfatter af. Animatorer på denne film var også Bent Steffensen (Steff), som siden 1962 havde været elev hos Barfod, og Walther Lehmann, der arbejdede som freelance.
     1965 producerede Bent Barfod en eventyrtegnefilm baseret på H.C.Andersens eventyr ”Elverhøj”, men der findes intet nærmere oplyst om filmen. Barfod havde en vis forkærlighed for Andersens eventyr, idet han allerede omkring midten af 1950’erne havde planer om at lave en kort tegnefilm over eventyret ”Flipperne”, men så vidt vides kom der aldrig noget ud af projektet.

Tegningen herover er et af Bent Barfods mange spændende udkast til real-, trick- og tegnefilmen
”Forstyr ikke mine cirkler”. © 1964 Bent Barfod.

En af de korte Barfod-tegnefilm, som var længe undervejs, og som flere animatorer på skift var animatorer på, hedder ”Forstyr ikke mine cirkler”. Filmen er en blanding af real- og trickfilm, som blev påbegyndt allerede i 1958-59, men henlagt, for igen at blive taget op og lavet i sin første version 1962-63, som var en tegnefilmversion. Den episodiske handling udtrykte en slags livsfilosofi om individ og masse, men Barfod syntes ikke rigtig, han kunne få styr på ideen. Filmen blev omkring 1966 lavet i en ny version, denne gang som en blanding af real- og trickfilm, og den blev vist i TV 31. december 1966 og igen den 11. september 1967. Preben Kaas var personinstruktør på realafsnittene, medens Ronny Schoemmel stod for trickfilmafdelingen. Musikken til filmen var komponeret af Niels Viggo Bentzon.
Simon var endvidere medarbejder på underholdningstegnefilmen K for Klods (1966), og 1968 fik han lov til at lave sin egen korte underholdningstegnefilm efter den berømte børnesang ”I skoven skulle være gilde”, en tegnefilm, som Simon i øvrigt selv var glad for. 1969 blev det så til to tegnefilm baseret på H.C.Andersens eventyr, først reklametegnefilmen ”Klodshans”, som indgik i BP-serien, og dernæst ”Vanddråben”, begge film frit baseret på H.C.Andersens velkendte eventyr.

Tegnefilmveteranen Kjeld Simonsen blev som nævnt ansat hos Barfod i 1960, hvor han efter ca. 2 år, dvs. 1962, blev Barfods førstemand, idet han kom til at afløse Børge Hamberg, som samme år forlod firmaet og startede sit eget lille tegnefilmstudio. I det nævnte tidsrum kom eleverne Jannik Hastrup, Flemming Quist Møller, Bent Steffensen, Timo Ditlevsen, Evan Kallermann og Michael Ilowaisky til hos Barfod, og lidt senere også Georges Stoyanoff. Sidstnævnte var dog allerede en fuldbefaren animator, da han blev ansat i firmaet. Men disse folk blev i de følgende år kreative kræfter på flere af Barfods tegnefilm, lige som i hvert fald Hastrup og Quist Møller selv igangsatte tegnefilm, som Barfod stod som producent for.
Simon forlod i øvrigt Barfod Film i 1971-72, hvorefter han begyndte et samarbejde med den svenske tegnefilmkunstner Per Åhlin på bl.a. dennes langtegnefilm Dunderklumpen. Se nærmere herom i Biografi for Kjeld Simonsen.

I 1989 trak Bent Barfod sig tilbage fra sit professionelle liv i tegnefilmbranchen. Han og hans kone Birthe, havde bosat sig på en gård i Askeby på Møn, og her levede han et aktivt liv til sin død d. 9. oktober 2007. I 2006 donerede han alle sine efterladte effekter, filmpriser, tegninger mm. til Møns Museum. Her kan eftertiden se Bent Barfods livsværk. Donationen omtalte han i en regionaludsendelse fra TV2 Øst d. 13. nov. 2006.

Filmografi for Bent Barfod:

Kortfilm med trick og tegnede indslag:
Ballet Ballade (1962; prod., manus., design + instr.)

Tegnede indslag i spillefilm:
Penge som græs (1948; produktionsdesign.) Guld og grønne skove (1949-50; tegn.) Jeg elsker dig (1957; design) Panik i Paradis (1960; design. + trick) Støv for alle pengene (1963: fortekster.) Alt for kvinden (1964; fortekster.) 5 mand og Rosa (1964; fortekster.) Slå først Frede (1965; fortekster.) Passer passer piger (1965; fortekster.) Nu stiger den (1966; prod., design + instr.) Jeg er sgu min egen (1967; prod., idé, design + instr.) Elsk din næste (1967; fortekster.) Det var en lørdag aften (1968; fortekster.) Otto er et næsehorn (1983; optiske effekter.)

