Til start: Dansk Tegnefilms Historie

Flemming Jensen (Niels Johan Flemming Jensen), født den 24.12.­1934 i Silkeborg. Søn af Ejner Jensen (d. 1977?), og hustru Birthe Marie Jensen, (d. 2005).

Flemming Jensen var allerede fra barnsben interesseret i at tegne og viste fra begyndelsen et stort talent for især at bruge blyant, pen og tusch. Han havde en forkærlighed for humoristiske tegninger, og det var derfor naturligt at han knyttede sig til Silkeborg Avis, som beredvilligt åbnede sine spalter for hans morsomme tegninger.

Herover ses et karakteristisk eksempel på Flemming Jensens på den tid foretrukne tegnestil.
Tegningen er fra  Silkeborg Avis 31. juli 1958.
-  © Flemming Jensen og Silkeborg Avis.

   På fotoet ses Flemming Jensen stående højt oppe på stilladset, der var rejst ved Missionshotellets gavl.
Her er han i gang med at overføre og male Dubuffets halvabstrakte
og dengang højst kontroversielle plakat i kæmpestørrelse.
- © Aarhus Stiftstidende, søndag 21. maj 1961.

     Flemming Jensen er uddannet maler og skiltemaler, og var i 1961 ansat som sådan hos firmaet ”Kama” i Silkeborg. På det tidspunkt var Silkeborg Museum i gang med at arrangere en udstilling af moderne malerkunst med bl. a. Asger Jorn og franskmanden Jean Dubuffet. Sidstnævnte var af Jorn blevet opfordret til at tegne udstillingsplakaten, som man desuden ville lade forstørre og overføre på Grand Hotels, også kaldet  Missionshotellets, femten meter høje gavl. Den opgave blev overladt den da 26-årige skiltemaler Flemming Jensen, som med ildhu kastede sig over opgaven. I et interview med Aarhus Stiftstidende den 21. maj 1961 er han citeret for følgende udtalelse:

     - Der er mildest talt stærkt delte meninger om billedet. Jeg har kunnet stå oppe på stilladset og høre folk argumentere vildt nede på pladsen. De ældre er imod, de yngre for ... dog ikke alle sammen. Selv er jeg kommet til at holde af plakaten – både den lille original og min udgave af den. Jeg kan roligt sige, at det har været den mest interessante opgave, jeg har haft som maler. Det bliver svært at vænne sig til de mere almindelige sager igen. 

Dette avisfoto giver et godt indtryk af den kæmpeopgave, som Flemming Jensen havde fået overdraget, da han ene mand påtog sig at forstørre og overføre Dubuffets udstillingsplakat for Silkeborg Museums åbningsudstilling af moderne kunst til Hotel Grands gavl.
- © Silkeborg Avis ca. maj 1961.

Dubuffets udstillingsplakat for Silkeborg Museums åbningsudstilling af moderne kunst på Hotel Grands gavl.
- © Silkeborg Avis ca. maj 1961.

     Imidlertid interesserede Flemming Jensen sig tidligt for tegnefilm og eksperimenterede selv med at fremstille tegnefilm, og i omkring to år anstrengte han sig for, sammen med kollegaen og kammeraten, Tony Christensen, at lære sig, hvordan man animerer og laver tegnefilm. Han påbegyndte derefter sin egen første egentlige tegnefilm, som er en moderne version af stenalderen, formentlig delvis inspireret af Familien Flintstone, som på den tid vistes i dansk TV. Filmens hovedpersoner er de tre  gæve og højst moderne stenaldermænd: Svend Lammelaar, Uffe Køllesvinger og Peter Vimse, som ses i kamp med øgler, bjørne, i kamp om piger og til sidst i kamp med hinanden – på pistoler! Filmen har en spilletid på ca. fem minutter, og Flemming Jensen brugte for sit vedkommende stort set al sin fritid i fire måneder på at fremstille de omkring 1000 tegninger, der indgår i filmen. 

