Hasse Christensen

Født 28. juli 1940 i Jyllinge som søn af Holger Christensen, f. 1902, og hustru Eva Christensen, f. Andersen, født 1899. Hasse gik i underskole i Virum Skole og fortsatte i mellem og realen på Ulrikkenborg Skole. Herefter gik han et år på Kunsthåndværkerskolens reklametegner linje og var i et lille års tid ansat i en bank. I 1959 blev han indkaldt som soldat og kom derefter direkte til Nordisk Tegnefilm.

NOTABENE
Som indskudt bemærkning til Hasse Christensens herefter følgende biografi, skal det udtrykkelig bemærkes, at denne undtagelsesvis er skrevet af Hasse Christensen selv, men derefter – som det normalt er tilfældet - redigeret af hjemmesidens redaktør Harry Rasmussen og i øvrigt bearbejdet og opslået på websitet af Jakob Koch. Det normale vedrørende biografier er her, at disse er researchede og skrevet af Harry Rasmussen på vegne af ”ofrene”.

På de fire fotos herover ses øverst til venstre et vue over gårdspladsen foran bindingsværksbygningen til højre, hvis overetage rummede A/S Nordisk Tegnefilms tegnestuer. I billedets mellemgrund ses til venstre træbygningen med en tårnopsats i venstre side. Det var i rummet derunder, at Nordisk Tegnefilms trickrum var beliggende. – På fotoet øverst til højre ses gårdspladsen fra den modsatte ende og hen mod atelierbygningerne. Til venstre i billedet ses bindingsværksbygningen med trappen op til Nordisk Tegnefilms direktionskontor. – På fotoet nederst til venstre ses bindingsværksbygningens vestvendte facade og igen med trætrappen op til direktionskontoret. Bag de tre vinduer i overetagen lå nogle af tegnestuerne, og i underetagen ses til venstre indgangen til toiletterne og desuden indgangen til lydafdelingen.
– På fotoet nederst til højre ses samme vue som ovenover, men her med Poul Duponts 2 CV i venstre side af billedet. - Fotos: © ca. 1961-62 Hasse Christensen.

På fotoet til venstre ses et vue over en del af Nordisk Films areal på Mosedalvej i Valby. Lidt til venstre for billedets midte ses den bygning med en tårnagtig opsats, hvor A/S Nordisk Tegnefilm havde trickrum. Til højre lige skråt overfor den nævnte bygning ses en bygning, hvor to trætrapper fører op til overetagen, som rummede Nordisk Tegnefilms tegnestuer. – På fotoet til højre ses Hasse Christensen assistere tegneren og animatoren Anton Fredsøe under nogle krævende optagelser på trickbordet.
– Foto: © 1960 Hasse Christensen.

A/S Nordisk Tegnefilm 1960 – 1963:

I 1960 kom den da 20-årige Hasse, som netop var blevet hjemsendt fra militærtjeneste, i lære som tegnefilmfotograf hos Ib Steinaa på A/S Nordisk Tegnefilm i Valby. Her arbejdede han sammen med trickfilmfotograf Poul Dupont og beskæftigede sig med fotografering og animering af tegne- trick- og realfilm. Herom fortæller Hasse selv:

I efteråret 1960, altså for nu i 2010 halvtreds år siden, blev jeg ansat på Nordisk Tegnefilm i Valby. Jeg skulle være assistent for trickfilmfotograf Poul Dupont. Han boede i den samme ejendom i Virum, hvor vi boede. Far var kommet i kontakt med ham og havde forhørt om der var mulighed for at jeg kunne få et arbejde på Nordisk Film. Dupont stod netop og gerne ville have en assistent, så han snakkede med Ib og Kirsten Steinaa, som var direktørerne på Nordisk Tegnefilm. Jeg blev så antaget som ”tegnefilmfotografassistent”, og startede med den fyrstelige løn af 100 kr. om måneden! Det var mindre, end mit togkort kostede dengang, så jeg måtte have hjælp hjemmefra.

Jeg skulle begynde den 1. august. Nu viste det sig, at netop på det tidspunkt havde Dupont sommerferie, så jeg var altså assistent for en, der ikke var der. En af de første dage efter at jeg startede på jobbet, var Walther Lehmann klar med en tegnefilm om ”Handy Andy” – et rengøringsprodukt. Lehmann var lidt usikker på, om alt fungerede som det skulle, så derfor insisterede han på at gennemprøve hele seancen under kameraet; men uden at der blev optaget noget. Det tog en dag – mange hundrede celluloider og mange tusinde skift. Én af celluloiderne var sprøjtemalet med en grå hinde, der illuderede det snavs, som ”Handy Andy” fjernede med et snuptag. Det foregik ved, at der blev kippet af celluloiden, når figuren gned hen over den. Næste dag var de sprøjtet en ny celluloid og vi skulle så optage selve filmen. De andre insisterede på, at det var mig, der var fotografen – det var jo det jeg var blevet ansat til. At jeg aldrig havde prøvet det før – det var der ikke noget at gøre ved!

