Til start: Dansk Tegnefilms Historie

Henning Ørnbak, født i København 4.12.1925, døbt i Helligåndskirken som søn af smedemester Carl Johannes Ørnbak, født ca. 1880 i København – død 1959 i Gentofte, og hustru Carla Ørnbak., f. Petersen, død ca. 1933 i Hellerup. - Henning Ørnbak døde den 26.10.2007, 81 år, og er begravet på Gentofte Kirkegård.
     Familien flyttede senere til Charlottenlund, og her gik drengen i skole fra 1932 til 1940, og her blev han konfirmeret den 7.4.1940 i Messias Kirken. Henning Ørnbak fortsatte i Gl. Hellerup Gymnasium, hvorfra han tog nysproglig studentereksamen i 1944. 
     Henning Ørnbak var 1. gang gift 1951 (ægteskabet opløst 1970) med modeskaber Agnete Ørnbak, f. Klixbúll; 2. gang 1971 (ægteskabet opløst 1985) med skuespiller Birgit Sadolin, f. Møller Pedersen, født 10.10.1933 i København, datter af hovedbogholder Bernhard Møller Pedersen, død 1962, og hustru Lisbeth M.P., død 1963.

Henning Ørnbak tog studentereksamen fra Ordrup Gymnasium i 1944, blev kort derefter ansat hos Dansk Farve- og Tegnefilm A/S, hvor han arbejdede til 1950, først som mellemtegner og senere som assistent og klipper for filminstruktør Svend Methling på langtegnefilmen ”Fyrtøjet” til 1946. 1947-50 arbejdede han dels med udenlandske versioneringer af ”Fyrtøjet” og dels som medtilrettelægger af langtegnefilmprojektet ”Klods-Hans”, som imidlertid blev opgivet pga. manglende finansiel støtte fra Ministeriernes Film Udvalg. (Se herom i afsnittene ”Langtegnefilmen Klods-Hans” og ”Langtegnefilmen ”Klods-Hans” og Pressen”). 1950-51 var Ørnbak selvstændig kortfilmproducent, hvorefter han i 1951-1954 var leder af Marshallplanens skandinaviske filmprogram.

     Henning Ørnbak fik i 1954 sin instruktørdebut med spillefilmen ”Vores lille by”. Derefter fulgte flere TV-kortfilm. Fra 1955 blev han supervisor for De forenede Staters Informationskontors danske filmproduktion, men virkede samtidig som free-lance instruktør ved flere danske kortfilmselskaber, som f.eks. Arnø Studio, Ib Dam Film og Laterna Film. 1956 var Ørnbak på et studieophold i USA.

     Sin debut som TV-instruktør fik Ørnbak i 1968 med TV-spillene ”Farvel Thomas” og i 1970 ”Bella”, som begge var efter manuskript af forfatteren Leif Panduro. Senere instruerede han TV-serierne Strandvaskeren (1978; krimi-serie 1-6) Johan og Johannes kærlighed (1982; TV-film) Kaj Munk (1985; TV-serie i 4 afsnit) Begær, Lighed og Broderskab (1990; TV-serie i 3 afsnit).

     Henning Ørnbak var også aktiv som instruktør ved Radioteatret med hørespillene De beskedne (19??; 20 timers radio-serie) Fader min (1975) Bølger (19??) Vejen til Silja (19??) Det nye År (19??).  Sin spillefilmsdebut havde han i 1954 med Vores lille by, som han også skrev manuskriptet til. En hel del år senere fulgte spillefilmene Det er nat med fru Knudsen (1971) Nu går den på Dagmar (1973) Mig og Mafiaen (1973) Mafiaen – det er også mig (1974) Kun sandheden (1975).

     Endvidere var Henning Ørnbak i slutningen af 1960’erne aktiv som sceneinstruktør på Aveny Teatret med forestillinger som "Udviklinger", "Elsker du mig", "Kære venner" og "Alting og et posthus" (1970?). Det sidstnævnte skuespil overførte han også på film under titlen ”Det er nat med fru Knudsen” (1971).

     Henning Ørnbak var desuden medlem af bestyrelsen for Statens Filmcentral, lige son han i årene 1990-93 var filmkonsulent på Det Danske Filminstitut.

