Til start: Dansk Tegnefilms Historie

Frederik Bramming
Tegner, født 23.10.1911 i Frederikshavn, død den 19.04.1991 i København. Søn af Johan Bramming (død 1914) og hustru Emily Bramming, f. Axel­sen. Frederik Bramming gik i skole på Amager. Fik sin teg­nerud­dannelse som elev på Folmer Bonnéns tegne- og malesko­le. Ansat på Bergenholz Reklamebureau 1935-38, på Grafisk Institut 1938-46. Derefter på Politikens Forlag 1947, hvor han tegnede vignetter til bl.a. Hvem Hvad Hvor, og fra 1949 var han fast tegner på Idræts­bladet med freelance til­knytning til Politikens Sport. Fra 1956 arbejdede han som freelance tegner.

     Da Frederik Bramming i 1935 blev ansat på Bergenholz Reklame­bureau, fik han lejlighedsvis til opgave at lave reklametegne­film. Han overtog sin forgængers job i dette fag, idet denne i 1934 var rejst til London for at arbejde hos et engelsk tegnefilmfirma dér. Forgængeren var ingen ringere end tegneren, animatoren og tegnefilminstruktøren Jørgen Müller, som overthere stavede sit efternavn Myller, og det blev derfor hans kunstnernavn resten af livet. Myller havde drevet sit eget tegnefilmfirma i København 1932-34 og i den periode bl.a. haft Bergenholz Reklamebureau som kunde. Efter sin hjemkomst i 1938 genoptog Myller samarbejdet med Bergenholz, og denne omstændighed kunne måske tænkes at have været medvirkende årsag til, at Bramming forlod sin stilling hos firmaet. Myllers arbejde for bureauet blev dog kortvarigt, idet han senere samme år fik fast ansættel­se på Gutenberghus Reklame Film. Se herom i afsnittet DANSK TEGNEFILM 1930 – 1942.

Om sin tid med tegnefilm hos Bergenholz Reklamebureau har Bramming sagt følgende:

”Her skulle jeg bl.a. lave reklametegnefilm, og det er virkelig noget, man lærer at tegne af, for når figurerne skal bevæge sig, kan man jo ikke nøjes med at tegne dem set fra en eneste synsvinkel, men må tegne dem i alle faser.”  (Citeret fra: Anders Hjorth-Jørgensen:  Frederik Bramming – nisser og andet godtfolk. Fra Tegneseriemuseets arkiver 3. © 1996 Anne, Bo & Michael Bramming, Anders Hjorth-Jørgensen & Tegneseriemuseet i Danmark. Her gengivet med tilladelse af Anne Bramming).

     Det vides ikke, hvilke og hvor mange reklametegnefilm, Bramming har været mester for i de år, han arbejdede hos Bergenholz. Da Børge Ring, som boede i Skårup på Fyn, i 1935 som stor skoledreng var på efterårsferie i København, opsøgte han Bergenholz, fordi han havde hørt at Jørgen Myller lavede tegnefilm dér, men det viste sig at denne var rejst til London for at arbejde. I stedet traf Ring på Frederik Bramming, hvilket han har beskrevet ganske kort i Carl Barks & Co., nr. 17, 1982:

    ”Det var en tegner i København, Bramming, som havde fortalt mig om alt det [med, hvordan man laver tegnefilm]. Han var skaberen af de såkaldte Bramming Nisser og havde et lille bitte tegnefilmstudio hos et reklamebureau, Bergenholz. / Jeg holdt efterårsferie derovre, for al min længsel stod efter sådan en by, hvor der skete så spændende ting. Jeg havde været oppe og kigge hos ham for at se, hvordan det gik til. Det vil sige, han tegnede på en glasplade med lys under, så man kunne kigge gennemtegningerne.
     Han havde givet mig en hel masse gamle celluloider. Gamle celluloider, som var vasket af, så de kunne bruges igen. Men når man holdt dem op mod lyset, kunne man se, at pennen havde kradset i celluloiden. Og der kunne jeg genkende tegninger fra forskellige reklamefilm, som Jørgen Müller havde lavet oppe hos Bergenholz.” (Citat fra Freddy Miltons interview med Børge Ring, bearbejdet af Niels Plaschke til fanzienet Carl Barks & Co. Solo-Hæfte nr. 17, 1982).

 

Med disse tre tegninger, som forestiller den i sin tid berømte tryllekunstner Truxa, demonstrerer Bramming indirekte at han både mestrede plastikken og mimikken i sine tegninger. Dette i forbindelse med hans mange tegninger af forskellige figurer, personer og dyr i bevægelse, vidner om, at han sandsynligvis kunne være blevet en udmærket animator, hvis han ellers havde villet og omstændighederne havde været til det. - Tegninger: © 1996 Anne, Bo & Michael Bramming, Anders Hjorth-Jørgensen & Tegneseriemuseet i Danmark. Her gengivet med tilladelse af Anne Bramming.

    Frederik Bramming var en allround tegner indenfor sin genre, og skabte sig snart sin helt egen og let genkendelige stil. Den kan minde om den tegnestil, der almindeligvis forbindes med den amerikanske tegnefilmkonge Walt Disney og dennes tegnefilm og tegneserier fra 1930’erne.