     Flemming Jensens lille tegnefilm blev under overskriften ”Blandt Lammelaar og barske køllesvingere” omtalt i Silkeborg Avis den 5. juli 1961. Desuden blev den med overskriften ”Her er Svend Lammelår og Uffe Køllesvinger” også rosende omtalt i Ekstrabladet allerede dagen efter, nemlig torsdag den 6. juli 1961, i begge tilfælde illustreret med bl.a. et foto af Flemming Jensen. Filmen karakteriseredes i begge aviser som meget morsom og 100 procent professionelt arbejde.
     Den sidstnævnte artikel blev læst af Walther Lehmann, der på det tidspunkt var ansat hos Nordisk Tegnefilm A/S på Mosedalvej i Valby. Efter aftale med Ib Steinaa rettede Lehmann henvendelse til Flemming Jensen, og det blev indledningen til, at sidstnævnte kort efter også blev ansat samme sted og derfor flyttede til København og bosatte sig.

Herover ses to af de gæve hovedpersoner i Flemming Jensens allerførste tegnefilmeksperiment om de gæve vikinger  Svend  Lammelår og Uffe Køllesvinger. Billedfrisen viser de to samme figurer i seks forskellige faser af en gangbevægelse. Frisen er gengivet i en artikel i Silkeborg Avis onsdag 5. juli 1961. - © 1961 by Flemming Jensen.

Foto af Flemming Jensen med et par af sine første tegnefilmsfigurer, som han selv har monteret i billedet. Fotoet er en illustration til en artikel i Silkeborg Avis onsdag 5. juli 1961 - © 1961 by Flemming Jensen.

     Som uddannet skiltemaler var Flemming Jensen ferm til at tegne og male bogstaver og betjene både pensel og sprøjtepistol, og han kom derfor naturligt nok til i første omgang at tegne og male tekster o. lign. til film, lige som han var særdeles dygtig og hurtig til at trække op ved hjælp af skrivestok og pensel. Først senere fik han så småt lejlighed til at vise sit store naturta­lent for animation.

  Herover ses Flemming Jensen, der var og er en stor bogsamler, sidde foran sin bogreol og kigge i et album af sin yndlingstegner og –forfatter Storm P. Fotoet  er en illustration til Ekstra Bladets artikel om den unge tegnefilmtegner.
- © 1961 by Ekstra Bladet.

     Foruden at være hurtig, var Flemming Jensen også flittig, og han beskæftigede sig allround med alle manuel­le sider af tegnefilmproduktionen. Han malede tekster, bag­grunde, animerede, trak op på cels og farvelagde disse, alt sammen med forbavsende professionel ekspertise. 

     Ved siden af sit professionelle arbejde dyrkede Flemming Jensen tegningens og oliemaleriets kunst, og også på dette område viste han store evner. Senere forsøgte han sig også med at tegne børnebøger, men havde desværre ikke held til at få disse udgivet.

 Tegningen viser et eksempel på Flemming Jensens store evner som karikaturtegner. I dette tilfælde en del af personalet hos Nordisk Tegnefilm cirka 1964-65. Fra venstre ses A/S Nordisk Tegnefilms kunstneriske leder, Ib Steinaa, siddende ved bordet, medens en del af personalet står beundrende på den anden side af dette. Det er fra venstre produktionsleder Kirsten Steinaa, animator og filminstruktør Harry Rasmussen, tegner Anna Lise Andersen, tegner og animator Flemming Jensen, tegner Jytte Larsen og tegner Ingelise Hansen.
– Tegning: © 1965 Flemming Jensen.

    Sine store evner som animator viste Flemming Jensen allerførste gang professionelt i og med tegnefilmen Han, hun og pengene (1963), hvori han animerede et par scener. Filmen handler om de to familier, Familien Flid og Familien Flad, og hos sidstnævnte er der altid smalhals i kassen, fordi familien bruger flere penge end den tjener. På et tidspunkt kommer Hr. og fru Flad i heftigt skænderi, og dette visualiseredes i form af et par talebobler, som indeholder hver sin arrige djævle- eller øgleagtige figur. De to figurer forsøger arrigt at angribe hinan­den, men forhindres en tid deri, netop fordi de befinder sig inden i hver sin taleboble, som imidlertid efterhånden fyldes med mundvand. Til sidst går der hul på boblerne, så vandet fosser ud, og med dette de to arrige gespen­ster.
     Denne scene gav Flemming Jensen lejlighed til at demonstrere sine store evner for at tegne og animere vand på en så livagtig og overbe­visende måde, at det tåler sammenligning med det bedste, der nogensinde er lavet på dette felt, inklusive af de dygtige special effects-tegnere hos Walt Disney Productions.
     I den nævnte film tegnede og animerede Flemming Jensen også en scene, hvori Familien Flad’s mange ubetalte regninger samler sig til én lang slangeagtig figur, der bevæger sig rundt i familiens luksuriøst møblerede lejlighed og "hugger" ind på borde, skabe og andet indbo. Eksempelvis æder slangen efter tur det halve af  spisestuebordet, lænestolen, dækketøjsskabet og fjernsynsapparatet, hvilket skulle vise, hvad det i virkeligheden var, famili­en Flad havde råd til at købe og eje. Men igen var slangefiguren så livagtigt og overbevisende animeret, at det må betegnes som et virkelig godt svendestykke.