Hver gang der var gjort klar til optagelse af næste billede, skulle jeg med foden trykke på en stor metalpedal. Så længe man trykkede, blev kameraet ved med at eksponere billeder. Som regel skulle der tages to billeder af hver tegning; men jeg var nervøs for at holde pedalen nede indtil der var taget to billeder, så jeg tog eet af gangen. Jeg undrede mig lidt over den måde optagelserne foregik på, fordi der oppe under kameraet lå et sort stykke pap og dækkede for objektivet. Jeg ville nødigt dumme mig, da jeg var helt ny i faget. Efter lang tid tog jeg dog mod til mig og spurgte, om det var rigtigt med det sorte pap. Det var det ikke! Det var et af de to stykker pap, der var stillet op ved siderne af kameraet, for at forhindre at der skulle komme falsk lys ind på siden af objektivet. Pappet var gledet ned foran og lukkede helt af for fotograferingen. De andre var glade for at jeg havde set det – og for at jeg havde sagt det. Det var som sagt et stykke henne i optagelserne og der var allerede klippet stykker af den sprøjtemalede Celluloid – så det var forfra igen med at sprøjte en ny. Jeg tror ikke, at vi nåede at få optagelsen færdig den dag. Siden har jeg mange gange drillet Lehmann med den historie.

Da Dupont kom tilbage fra ferie blev der meget at lave. Nordisk Tegnefilm havde blandt andet fået ordre på en stor film for det svenske firma Alfa Laval, som bl.a. fremstillede industrielle Separatorer. Jeg tror det var en 15 eller 20 minutters film. Den startede med at man zoomede ind mod jorden, som til at begynde med var en lille plet på filmlærredet, og man endte med at zoome ind med accelererende fart gennem et vindue i det nordlige Stockholm. Zoomturen skulle illudere en meteor, der ude fra verdensrummet faldt ned på jorden og via den knuste vinduesrude havnede på gulvet foran en professor, som netop var ved at holde forelæsning om gravitationen.

Det var en meget besværlig opgave, at fotografere den zoomtur. Det var en ret krævende fototeknisk opgave. Jeg udregnede en måde at kombinere de enkelte tegninger, så det var muligt at få en glidende hastighed når vi gik fra den ene tegning til den næste. Udregningen og optagelserne varede omkring 14 dage. Den øvrige del af filmen var traditionel tegnefilmoptagelse. Optagelsen var af praktiske årsager delt i 2 dele. Forunderligt nok lykkedes det første gang. Kirsten ville gerne sikre disse optagelser så godt som muligt, og bestilte derfor et duplikat (kopi) negativ af originalen ude hos Nordisk Films Teknik i Frihavnen. Da vi fik kopien manglede der omkring 8 billeder midt i optagelsen. Nordisk Films Teknik havde klippet disse billeder ud til at lave farveprøver efter. Det bevirkede at dele af optagelserne måtte laves om.

Da filmen, som fik titlen Thousands of g, godt et år senere lå færdig i kopi, blev alle der havde været med på produktionen, inviteret med til Malmø, hvor filmen skulle præsenteres for kunden for første gang. Mange af de høje herrer fra Alfa Laval var kommet til Malmø for at overvære premieren. Alle var spændt samlede i biografen. Filmen blev vist, men spejlvendt! Det bevirkede at der ikke var nogen lyd – det var til gengæld muligt at se lydsporet i billedet. Efter denne mislykkede forestilling blev der en kort pause, hvorefter den endnu engang blev vist; men denne gang bagfra – endnu en pause efter forestillingen. Jeg er sikker på, at operatøren nu var temmelig nervøs; men han prøvede endnu engang. Denne gang kom den endnu engang bagfra – og spejlvendt! Herefter blev der en meget lang pause, hvorpå han vovede at vise filmen endnu engang; men denne gang var der ingen af de høje herrer fra Alfa Laval, der orkede at se den. Så der var kun alle os fra Nordisk Tegnefilm tilbage i biografen. Det var lidt af en oplevelse – den blev vist helt rigtigt. Dertil skal også lige siges, at der kun er 4 måder, filmen kunne vises på – og dette var den fjerde. Jeg ved ikke, hvad Ib og Kirsten siden hen hørte fra Alfa Laval; men det var en god film efter min mening.

Desuden blev der på Nordisk Tegnefilm optaget adskillige reklamefilm, som for eksempel Pepsodent (1963), OMO (1963), Ferrania, Høng Camembert. Under disse optagelser havde vi en ekspert med fra Høng. Han havde medbragt en hel kasse med camembert. På den færdige film skulle der ligge nogle kiks med en lækker overskåret ost. Eksperten skar den ene efter den anden ost over; men kasserede dem alle – de så ikke ud som de skulle. Han var så oppe i en forretning og købte nogle flere. De var bedre. Opstillingen blev så lagt under trickbordet – lamperne tændt; men inden optagelserne var færdige krummede enderne sammen på osten under varmen fra lamperne. Løsningen blev at der blev tegnet fine camembert stykker på karton, disse blev så lagt på kiksen. Resultatet blev godkendt af eksperten fra Høng. Vi optog også et utal af tekster og indslag til såvel spillefilm og kortfilm.