     Allerede som dreng var Henning Ørnbak optaget af at tegne, lige som han var dybt fascineret af det forholdsvis nye medie FILM. Han vaklede derfor mellem at blive billedkunstner eller filminstruktør. Dette var hans onkel, tekstilgrosserer Robert Møller, opmærksom på, og da denne i mellemtiden var blevet aktionær i Dansk Farve- og Tegnefilm A/S, sagde han en dag til den nybagte student: ”Du vil jo gerne tegne og lave film, hør her, jeg er blevet medproducent på en tegnefilm om ”Fyrtøjet”. Hvad med at melde dig til direktøren Allan Johnsen.” 
     Det blev for Henning Ørnbak indledningen til et flerårigt ansættelsesforhold hos Dansk Farve- og Tegnefilm A/S, hvor han, som han selv siger, blev ”optrækkerdreng” på tegnestuen i Frederiksberggade 28, 2. sal. Her begyndte  den håbefulde yngling med ”at trække op på celluloid” med rystende hånd”, som han selv udtrykker det.
     Henning Ørnbak prøvede også kræfter som mellemtegner, hvilket hans hu ikke rigtig stod til. Han blev derfor snart efter assistent for trickfotografen Marius Holdt og hjalp denne med optagelserne til ”Fyrtøjet”. Senere blev han forflyttet til tegnestuen på øverste etage i Nordisk Kollegiums store bygning på Strandboulevarden på Østerbro. Her sad der en mængde unge piger og farvelagde celluloider. Men den da 19-årige Ørnbak kunne ikke nøjes med at holde opmærksomheden omkring det uinspirerende og rutineprægede koloreringsarbejde, men lagde i høj grad mærke til sine nærmeste omgivelser. Herom fortæller han selv:

     Jeg springer lidt frem og tilbage, for jeg har ikke kronologien i orden. Jeg blev ud over at være anbragt som ”optrækkerdreng” i Fr.berggade 28, hvor jeg også blev assistent for fotograf Holdt, anbragt ude på Østbanegade i Nordisk Fjers bygning, tror jeg, med en utrolig mængde piger, der farvelagde. Dér traf jeg en pige, som jeg var sammen med i nogle år. Hun hed Ditte (hvad jeg husker) og var datter af en fidusmaler, som vi vadede ud over marken med ved Furesøen. Moderen boede i Laksegade, men virkede set med datidens øjne meget gammel. Ditte og jeg lånte en lejlighed ude på starten af Amager, vist nok af Steinaa. ?.
     Der var også en pige, mørkhåret og dejlig, som hed Mirza, og vist var søster til Iljits Johansen, digteren. (Har just læst at hun stadig er gift med en forfatter til rejsebøger og vist bor med ham i Spanien.) [Henning Ørnbak i brev af 2.9.01].

     Imidlertid fandt Henning Ørnbak det ikke særlig tilfredsstillende med det arbejde, han hidtil var blevet sat til, og derfor avancerede han i 1945 til at blive produktionsassistent for Allan Johnsen. Denne position medførte blandt meget andet, at han kom til  at ledsage direktøren på en af dennes nødvendige rejser til Berlin. Herom fortæller Ørnbak følgende:

     I februar 1945 lokkede Johnsen mig til at tage med ham til Berlin, dér midt i krigen. Vi skulle hente negativet, som jo var Agfacolor og derfor blev fremkaldt i Berlin. Med to rygsække tog vi af sted og jeg husker Johnsen talte meget med en tysk officer med kasket på færgen til Tyskland.
     Turen med toget blev afbrudt af en alarm, hvor alle skulle ud og ligge i grøften. I Berlin om aftenen/natten vadede vi igennem dybe vandfyldte huller og huse med huller igennem tidligere vinduer, så vi kunne se månen og det lignede en Dixner baggrund [Dixner = Henning Dixner, der var baggrundsmaler på ”Fyrtøjet”]. Vi indlogerede i nærheden af Friederichstrasse og næste dag tog Johnsen ud til UFA efter negativet. Om dagen blev der luftalarm og jeg plantedes i et beskyttelsesrum og lyden af mange bombenedslag. Det var den dag englænderne udraderede Dresden (vist d. 14. februar). Efter bombardementet dukkede Johnsen op med negativet i to rygsække og vi begav os, hængende på en lastbil, igennem et totalt kaos, med døde heste, el-ledninger hængende ned og lugten af gas og folk strømmede hid og did i underkjoler osv..
     For mig var det først et utroligt sceneri. Men da jeg så Johnsens blakkede ansigt, forstod jeg alvoren. Vort hotel var også berørt og vi måtte ud af byen hurtigst muligt med kun de to rygsække. Alt andet blev efterladt.
     På hjemturen viste det sig, at Johnsen havde ”gjort rigtigt” i at underholde sig med officeren på udturen. Han sørgede for at vi fik negativet uden papirer med hjem. Puh-ha.” [Henning Ørnbak i brev af 2. september 2001].