 

Måske var det især tegninger som denne, der kunne bringe tanken om Walt Disneys tegnestil i erindring, når man så Brammings muntre og sprælske dyrefigurer boltre sig som her på den tilfrosne sø. - Tegninger: © 1996 Anne, Bo & Michael Bramming, Anders Hjorth-Jørgensen & Tegneseriemuseet i Danmark. Her gengivet med tilladelse af Anne Bramming.

 

Frederik Bramming tegnede også en del vitstegninger i løbet af sin lange karriere, men det var dog ikke en genre, som han excellerede i. De ovenfor viste eksempler er fra  Motorjournalen i 1954. - Tegninger: © 1996 Anne, Bo & Michael Bramming, Anders Hjorth-Jørgensen & Tegneseriemuseet i Danmark. Her gengivet med tilladelse af Anne Bramming.

    Frederik Bramming har gennem sin lange karriere arbejdet med vittighedstegninger, sportstegninger og tegneserier, og for den lidt ældre generation vil han nok være bedst kendt for sine kravlenisser, der op mod juletid kunne købes i udklipsark i boghandeler og kiosker. Det kan de for resten den dag i dag i nye genoptryk. Endvidere tegnede han til julekalendere og lavede nissevignet­ter, nisseillustrationer og nissetegneserier, og hans nissetegninger kunne også ses i Bergenholz årlige reklametryksag Julegaven, som udkom 1935-62. Bramming begyndte dog først at tegne til denne tryksag i 1937 og var da kun en af de tegnende bidragydere til denne publika­tion, idet flere andre dengang kendte danske tegnere også deltog. ”Julegaven” var en reklametryksag for forskellige forretninger og indeholdt tegneserier af bl.a. Kaj Engholm, Ingvar, Dahl Mikkelsen (Mik) m.fl. (Se Dansk Tegne­serie Leksikon. Den store Komik­lex. Forlaget Donna 1985, s.151, og Tegneserie ud­givelser i Danmark 1847-1988. Den store Komiklex 3. udgave. Carlsen Comics 1989, s.107).

 

Øverst ses til venstre ses et af de udklipsark med kravlenisser, som Frederik Bramming blev ’verdensberømt’ på i Danmark allerede fra 1947 og helt frem til nutiden. Originalen er trykt i farver. - Nederst ses hans forsidetegning til Reklamebureauet Bergenholz’ årlige julehæfte, Julegaven. 1938, og som han også tegnede til i mange år. Som det vil bemærkes, er Mickey Mouse og Anders And blandt tilhørerne til nissekoncerten. Måske en lille hyldest til tegnefilmens kunst og samtidig en erindring om Brammings fortid som tegnefilmmand hos Bergenholz? – Tegninger: © 1996 Anne, Bo & Michael Bramming, Anders Hjorth-Jørgensen & Tegneseriemuseet i Danmark. Her gengivet med tilladelse af Anne Bramming.

     Blandt Frederik Brammings mange aktiviteter var ikke mindst hans tegneserier, som begyndte med serien Frederik i FRI – Bladet for Piger og Drenge, nr. 1, april 1946. I årene 1950- 1952 tegnede han serien om sportsfotografen Chas, som blev publiceret i det dengang meget populære Idrætsbladet, der udkom 3 gange ugentligt. ”Chas” blev ligefrem en slags maskot for bladet og optrådte ofte udenfor selve tegneserien. (Se Anders Hjorth-Jørgensen: FREDERIK BRAMMING - nisser og andet godtfolk. Fra Tegneseriemuseets arkiver 1 og 3. Tegneseriemuseet i Danmark 1996).

 

Øverst den pantomimiske tegneserie uden ord med drengen Frederik, som Bramming havde givet sit eget fornavn og som han tegnede til drenge- og pigebladet Fri fra 1946. – Nederst et par striber fra Brammings måske mest berømte tegneserie om sportsfotografen Chas, som 1950-52 fandtes i Idrætsbladet. - Tegninger: © 1996 Anne, Bo & Michael Bramming, Anders Hjorth-Jørgensen & Tegneseriemuseet i Danmark. Her gengivet med tilladelse af Anne Bramming.

     Det syntes som om Bramming i og med tegneseriegenren havde fundet et gebet, han var glad for at arbejde med, idet han fra 4. april 1952 også tegnede reklameserien Sporty & Søn, som ligeledes blev bragt i Idrætsbladet. Serien drejede sig om, hvad  en sportstrænet far, Sporty, og hans søn, som gerne ville ligne sin far, oplevede af forskellige pudsigheder indenfor forskellige sportsgrene. Underteksterne var udformet som rim. I 1954 fulgte pantomimetegneserien Motorskatten, hvis mange muntre visuelle ideer Bramming fik hjælp til af journalisten Wilhelm Grandt, Serien hovedperson var en og meget opfindsom yngre dame (”Motorskatten”), hvilket turde fremgå af nedenstående eksempel fra serien, der blev bragt i bladet Motorjournalen.  