Hvert år blev der afholdt julefest for personalet hos Nordisk Tegnefilm. I 1961 blev det bestemt, at den 13. december skulle der fejres Lucia fest for os i Nordisk Tegnefilm. Årsagen var at der var blevet ansat en svensk tegner, Arne Gustavsson, så det var egentlig hans idé. Jeg havde på det tidspunkt aldrig før hørt om Lucia fest – men det var jo nyt og spændende. Arne insisterede på at ville lave gløgg. Han var så nede for at købe rødvin og en lille snaps til formålet. Da gløggen var færdig prøvesmagte Ib Steinaa den; men syntes der skulle mere snaps i, så han bad Arne om at gå ned og købe en snaps mere. Arne nægtede pure – han ville ikke risikere at blive noteret i forretningen som dranker og få en påtegning i ”motboken”. Lige meget hvor meget Ib forsøgte at overbevise ham om, at det ikke betød noget i Danmark, så nægtede Arne – han troede ikke på det. Det endte med at en anden måtte gå ned for at købe snapsen.

Alle farvelægningspigerne blev klædt i hvide dragter. En enkelt med lyskrans på hovedet og enkelte af drengene med tophat. Lyset blev slukket overalt i tegnefilmafdelingen og processionen kom gående ind på en af tegnestuerne, syngende Lucia-sangen:

          Natten går tunga fjät
          Runt gård och stuva.
          Kring jord som sol’n förlät,
          skuggarna ruva.

Derefter blev Arnes gløgg nydt sammen med æbleskiver. Det er underligt, at svenskerne har haft denne tradition i mange år, da legenden om Santa Lucia fortæller om en smuk rig adelsdame, Lucia fra Syrakus på Sicilien, som levede fra år 283 til 304. Hun var forlovet med en mand, der var meget betaget af hendes skønhed, men også glad for hendes penge. En af legenderne fortæller, at hun stak sine øjne ud, for at se om hendes forlovede var mest glad for hendes skønhed, men senere fik hun endnu smukkere øjne. Man ser ofte billeder af hende, hvor hun bærer på et fad, hvor på der ligger 2 øjne. Hun blev kåret til katolsk helgen, og bliver især tilbedt af folk med øjensygdomme. Lucias dødsdag den 13. december er også hendes helgendag.

Hvert år blev der afholdt julefest for personalet hos Nordisk Tegnefilm. På fotoet til venstre fra julen 1961 ses Santa Lucia og hendes brudepiger i skikkelse af de kvindelige medarbejdere ankomme til stedet.
På fotoet til højre ses fra venstre uidentificeret, Jytte Dam Larsen, Lone Ditlevsen, Jørgen Axelberg, Anton Fredsøe og en violinspillende Helge Christiansen.
– Fotos: © 1961 Hasse Christensen.

Senere i december blev vi alle inviteret hjem til Ib og Kirsten til julefrokost. De startede med at servere østers og champagne. Der var flere af deltagerne, der ikke skulle nyde noget af det. Derefter serverede de vinbjergssnegle med rødvin. Meget delikat og lækkert. Men der var adskillige, der indtil da ikke havde fået noget at spise. Ib morede sig meget over det og fortalte, at det var så den julefrokost; - men Kirsten bar derefter det traditionelle julebord ind, med sild, lun leverpostej, mange slags pålæg og ost. Det reddede julefrokosten for flere af deltagerne. Ib var en spøgefugl og elskede den slags drillerier. Jeg må indrømme, at det for mit eget vedkommende var første gang jeg både smagte østers og vinbjergssnegle; men jeg er ikke så bange af mig og elsker stadig at spise disse delikatesser og prøve noget nyt.

På fotoet til venstre fra julen 1961 ses fra venstre i forgrunden Ib Steinaa og – med ryggen til – Walther Lehmann. I baggrunden ses fra venstre en ikke identificeret farvelæggerpige, derefter Helge Christiansen og (halvt skjult) Anton Fredsøe, uidentificeret person (lige over Lehmanns hoved) og Arne Gustavsson. – Det foregik i dette tilfælde i Steinaas private hjem. På fotoet til højre ses i forgrunden fra venstre Kirsten Steinaa (med ryggen til) og til højre ’sjæler’ Walther Lehmann med Annalise Andersen. i mellemgrunden ses fra venstre Helge Christiansen og uidentificeret dame, og midt mellem de to stikker Ib Steinaa hovedet frem. Personerne i baggrunden er ikke til at identificere, men det er formentlig Flemming Jensen helt i baggrunden. - Fotos: © 1961 Hasse Christensen.

På fotoet til venstre ses i forgrunden Arne Gustavsson danse med Jytte Larsen. I baggrunden ses, halvt skjult bag Jytte Larsen, Walther Lehmann og Annalise Andersen. Helt i baggrunden ses fra venstre Lone Ditlevsen danse med Ib Steinaa og – med ryggen til – Jørgen Axelberg. – På fotoet til højre ses i forgrunden Helge Christiansen i svingom med uidentificeret ung dame. I baggrunden står Flemming Jensen og morer sig.
– Fotos: © 1961 Hasse Christensen.