     Efter bestået "svendeprøve" som animator fik Flemming Jensen opgaver med at animere figurer i forskellige reklametegnefilm, f.eks. i ”Ah Æg!”, der reklamerede for æg, og i en anden, der reklamerede med et spiseligt produkt for børn. I begge disse tilfælde samarbejdede han tæt med Walther Lehmann, som hurtigt var blevet hans gode kammerat.
     Mærkværdigt nok deltog Flemming Jensen aldrig i den brainstorm, der i reglen gik forud for firmaets produktion af især de lidt længere tegnefilm, hvilket i dette tilfælde vil sige kortfilmene. Det skyldtes sandsynligvis hans store beskedenhed og fåmælthed. Man kan måske sige, at han til at begynde med satte sit lys under en skæppe og sugede til sig og lærte af det, der foregik på studiet. Desuden havde han i reglen travlt med praktisk arbejde.
     Sine store evner for at tegne og animere semi-naturalistiske menneskefigurer, fik Flemming Jensen lejlighed til at demonstrere i den næste større kortfilm, der blev produceret med Ib Steinaa som instruktør og i øvrigt med Per Holst som instruktørassistent, nemlig Sort på hvidt (1968). Denne film, der blev lavet for Berlingske Tiden­de, er en blanding af real-, trick- og tegnefilm, og i den stod Flemming Jensen for animationen af en tegnefilmsekvens, der skulle illustrere, hvad der foregår på en større bladredaktion. Som den gode figurdesigner han var, designede han desuden selv indslagets figurer, som var mænd i forskellige aldre, der sad omkring et stort bord i redaktionssekretariatet og drøftede, hvad der skulle medtages af stof i dagens avis.
    Flemming Jensens animation af de forskellige mennesketyper rundt omkring redaktionsbordet, er udtryk for full-animation og et forsøg på karakter-animation af bedste klasse og kvalitet. Figurerne skulle tilmed animeres lipsync, og i betragt­ning af, at det var første gang, han havde lejlighed til at prøve kræfter med lidt mere seriøs personanimation, må man sige, at resulta­tet blev både livagtigt og overbevisende.