 

En anden af  Brammings tegneserier, Sporty & Søn, som fra 1952 også blev trykt i Idrætsbladet. Der var stort set ikke den sportsgren, far og søn ikke oplevede sammen, vel at mærke med  et optimistisk og humoristisk sind. - Tegninger: © 1996 Anne, Bo & Michael Bramming, Anders Hjorth-Jørgensen & Tegneseriemuseet i Danmark. Her gengivet med tilladelse af Anne Bramming.

 

Her er det tegneserien Motorskatten, som Bramming tegnede til bladet Motorjournalen i 1954.  Ideerne fik han hjælp til af journalisten Wilhelm Grandt, og det var mange muntre og opfindsomme episoder, den unge dame, Motorskatten, kom ud for at opleve, her sammen med sin lille sportsvogn, som grangiveligt ligner den, Anders And plejede at køre omkring i. Tegninger: © 1996 Anne, Bo & Michael Bramming, Anders Hjorth-Jørgensen & Tegneseriemuseet i Danmark. Her gengivet med tilladelse af Anne Bramming.

    Frederik Bramming var en flittig tegner, som også leverede illustrationer til Hvem Hvad Hvor 1948-51, til Idrætsbladet 1949-56 samt til dagbladet Politikens sportssider indtil 1960’erne. 1945 tegnede Bramming forsiden og desuden en lettere satirisk helsides tegning til humormagasinet Punch. I 1949 leverede han tegninger til bogen Var der frispark!, og i 1952 tegnede han også til Forlaget Hassings humoristiske årshæfte Edder Cup’en. 1953 blev det til en meget afholdt serie samlebilleder til Kaffesurrogatfabrikken Danmarks album Dyrefabler, som efterfulgte samlealbummet Godt humør II.

 

Her ses en række forskellige humoristiske dyrefigurer til samlealbummet Godt Humør II, der i begyndelsen af 1950’erne blev udgivet af Kaffesurrogatfabrikken DANMARK. Figurerne var tegnet som vignetter ind imellem samlebillederne, som var tegnet af Lawson Wood og George E. Studdy. Førstnævntes serie bestod af aben Gran’pop i forskellige komiske situationer, og sidstnævntes samlebilleder var hans berømte hundefigur Bonzo, som både var kendt som tegneserie allerede omkring 1916 og som tegnefilmfigur i 1924-26. –  Tegninger: © 1996 Anne, Bo & Michael Bramming, Anders Hjorth-Jørgensen & Tegneseriemuseet i Danmark. Her gengivet med tilladelse af Anne Bramming.

 

I 1953 tegnede Bramming en meget afholdt serie humoristiske samlebilleder til Kaffesurrogatfabrikken Danmarks album Dyrefabler.
Denne gang var det hans billeder, som børnene kunne samle til albummet.
- Tegninger: © 1996 Anne, Bo & Michael Bramming, Anders Hjorth-Jørgensen & Tegneseriemuseet i Danmark.
Her gengivet med tilladelse af Anne Bramming.

     I løbet af 1950’erne leverede Bramming desuden illustrationer til Familie-Journalen, og fra 1960 til begyndelsen af 1980’erne blev han fast tegner på samme blad. Forinden havde han i starten af 1960’erne leveret illustrationer til Dansk Familieblad. Fra 1950’erne var Bramming desuden tegner ved Toldtidende, hvis redaktion i 1981 markerede hans 70 års fødselsdag ved for spøg at udnævne ham til Kongelig Told Tegner, hvilket fik Bramming til at signere sine tegninger med et T.T., i stedet for med det efterhånden berømte Bramming- logo. 

 

Frederik Brammings herlige og livfulde tegneserie-helt, sportsfotografen Chas, som han tegnede til Idrætsbladet i årene 1950- 1952.
 - Tegning: © 1996 Anne, Bo & Michael Bramming, Anders Hjorth-Jørgensen & Tegneseriemuseet i Danmark.
Her gengivet med tilladelse af Anne Bramming.

    1955-62 var Frederik Bramming medlem af Danske Bladtegneres bestyrelse. I midten af 1980’erne blev den altid flittige tegner ramt af sygdom, som forhindrede ham i at tegne mere, og den 19. april 1991 døde han i en alder af 79 år.

    De oplysninger om Frederik Bramming, som er nævnt i det ovenstående, baserer sig hovedsagelig på oplysninger fra datteren, Anne Bramming og på den omfattende og detaljerede omtale af hans liv og karriere, som findes i Anders Hjorth-Jørgensen: FREDERIK BRAMMING – nisser og andet godtfolk. Fra Tegneseriemuseets arkiver 3, 1996. © 1996 by Anne, Bo & Michael Bramming, Anders Hjorth-Jørgensen & Tegneseriemuseet i Danmark. Det kan anbefales den særligt interesserede læser at anskaffe sig denne publikation.

   Se endvidere Børge Rings artikel Om det lille værelse ved Raadhuspladsen i bogen ”Dansk tegnefilm gennem 100 år”, side 50-51. Forlaget Underskoven ApS, 2008.

© 2007 revideret 2009 Harry Rasmussen.