På fotoet til venstre ses Poul Dupont i en sjældent set position som ’bærer’ af Jytte Larsen. På fotoet til højre i forgrunden til venstre danser Helge Christiansen med uidentificeret ung dame, mens Ib Steinaa står i samtale med Jørgen Axelberg. Den yngre dame helt til højre er Lone Ditlevsen. Helt i baggrunden ses Walther Lehmann og Annalise Andersen i fortsat dans med hinanden. – Fotos: © 1961 Hasse Christensen.

På disse to fotos ses en, som åbenbart havde fået lidt for meget af festlighederne, nemlig Anton Fredsøe, som endte med at lægge sig og sove på divanen.
Fotos: © 1961 Hasse Christensen.

Vue i 2009 over den sydlige del af Nordisk Films område i Valby. Den røde bygning til venstre er af nyere dato, hvorimod de gule bygninger til højre i billedet også lå der i 1960’erne og før. Den lange længe foran rummede i sin tid et par garager, som nu ser ud til at blive brugt til andet formål. Helt til højre i bygningen lå dengang portnerlogen, som alle ansatte skulle passere ved ankomst og afgang. Yderst til højre i billedet ses Mosedalvej i retning mod Valby Langgade. Bag den lange bygning og vinkelret på dennes forreste del ligger og lå også dengang den bindingsværksbygning, hvis overetage rummede Nordisk Tegnefilms tegnestuer og direktionskontorer. Det sidstnævnte lå bag de to vinduer, som ses til venstre lige overover den lange bygnings tag. I de to vinduer til højre havde Ib Steinaa sin tegnestue. I baggrunden ses midt i billedet træbygningen med tårnopsatsen, og til venstre for denne, den berømte Scene 1. – Foto: © 2009 Hasse Christensen.

A/S Nordisk Films Teknik 1963 – 1964:

Efter 3 år i Valby blev jeg af Nordisk Films direktør Ove Sevel opfordret til at tage en stilling hos A/S Nordisk Film Teknik i Frihavnen, som leder af trickafdelingen. Jeg havde her den direkte kontakt til kunderne, og fik ansvaret for at optagelserne kom til at svare til deres ønsker. Der blev optaget en del tegnefilm som indslag i realfilm eller hele reklamefilm. Endvidere bestod arbejdet i optagelse af mangeartede tekstoptagelser. Blandt andet blev der optaget direkte på den langsomme positivfilm. Det krævede meget lys, især da teksterne ofte var trykt på tyndt karton, der skulle gennemlyses nedefra. Der blev så brugt forskellige farvede filtre for at opnå de ønskede komplementærfarver. - I en periode arbejdede jeg tillige om aftenen på Nordisk Tegnefilm med optagelsen af en film for Sparekassen: ”Han, hun og pengene” (1963-64).

Filmacademiet St. Joost 1964 – 1966:

For kortfilmselskabet Safari var jeg fotografassistent på en dokumentarfilm om elektrofirmaet Hazemeyer, Holland.
- Foto: © ca. 1964 Hasse Christensen.

Filmacademiet St. Joost er beliggende i Breda, Holland. Her fik jeg en dybtgående uddannelse inden for realfilm. Undervisningen beskæftigede sig med manuskript-skrivning, lyslægning, lyd- og billedoptagelse samt redigering og mix. Her optog jeg blandt andet filmene, Plus-Min, Vask, Erder of later. I sommerperioderne var jeg ansat hos kortfilmselskabet Safari, som fotografassistent på en film om meget store elektriske kontakter for firmaet Hazemeyer. Selve fabrikken ligger i Hengeloo, men mange af optagelserne foregik rundt om i hele Holland. I perioder arbejdede jeg også som trickfilmfotograf for filmselskabet Gromes i Amsterdam.

Erhvervserfaring 1966 – 1969:

Fra Holland emigrerede jeg til Montreal i Canada, hvor jeg arbejdede som freelance instruktør, filmfotograf og klipper. For Delta Film optog jeg en film fra Expo67. Den blev produceret for aluminiumsfirmaet Alcan: ”Alcan on Expo”(1967), og viste de pavilloner på Verdensudstillingen, der var bygget i aluminium. Den indbragte adskillige priser i 1967. Senere fotograferede jeg for Fransk TV, filmen ”Le train du Labrador” instrueret af Arthur Lamothe. Den handler om jernbanen der går fra Sept Îles ved Saint Lawrence flodens bred og omkring 600 kilometer nordpå til Schefferville. Jernbanen er i sin tid bygget for at kunne transportere enorme mængder jernmalm fra den åbne mine. Hvert godstog er forsynet med 4 lokomotiver efterfulgt af flere hundrede godsvogne fyldt med jernmalm. Filmen fortæller blandt andet om den indflydelse jernudvindingen har haft for den lokale indianske befolkning.