     Hen mod slutningen af arbejdet på filmen for Berlingske Tidende kom Steinaa Film til at stå i den situation, at man ikke umiddelbart havde beskæftigelsesmulig­heder for den lille stab af mennesker, der var fulgt med, da Ib og Kirsten Steinaa ved årsskiftet 1966/67 valgte at forlade Nordisk Tegnefilm og i stedet starte deres eget produktionsselskab. Flemming Jensen hørte til den hoved­part af personalet, som man desværre så sig nødsaget til at afskedige allerede i løbet af 1967. 
     Imidlertid var Flemming Jensen så heldig, at han kort efter blev ansat hos Spectrum Film Studio, hvor han kom til at arbejde direkte under Børge Hambergs yderst humane og in­spirerende ledelse. Her fortsatte han sin allround arbejdsind­sats på tegnefilmens område. Det blev dog fortrinsvis til en række reklametegnefilm, f.eks. for det hollandske mælkefirma Driepinter, hvis figurer i dette tilfælde var designet af Ib Antoni, der dengang var en højt anerkendt reklametegner. Han omkom ulykkeligvis ved Hotel Hafnias brand i 1973.
     Imidlertid begyndte det også at gå ned ad bakke for tegnefilmproduktionen hos Spectrum Film, særlig efter Børge Hambergs død i april 1970, og enden på denne situation blev, at Beckendorff solgte firmaet til reklamebureauet Laura. Sidstnævnte skilte sig kort efter af med tegnefilmsafdelingen, medens reklame- og kortfilmsafdelingen blev fusioneret med Ib Dam Film under navnet Ib Dam - Spectrum Film A/S. Det betød især, at Spectrum Films tegnere , herunder Flemming Jensen, igen stod uden  arbejde og hver især måtte søge nye græsgange. Forinden det kom så langt, var Flemming Jensen dog begyndt at arbejde  freelance, og i denne egenskab blev han af Per Holst Film engageret som animator på en lille kortfilm (om en flodhest), hvis instruktør var Flemming la Cour. Filmen blev imidlertid ikke til noget?.
     Senere fik nævnte Flemming la Cour til opgave af Ib Dam - Film at skrive manuskriptet til en kortfilm om an­vendelsen af isoleringsmaterialet glasuld. Da filmen over­vejende var tegnefilm med kun enkelte, korte realfilmsindslag, anbefalede la Cour Ib Dam at engagere Flemming Jensen som tegner og animator på pro­jektet.
     Det var i efter­året 1970, at Flemming Jensen fik til opgave at tegne story­board til et kortfilmsprojekt, der havde fået titlen "Hubert og den van­skelige kærlighed". Efter at manu­skriptet og storyboardet var blevet godkendt af kunden, Glasuld A/S, var det meningen at Flemming la Cour skulle fungere som filmens in­struktør, mens det blev overladt til Flemming Jensen at forestå den praktiske side af tegnefilmproduktionen.
     Eftersom det er en krævende opgave at gennemføre en tegnefilm af den omhandlede størrelsesorden på omkring 12-13 minutter, og da der desuden var sat en stram deadline for produktio­nen, følte Flemming Jensen, at han ikke kunne over­komme opgaven alene. Derfor tilbød han Harry Rasmussen, som på det tidspunkt havde ytret ønske om at forlade Ib Steinaa og dennes ambitiøse langtegnefilm­projekt "Robinson Columbus", arbejde som anima­tor på "Hubert".
     Flemming Jensen lavede figurdesign, malede baggrunde, trak op og farvelagde, og animerede desuden nogle enkelte scener i filmen, men langt den overvejende hovedpart af tegnefilmscener­ne blev animeret af Harry Rasmussen, der i praksis også fun­gerede som filmens tegnefilminstruktør. Til at hjælpe sig med det store cel-arbejde havde Flemming Jensen en kortere overgang enga­geret Birgit Bennedbæk, Inge Rosenberg Larsen og Inge Hansen. Filmens freelance trickfotograf var Poul Dupont, og optagel­serne fandt sted på trick­bordet hos Nordisk Films Teknik i Frihavnen. Filmen havde premiere i 1971 og samme år fik den en filmpris på Biennalen i Berlin. 

     Samarbejdet mellem Flemming Jensen og Harry Rasmussen blev kort efter til et formaliseret partnerskab under navnet TEGNEFILM I/S, og under dette navn arbejdede man til 1978, da anpartsselskabet ANIMA FILM ApS blev stiftet. Anparterne var ligeligt fordelt mellem Flemming Jensen og Harry Rasmussen, som begge fik titel af direktør. Begge fungerede på samme tid allround som kundekontakt, administratorer, manusforfattere, storyboardere og anima­torer, men det var i det daglige fortrinsvis Flemming Jensen, der tog sig af design, lay­outs, baggrunde og cel-arbejde. Harry Rasmussen koncentrerede sig hovedsagelig om instruktion og animation.

    TEGNEFILM I/S og senere ANIMA FILM ApS fungerede som under­leverandør af tegne- og trickfilm af stort set enhver art, og kunderne var kortfilmselskaber og reklamebureauer. Blandt disse selskaber var først og fremmest Ib Dam - Spectrum Film, Jørgen Bagger Filmproduktion, Teknisk Film Compagni A/S, Prisme Film, Willy Rohde Filmproduktion og Guten­berghus Reklame Film.
     Dertil kom det svenske TEAM FILM AB ved Stig Lasseby i Stock­holm, som i midten af 1970'erne pro­ducerede en serie halv­times under­holdningstegne­film til TV, baseret på forfatteren Leif Krantz' populære krimihistorier om detektiven  "Agaton Sax". Til et par af disse film, "Agaton Sax och den ljudlösa sprängämnesligan" 1-2 (1976) tegnede Harry Rasmussen storyboardet, mens Flemming Jensen animerede nogle indlednings­scener til filmene. I 1976? lavede TEAM FILM deres første lang­tegnefilm til biograferne, nemlig "Agaton Sax och Byköpings Gästabud". Titelsekvensen blev tilrettelagt og delvis animeret af Harry Rasmussen, mens Flemming Jensen tog sig af animationen af selve titelteksten.