Tegnede kortfilm:
En ny og sørgelig vise (1953; manus., design + instr.) Noget om Norden (1956; prod., manus., design + instr.) Forårs-Fred’rik (1958; prod., manus., design + instr.) Stridens æble (1959; prod., idé, manus., design + instr.) ABC-staveleg i Afrika (1962; prod., manus, design + instr.) Elverhøj (1965; prod., manus, design + instr.) Forstyr ikke mine cirkler (1966; prod., idé, manus, design + instr.) Drengen der gik ud i verden for at finde en løve at lege med (1967; prod., idé, manus, design + instr.) K for Klods (1967; prod., idé, manus, design + instr.) I skoven skulle være gilde (1968; prod.) Mixed Double (1970; prod.) Orfeus og Julie (1970; prod.) Afbetaling (1972; prod.) Solen er rød (1972; prod.) Mennesker imellem (1975; prod.) Pigen og stenen (1977; prod.) At være eller lade være (1979: prod.) Midt i en overgang (1980; prod.) Thors hammer (1983; prod. instr., klip.) Hvem kom først – hønen eller æget? (1984; prod.) Bent Barfod på video (1996; prod. En samling af flere af Bent Barfods korte tegnefilm.)

Tegnede indslag i kortfilm:
They Guide You Across (1949; tegn.) Spar på vandet (1949; tegn.) Sådan laver man bøgeparket (1951; tegn.) De frivillige sønderjyske brandværn (1951; tegn.) The Pattern of Cooperation (1951; tegn.) Rising and Walking (1951; tegn.) Signalet (1951; tegn.) Skovene (1952; tegn.) Byg om vinteren (1952; tegn.) Vi bor i byen (1953; tegn.) Landbrugets Filmjournal (1953-55; tegn.) Terner (1954; tegn.) Bladskærende myrer og myreplanter (1954: tegn.) Danske kyster (1954; tegn.) Husmoderfilm I (1954; deko. + tegn.) Hvad er papir? (1955; tegn.) Kostens seks grundpiller (1955; tegn.) Nye venner (1956; tegn.) Statisk elektricitet & Hvad er elektricitet (1957; tegn.) Syrian Gateway (1957; tegn.) Den røde røver: Rust (1958; tegn.) Vi som går mælkevejen (1958; tegn.) Från Fall till Fall (1959; prod., manus., deign + instr.) Niro Atomizer (1961; ten.) Atomernas vintergata (1962; prod., manus.+ instr.) Storby i støbeske (1963; tegn.) Med lov skal bro bygges (1963; prod., manus, design + instr.) Örebro (1964; tegn.) Som ringar på vattnet (1965; tegn.) Uddeholm (1965; tegn.) Asphyxiation (1965; tegn.)

Tegnede reklamefilm:
Kellogs Rice Crispies (1957; prod.) Tulip (1958; prod.) Nilfisk (1958; prod, design + instr.) Rødhætte (BP. 1964; prod.) Askepot (BP. 1965; prod.) Klodshans (BP. 1969; prod.) Vanddråben (BP. 1969; prod.)

Tegnede indslag i reklamefilm:
Sadolin og Holmblad (1957; prod., + design) Citroën (1957; design) Carlsberg Elefantøl (1958; tegn.) Gardisette (1965; tegn.)

Tegnede public relation-film:
Dumex Babyfood (1957; tegn.) Boogie-Woogie (1960; prod., manus., design + instr.) B & W-Cinemascope (1960; prod., manus. + instr.) B & W-Kuglefilm (1960; prod., manus. + instr.) Hjælp os (1961; prod., manus, design + instr.) B & W-Vikinger (1962; prod., manus., design + instr.) Valg (1962; tegn.) Check – check – check (1963; prod., design, + instr.) Konti-Scan (1964; tegn.)

Kortfilm med trick- og flytte-animation mm:
To små hjerter (1958; prod., idé, instr. + anim.) Trommerne (1958; prod., idé + instr.) Blink and Waves (Nordlys) (1964; prod., manus, design + instr.) Cellousie (1964; prod., manus, design + instr.) The Saints (1967; prod., idé, manus, design + instr.) Symboler (1967; prod., idé, manus, design + instr.) Vårens gule unger (1967-68; prod., idé, manus, design + instr.)

Specielle tegne- og trickfilmproduktioner:
To Bed Or Not To Bed (1964; prod., design + instr. Indslag i Stig Lommers ABC-Revyen)

___________________________________________

Der er mulighed for at læse mere i DFI's tema om BENT BARFOD.
Her kan man også se de fleste af hans film:

BENT BARFOD

____________________________