For CBC, det canadiske stats TV fotograferede jeg ”CBC presents Expo67”. For Cinefilm, 8-16 Production og Société Générale du Cinématographique fotograferede jeg adskillige film med meget varierende indhold, blandt andet flere undervisningsfilm og gymnastikfilm. Det blev i 1967 også til filmene: ”Barbados Prime Minister on Expo67” (1967) og en film om de mange skulpturer, fremstillet af aluminium, der var placeret på Expo67. Samt flere indslag til TV kanalernes nyheder.
I løbet af den tid jeg boede I Canada optog jeg en lang række dokumentarfilm, blandt andre: ”Alcan 290” (1968) der viser Alcans meget manøvredygtige motorbåd. ”Transported by helicopter” (Alcan 1968), som handler om hvordan det er muligt at bygge alle højspændingsmaster til en linjeføring centralt og på grund af at aluminium er et let og stærkt metal kan masterne flyves ud til deres endelige placering i vanskeligt tilgængeligt terræn ved hjælp af en helikopter. ”Sécurité Quebec” (1969) og ”Carnaval du Quebec City” (1969), som handler om Quebec sikkerhedsfirmaets arbejde under karnevallet i Quebec City. ”Gymnastique”,”Mathématique”,”Éducation Quebec”, ”Les écoles du Quebec”, som var undervisningsprogrammer optaget for CBC.

Under verdensudstillingen i Montreal 1967 blev jeg fast stillfotograf for de Skandinaviske landes konsulater, hvor min opgave blandt andet var at fotografere ved landenes officielle besøg, samt at gennemfotografere udstillingerne til brug for pressemeddelelser.

Herover ses daværende statsminister Jens Otto Krag (1914-78) under et officielt besøg i Montreal i 1967.
Foto: © 1967 Hasse Christensen.

1969 – 1973

Efter 6 år i udlandet vendte jeg tilbage til Danmark, hvor jeg var fotografassistent på flere spillefilm, Erik Frohn Nielsens ”Ekko af et skud” med Lasse Björne som fotograf (1970), den amerikanske ”You'll never miss it”, ”Og så er der er bal bagefter” (1970) manuskript og instruktion af Edward Flemmings, Trine og Werner Hedmans ”Revykøbing kalder” (1973). Desuden animerede og fotograferede jeg ”Lille Per Tot – han har det så godt” med idé og forlæg af tegneren Gerda Nystad.

En årrække arbejdede jeg som film- og tegnefilmfotograf hos Teknisk Film Co. og Prisme Film i København, hvor jeg fotograferede filmene: ”How to Play Municipality” om og for Gladsaxe Kommune, ”Asbest” og ”DR. ”Go-Kart”, ”Prævention”, ”DAK i USA”, ”Godtnok”, ”Kong Frederik d. IX's begravelse” (1972), ”DSB's 125 års jubilæum” (1972), ”Herlev som det var engang”, ”El kender ingen grænser” (1973), samt en lang række øvrige film og filmindslag, heriblandt flere animerede film sammen med Jørgen Müller, der var flere sportsvignetter hvor Jørgen havde tegnet alle filmens billeder på papir, hvor han havde animeret figurerne på tredimensionelle baggrunde. Jeg fotograferede også flere af hans film for DR’s B&U afdeling om figuren ”Ole” og hans forskellige oplevelser (se billedet senere nedenfor).

Cineast Film & TV

Fra 1973 har jeg ernæret mig som freelance filmfotograf og klipper, og har samtidig drevet firmaet Cineast Film & TV, hvor jeg har beskæftiget mig med produktion af kort- og dokumentarfilm med meget forskelligartede emner.

Endvidere har jeg løst en del specialopgaver, f.eks. high speed og timelapse. Et eksempel er ”Tension Leg Platform”, som viser undersøgelserne af de naturpåvirkningerne en boreplatform vil blive udsat for når den i fuld størrelse bliver placeret til havs. Boreplatformen er bygget som en nøjagtig skalamodel og placeret i et stort bassin med bølgemaskine hos DHI. Så vidt jeg husker, var modellen i 1:20, hvorfor optagelserne blev lavet med 20 gange den normale optagehastighed, altså 500 billeder i sekundet. (Dansk Hydraulisk Institut 1985), ”Oliepram”, som blev optaget med de samme forudsætninger; men denne gang med et skib med boretårn påmonteret (Dansk Hydraulisk Institut 1985) og optagelser for DSB af deres sporskiftere, hvor de ønskede at se de fysiske påvirkninger, når et tog passerede med 200 km i timen. Som eksempel på timelapse kan nævnes optagelser af den udvikling der over tid sker i en petriskål. Optagelserne var for Løvens Kemiske Fabrik, samt optagelser af blomster der springer ud optaget over flere døgn.

Herover ses Hasse Christensen under arbejdet i sit eget firma, Cineast Film & TV, og ved sit eget trickbord,
først i Trørød nord for København, og senere i Viborg i Vestjylland. – Foto: © 2010 Hasse Christensen.

Jeg fortsatte med at optage tegnefilm. På et tidspunkt købte jeg selv et animationskamera af typen Crass i 16 mm formatet og nogle år senere yderligere et i 35 mm formatet samt en bagprojektor. Jeg fik bygget en moderne animationsstand med computerstyring af såvel bordet som kameraets bevægelser. Nøjagtigheden i alle bevægelser blev 1/100 millimeter.