     1977 fik TEGNEFILM I/S af Ib Dam – Spectrum Film til opgave at lave en serie reklametegnefilm for mælk. Flemming Jensen lavede design til filmene, og i fællesskab med Harry Rasmussen udarbejdede han ideer og storyboards til serien, som i løbet af det næste års tid blev til i alt 6 film. Som sædvanlig stod Flemming Jensen for baggrunde, optræk og farvelægning, ligesom han animerede enkelte scener i filmene. De fleste scener blev animeret af Harry Rasmussen, som desuden også stod for instruktionen.

     Samme år, 1977, forlagde TEGNEFILM I/S residensen til Kompagnistræde 37?, og her fortsattes produktionen af reklametegnefilm og enkelte OBS-spots. 1978 rykkede man ind i større og bedre lokaler på Gl. Kongevej 39, og omtrent samtidig skiftede firmaet status og navn til ANIMA FILM ApS. Her fortsattes der med stort set samme type produktion som hidtil.
     I 1979 fik ANIMA FILM til opgave af Spectrum Film A/S, som nu var overtaget af Flemming Arnholm, at lave en tegnefilm for De Danske Bryggerier. Det var Flemming Jensen, der med Flemming Arnholm som manuskriptforfatter og instruktør kom til at stå for denne produktion, idet han helt alene lavede design, baggrunde, animation og cel-arbejde på filmen, som blev et vellykket eksempel på hans store og alsidige evner og kunnen.

     Imidlertid opstod der på et tidspunkt i 1979 private uoverensstemmelser mellem de to parter, som medførte, at Flemming Jensen ville sælge sine anparter og udtræde af firmaet og arbejde freelance. Harry Rasmussen købte anparterne og de to tidligere partnere enedes om ikke at konkurrere om kunderne, men lade disse selv bestemme, hvem de ønskede at samarbejde med. Det viste sig naturligvis ikke så helt let, men heldigvis søgte kunderne at dele sol og vind lige, idet den enkelte filmkunde fordelte arbejdet mellem de to tidligere partnere, så godt det lod sig gøre. Der var jo tale om kold og nøgtern forretning og derfor gjaldt det business as usual.
     Som den dygtige, pålidelige og flittige allround tegner og animator, Flemming Jensen alle dage var og har været, fik han rigeligt med tegnefilmopgaver af forskellig art at lave. Først og fremmest hos Jannik Hastrup på dennes langtegnefilm "Samson og Sally" (1984). Heri animerede Flemming Jensen sekvensen med kaptajn Ahab, der forsøger at fange den hvide hval. En anima­tion, der endnu engang gav animatoren lejlighed til at demon­strere sine store evner som figuranimator og animator af skibet og robåden på det oprørte hav. Det blev til en overordentlig dramatisk sekvens i en i øvrigt fremragende dansk langtegnefilm.

Scenebilleder med kaptajn Ahab og den hvide hval fra langtegnefilmen "Samson og Sally". Animationen er udført af Flemming Jensen. - © 1984 Dansk Tegnefilm Kompagni.

I 1987 udsendte Flemming Jensen sin korte tegnefilm ”Solo – med akkompagnement”, en fornøjelig og samtidig tankevækkende film om en lille mand, som forfølges af 'menneskehedens dårlige samvittighed' i form af en lille sort sky. Via dagspressen konfronteres han med billeder af forurening, racisme, fattigdom, krig, terrorisme mm., hvilket tænder 'den sorte samvittigheds-sky’, som bogstavelig talt hænger over hovedet på ham. Han prøver først at ændre den sorte sky til andre former (sindstilstande). Da det ikke lykkes, prøver han at skjule skyen, men igen uden held. På forskellige finurlige og groteske måder prøver han at slippe af med skyen, men ligegyldig hvad han gør,  vender den tilbage, fordi han hele tiden, hvor han end vender sig hen, konfronteres med situationer i sine omgivelser som minder ham om menneskehedens grusomheder. Han bliver dog til sidst afledt fra den dårlige samvittighed af avisens ’side 9 pige’.
Filmens dystre budskab er fortalt med humor, uden ord – kun lydeffekter.
Flemming Jensen producerede filmen i samarbejde med Jørgen Ekberg fra ’g-film’. Sidstnævnte stod for filmens lydside, og Hasse Christensen var fotograf.