Her følger liste over nogen af de tegnefilm jeg har optaget: 1974 Susi-serien, tegnet af Walther Lehmann som blev produceret for DR-TV1974. Der blev lavet i alt 6 film i serien. MLC (animeret af Leif Alberg, Odense Universitetshospital 1975), Type-o-Scope, som var et skrivemaskine kursus (1977), Offentlig retshjælp (1978 Anima Film ApS), Husk de nye posttakster! (1979 Anima Film ApS), Edet (ca. 1980), Sommertid start (1980 Anima Film ApS) Sommertid slut (1980 Anima Film) EFG (1980 Anima Film ApS), Gevalia (ca. 1980), Sommertid (Anima Film), Toms Chokolade, Niels Bohr, Sommer på Fyn, ide og tekst af Helle Melander og tegnet af Rina Dahlerup (DR ca. 1980), Bak sju hav (ca. 1980), Weekend i byen (ca. 1980), Ser Man Det (indledning), Magiske Mads (Gunnar Wille for DR 1981), Danmark i Plasticalderen, hvor en 8-årig dreng der på sin lidt skæve måde fortæller om hvordan han oplever forskellige forhold i Danmark. Det hele er illustreret med hans egne tegninger (Cineast 1981), Sun Cola, Musik Verden Rundt, tegning og ide af Inni Melbye (NRK 1981), Tritonus, tegning og ide af Inni Melbye (NRK 1981), Øresø (Leif Beckendorff 1981), Catena (Leif Beckendorff 1981), Livet i Asferg Mose, som er baseret på gamle 8 mm optagelser og en lang række fotos som blev optaget med den ikonografiske optagemetode. (Kulturhistorisk Museum i Randers 1982), Hamborgs Havn, som beskriver stormflodskatastrofen i Hamborg ved hjælp af grafik (Dansk Hydraulisk Institut 1982), Vignetter/Årstiderne (tegning og ide af Inni Melbye, NRK 1982), Julevignet (tegning og ide af Inni Melbye, NRK 1983), Vårvignet (tegning og ide af Inni Melbye, NRK 1984), Præsentation – Niro (Niro Atomizer 1984), Eventyret om den vidunderlige kartoffel (Tegnedrengene 1984), Flasken, (animation af Per Tønnes Nielsen baseret på Ejler Krags forlæg 1985), Da Freden kom - billeder fra befrielsen (Kulturhistorisk Museum i Randers 1985), In Honour of Truth (DR indledning), Mozart (DR 1985), Rejsen til planeten Nazar baseret på Holbergs Niels Klim (Inni Melbye 1985), Polyfix, Tryllekassen (tegning og ide af Inni Melbye), Solo - med akkompagnement (Flemming Jensen 1986), The World of Batteri (Oticon 1986), Hvælv (DR indledning), Ronni Rose (Græsted Film indledning 1987), R98, Biffen (Inni Melbye DR indledning), En bureaukrats død, Network Media (1988), Gladsaxe Teater (1989), Julekalender (NRK), P1 (Inni Melbye DR 1989), Kyss katta! (Guttorm Larsen 1991), En byråmanns død (Guttorm Larsen1993), Da verden gik i stykker (Inni Melbye DR 1989), Radioteateret (Inni Melbye DR 1989), Almarin (instruktion Jørgen Axelberg, Almarin 1993), Troll til kjerring (Jan Konings 1994), Naver Fredag (Christopher Nielsen), Jente i bitar (Linda Madsen 1994), Steinen (Øjvind Jorfald), Den minste reven (Guttorm Larsen1994) Salmon (Flemming Christensen 1996), Djævelens Jernbane (Simon Plum 1997), Himmelstigen (Niels Vest 1997), Leve mangfoldigheden (Niels Vest 1999). I en del af de omtalte film har jeg stået for de ikonografiske optagelser; men jeg har ud over de nævnte optaget en lang række indslag til film og TV-produktioner.

Hasse Christensen bag kameraet under en af de mange filmoptagelser, han har foretaget gennem årene.
- Foto: © 1976 Hasse Christensen.

Her kan jeg desuden nævne en del af de realfilm hvor jeg har stået for produktion, fotografering og klip: En lille historie... (Brøndby Strand 1976), Allergi (1978) Lynetten (ca. 1980), Brandøvelse (Kastrup Lufthavns Brandvæsen 1981), Prærien Brydes, der handler om Carl og Mette Vindberg der i 1901 emigrerede til USA og siden til Canada. De to fortæller om den svære; men oplevelsesrige tid derovre. Den ender med at forklare hvorfor de i 1929 vendte tilbage til Danmark (Kulturhistorisk Museum i Randers 1981), Øresø (Leif Beckendorff 1981), Catena (Leif Beckendorff 1981), Maries Fødselsdag (instruktion Dorthe Nielsen FDB 1982), Hva' sku' det være (instruktion Dorthe Nielsen FDB 1982), Velkommen i Brugsen, animation Flemming Jensen (instruktion Dorthe Nielsen FDB 1983), Tirpitz-stillingen (instruktion Vibeke Ebert, Varde Museum), Hold dig til reglerne (instruktion Dorthe Nielsen FDB 1983), Svind, Knud og Valdemar (instruktion Dorthe Nielsen FDB 1983), Skærmbilleder (instruktion Dorthe Nielsen Journalistforbundet 1984), Robbin Hat (1-6) (Græsted Film 1984), Denmark and the Danes (1985), Tyske flygtninge i Oksbøl 1945-49 (instruktion Hasse Jørgensen, Varde Museum 1987), Gymnastik, De danskes Forfædre – Spaniolerne (instruktion Dorthe Nielsen, Cineast Film & TV), Realgruppen (1988), Tryllefløjten, instruktion Gunnar Wille, Pentax (1989), Kurt Thorsen Prisen (Kurt Thorsen 1990), Hugo Schrøder (Skandinavisk Tobakskompagni 1992), Karl Johan Levinsen - 40 års jubilæum (Skandinavisk Tobakskompagni 1993), GN Store Nord 125 års jubilæum (GN 1994), Dansk Dambrug før og nu (Hasse Jørgensen 1994), Poul Andreassen – afskedsreception (ISS 1995), Poul Haustrup 80 år (Haustrups Fabrikker 1998), Søborg Torv (instruktion Dorthe Nielsen, Søborg Torv – færdiggjort i 2009).

Et sceneeksempel fra filmene Arbejdsmiljøtterne 1-10 (1985), som hovedsageligt består af tegnefilm, som Gunnar Wille var blevet ansat af Arbejdsmiljøfondet til at udføre ide og tegnearbejde på. Animationen blev tegnet af Flemming Jensen.

Jeg kom til at producere en lang række film for Arbejdsmiljøfonden, deriblandt: Behandling af brandsår (1979), Brandsår og ætsningsskader (1979), Når hjulene ruller (1980), Når stålet skærer (1981), Når jorden vendes (1981), Hejs og Fir (1981), Ned med støjen (1982), Intern Transport (1982), Når spånerne flyver (1983), Med Strømmen (1984), Rygstykker i stykker (1987), i alle fik jeg indføjet tegnefilmsafsnit (udført hos Anima Film af Harry Rasmussen og Birgit Bennedbæk) til at tydeliggøre de arbejdsmiljømæssige problematikker. Men to af disse film: Arbejdsmiljøtterne (1985), Arbejdsmiljøtterne 1-10 (1985), består hovedsageligt af tegnefilm hvor Gunnar Wille blev ansat af Arbejdsmiljøfondet til at udføre ide og tegnearbejde. Flemming Jensen var animator og som farvelæggere blandt andre Kristina Pindal. (Se et eksempel på de nævnte Gunner Wille-film her tilvenstre).

I samme periode klippede jeg en del film blandt andet for Odense Universitetshospital og Kulturhistorisk Museum i Randers: Synsprøve af børn (Odense Universitetshospital 1976), A view on Circular Diseases (Odense Universitetshospital 1978), Superfos (Leif Beckendorff 1979), Urfuglen i Danmark (Asger Grandjean), Circular Resection of the Trachea (Odense Universitetshospital), Vabratio (Odense Universitetshospital), Det nyfødte og det 6 dage gamle barn (Odense Universitetshospital 1980), Håndtering af medicin (Odense Universitetshospital), Dementia Paralytica - et patientbillede (Rigshospitalet), Smeden i Tørring (Kulturhistorisk Museum i Randers 1981), Nødhospital (Odense Universitetshospital), Anna Ida Bruun med familie og venner på Løndal og i udlandet, Ossler (Odense Universitetshospital), Flinthugning (Kulturhistorisk Museum i Randers).

Herunder ses eksempler på nogle af de forskellige tegnefilm, som jeg i tidens løb har været trickfilmfotograf på og i nogle tilfælde også producent:

Til venstre ses et udkast til en trailer for TV-Sporten 1972, tegnet af dansk tegnefilms nestor Jørgen Myller.
– Tegningen med drengen der sidder i sengen er ligeledes tegnet af Jørgen Myller.
Det er fra en DR produktion af en serie om Ole, tror jeg han hed, i mange forskellige situationer. I denne handler det om Ole der er syg. Det var lidt af et problem for Jørgen, da teksten fortalte at Ole gemte sig under dynen, og hvordan illustrerer man det?

Billedet herover er fra en Send juleposten til tiden, tegnet af Hans Henrik Ley 19??.

Disse to billeder er fra filmen "Mixed Lymphocyte Culture Reaction", som jeg producerede for Odense Sygehus.
Tegninger af Leif Alberg ca.1980.

Et par eksempler på samarbejdspartnere, som takker for godt samarbejde: Til venstre fra tegneren Rina Dahlerup og til højre fra tegneren Susanne Dyhre-Poulsen.

Herover ses nogle eksempler på scener i TV-børneserien om ”SUSI”, som var forfattet, designet, tegnet og med musik af Hans Henrik Ley, mens Walther Lehmann stod for animationen. – Tegninger: © 1974 Hans Henrik Ley.

Herover ses nogle scenebilleder fra reklametegnefilmserien ”Det er mælk – det er dejligt!” (1977-78). Filmene, som blev produceret af Ib Dam – Spectrum Film A/S for reklamebureauet LAURA, med TEGNEFILM I/S som underleverandør, er i farver. Som emne var der for hver af de 8 film i serien valgt en populær sportsgren. De tre første billeder herover viser nogle episoder fra filmen med fodbold som emne, og de sidste fire billeder viser episoder fra filmen med ishockey som emne.
– Billeder: © 1977-78 LAURA, IB DAM – SPECTRUM FILM A/S og TEGNEFILM A/S.