Scenebilleder fra Flemming Jensens kort-tegnefilm "SOLO - med akkompagnement".
- © 1987 Flemming Jensen og g-film..

     Det svenske TEAM FILM havde også bud efter Flemming Jensen som anima­tor på et par lang­tegnefilm med den populære kat "Pelle Hale­løs" (1981), og senere arbejdede han som animator for Per Åhlin på dennes lang­tegnefilm "Resan till Melonia" (1989), samt på brødrene Jan og Peter Gisbergs "Grodan Boll och Kalle Strop på svindlande eventyr" (1991).

     I 1990’erne arbejdede Flemming Jensen som animator på nogle af Tegnedrengenes korte tegnefilm, som f.eks. ”Verdenshistorien” I-II (1994), og i sidste halvdel af årtiet fik Flemming Jensen også arbejde som animator for det et østty­sk tegnefilmstudio. Derudover medvirkede han som freelance animator på alle Jannik Hastrups langtegnefilm.

    I 2002 gik Flemming Jensen på folkepension og kunne derefter i højere grad hellige sig sit private tegneri og akvarel- og oliemaleriet, samt sine øvrige interesser, herunder sit familieliv.  

Filmografi for Flemming Jensen

Lange tegnefilm (Listen ukomplet):

Bennys badekar (1970; Anim) Agaton Sax og Bykö­pings Gästabud (1977; Anim) Pelle Haleløs (1981; Anim) Pelle Haleløs i Amerikat (198?; Anim) Sam­son og Sally (1984; Anim af Kaptajn Ahabs angreb på den hvide hval) Resan till Melonia (1988; Anim) Fuglekri­gen (1990; Effekts-Anim) Grodan Boll och Kalle Stropp på svindlande eventyr (1991;Anim)

Korte tegnefilm (Listen ukomplet):

Thousands of G (1962) Han, hun og pengene (1963; Anim) Peter Posts jul (1966; Anim) Sort på hvidt (1968; Anim + Celarbejde) Hubert og den vanskelige kærlighed (1971; P+Design+Storyb+Anim+Celarbejde) Agaton Sax och den ljudlösa spräng­ämnesligan (1976; Anim) De danske Bryggerier (1979; Storyb.+Design+Baggr.+Anim+Celarb) Historien om den vidunderlige kartoffel (198?; Anim) Historien om den vidunderlige musik (198?; Anim) Verdenshistorien (19??; Anim)

Selvstændige korte tegnefilm (Listen ukomplet):

Svend Lammelår, Uffe Køllesvinger og Peter Vimse (1961; Idé+Design+Instr+Animation+Celarb) Solo – med akkompagne­ment (1987; Idé+Design+ Instr+Anim+Celarb)

Tegnefilmindslag i spillefilm (Listen ukomplet):

Orla Frøsnapper og Lille Virgil (19??; Anim)

Tegnefilmindslag i kortfilm (Listen ukpmplet):

Over fjorden – under vandet (1969; Design+Anim) Nederst til venstre (1970; Design+Anim) Mælkebedømmelse (1972; Design+Anim) Menneskets forplantning (1973; Celarbejde) Den er helt sikker (1976; Design+Anim) Før det brænder (1976; Design+Anim+Celarbejde) Skandinavisk Tobak (1977; Baggr.+Celarbejde)

Reklametegnefilm (Listen ukomplet):

Driepinter (1969-70?; Anim+Baggr.+Celarbejde) Underberg (1976) Mælk 1-6 (1977-78) Appelsinjuice (1977)

OBS-spots (Listen ukomplet):

Demko (1977; Storyb+Design+Anim) Send posten i god tid (Duepost, 1979?; Celarbejde) Offentlig retshjælp (1978?; Celarbejde)

Desuden har Flemming Jensen tegnet for- og sluttekster til flere danske spillefilm og kortfilm. 

_________________