I nogle år i slutningen af 1970’erne til hen i 1980’erne var jeg trickfilmfotograf for firmaet TEGNEFILM I/S, som i 1978 skiftede navn til ANIMA FILM ApS. Herover ses firmaets facade på Gl. Kongevej 39 i København. Firmaet skiftede omkring 1980 logo fra pennemærket til en filmstrimmel formet som bogstavet a for anima og animation.
– Foto: © 1980 Hasse Christensen.

De ovenfor viste 7 billeder er eksempler på tegnefilmindslag i en serie film for Arbejdsmiljøfonden, deriblandt: Når hjulene ruller (1980), Når stålet skærer (1981), Når jorden vendes (1981), Hejs og Fir (1981), Ned med støjen (1982), Intern Transport (1982), Når spånerne flyver (1983), Med Strømmen (1984), Rygstykker i stykker (1987). Jeg var producent, filmfotograf og trickfilmfotograf på filmene. For at tydeliggøre de arbejdsmiljømæssige problematikker, blev der til hver film lavet nogle tegnefilmsafsnit, som udførtes hos Anima Film ApS af Harry Rasmussen og Birgit Bennedbæk.

Jeg har endvidere undervist i film, tegnefilm og video på en lang række kurser for professionelle fotografer på Randers Tekniske Skole, Danmarks Radio, Selskabet for Medicinsk og Biologisk Illustration, Journalistforbundet, Den Danske Filmskole, Tandlægehøjskolen og været gæstelærer i Fotografisk Forening i Norge.

I perioder har jeg arbejdet som freelance film- eller videofotograf på DR's TV-avisen og TV2's Nyhederne samt i den almindelige produktion hos Danmarks Radio, lige som jeg som freelance har klippet en lang række programmer for bl.a. Danmarks Radio, og har til begge stationer solgt flere færdige produktioner. Endvidere har jeg bl.a. arbejdet som videofotograf for Nordisk Film Broadcast, Sonne Film og Metronome Produktion. Jeg har i cirka 30 år fotograferet stillbilleder fra luften mest for Københavns Kommune, det blev til i alt omkring 8.000 luftoptagelser fra Københavnsområdet. Jeg fotograferede på samme vis flere andre steder i Danmark for bl.a. Skov og Naturstyrelsen. I løbet af årene blev det nok til omkring 100.000 luftfotos.

Har siden 1973 medvirket på bl.a. følgende filmproduktioner:

Renseanlæg Lynetten (Lynetten 1982), Af jord er du kommet (Niels Vest Film 1982), Tak fordi vi kom (Græsted Film 1983), Fremtidens Børn (instrueret af Ove Nyholm, hos Kærne Film 1984), Politiskolen (DR), Dreng – Mand (DR), Strit og Stumme (Jannik Hastrup 1987), Fejemanden og Friheden (Niels Vest Film 1988), Den Offentlige Røst (Leif Marcussen DR prisbelønnet 1989), Fuglekrigen i Kanøfleskoven (Jannik Hastrup 1990), Sangen om kirsebærtid (Irene Werner Stage, 1990), Krummerne (Jannik Hastrup 1991), Netop Nu (DR), A-pressen (DR), Valhalla, Pepsodent, Superfos, Catena (Leif Beckendorff), Øresø (Leif Beckendorff), Udsigten (TV2), Den Genvundne Frihed (Bent Lauge Madsen, Skov & Naturstyrelsen), Esbjerg Centralsygehus, AQUA (Bent Lauge Madsen), Fun, Gevalia Kaffe, Y-Stolen, Edet, Elevatoren (TV2) og Døveprogrammer til såvel DR som Døvefilm.

I 2001 flyttede min kone, Birgit, og jeg fra Trørød til Ribe hvor jeg har optaget videoer for ”Jels Vikingespil” (2002), Bjørnens Sang (Flemming Christensen 2003), Snowys Jul (animation Gustav Kvaal og Flemming Christensen 2004), Båden Diana 21, samt to reklamevideoer om klovbeskæring. Endvidere har jeg redigeret en video for Esbjerg Centralsygehus og produceret en for Klinisk Kemisk Laboratorium samme sted. Jeg har på eget initiativ optaget mange af de begivenheder og især koncerter der foregår i Ribe.

Da vi flyttede os selv og firmaet til Ribe i 2001, startede min kone Bed & Breakfast her i byen, og denne virksomhed har jeg videreført efter hendes død. Har dog også fortsat med at fotografere og producere video; men nu mest for fornøjelsen og uden beregning. Det er jo dejligt at være kommet så langt! Desuden er jeg i samarbejde med Projekt Anima Film ved Annemette Karpen arrangør af Ribe Tegnefilmfestival 2010.

Se Hasse Christens hjemmeside: www.cineast.dk

(Redigeret februar 2010 af Harry Rasmussen og bearbejdet til websitet af Jakob Koch).

*****************************************