     Om sin tid hos Dansk Farve- og Tegnefilm A/S med produktionen af ”Fyrtøjet”, har Henning Ørnbak i øvrigt følgende at fortælle:

     Tegnestuen i [Frederiksberggade] nr. 28 var en sammenblanding af orden og rod. En af dem, der sad fastes var Dixner [Frede Henning Dixner], som malede efter den tids smag meget virkningsfulde baggrunde og i øvrigt ellers var okkult. Han foretog hypnoseøvelser med os alle, vi kunne hverken åbne munde eller hænder og det stakkels unge bud, blev lagt stiv som et bræt på to stolerygge.
     I blandt det hele var alvorsfolkene Børge Hamberg og Bjørn Frank Jensen dem, der vel i virkeligheden holdt orden på tegnestuen og Harry Rasmussen gik rundt og tegnede humoristiske satiretegninger til stor beundring for den unge Pindal og mig. Pindal ville kun tegne – intet andet. Og han gjorde det jo godt ovre i Canada, som alle ved. (Han var i begyndelsen af 90-erne inviteret herover af Filmskolen, men blev i danskernes usvigelige selvtilstrækkelighed sendt hjem til Canada. De syntes ikke om hans stil. Han inviterede mig med til en eftermiddag, han holdt ude i Ballerup, hvor han viste nogle af sine første film og hele FYRTØJET. Det var morsomt at gense og den var slet ikke så dårlig, som du [Harry Rasmussen] hævder, at anmelderne syntes ved premieren. Publikum var i hvert fald begejstret dengang og filmen gik i 22 uger i den store Palladium biograf.)
     Børge Hamberg var den, der var vanskeligst stillet med at udføre den eneste realistisk udførte figur, det har ikke været nemt. (PS: Mikael Salomon, den nu berømte fotograf/instruktør i Hollywood gav mig til min 55’årige fødselsdag et frontalt close up af soldaten – en original med celluloid og det hele. Den hænger på min væg).
     Jeg flakkede jo allerede dengang, dog her mest styret af Allan Johnsen. Jeg sprang fra tegning, til foto til produktion og kom derfor til at følge filmen meget længe. [Henning Ørnbak i brev af 2.9.01].

     Som en direkte følge af, at Filmselskabet Palladium i slutningen af 1944 kom med i produktionen af ”Fyrtøjet”, fik scene- og filminstruktør Svend Methling overdraget hvervet som professionel instruktør. Herom skriver Henning Ørnbak, der blev hans assistent, følgende:

     Som ”føl” hos Svend Methling, som blev min eneste lærer (der var jo hverken film- eller teaterskole udenfor Det kgl. Teater). Svend Methling var meget kyndig og forstod sig også på filmteknik, men han kunne ikke styre de allerede udvalgte ”klipninger” af stoffet. Methling og jeg stod i øvrigt i beskyttelsesrum den fatale dag i 45 – uden at opdage, hvad der skete.
     Jeg blev jo som ”produktionsmand” lang tids arbejder for filmen. Efter at Palladium havde overtaget styringen. Edith Schlüssel blev klipper og jeg hendes assistent, så jeg foretog særdeles mange skråtegninger over klippene på lydsiden. Og var også med til lydindspilninger og lydbearbejdelse.
     I slutfasen var Johnsen og Schlüssel og jeg i Paris for at foretage negativklipningen – og jeg blev der stort set i næsten 2 år som teknisk ”direktør” med lyssætning og også fremmedsprogs-bearbejdelse. [Henning Ørnbak i brev af 2.9.01].

Fra "Fyrtøjets" fortekster.- © 1946 Palladium A/S.

     Henning Ørnbak tilbragte årene 1946-48 i Frankrig, hvor han forestod det filmtekniske arbejde på ”Fyrtøjet”, som foregik på Laboratoire Èclair i Paris.
    Den 7. juni 1948 kunne formiddagsavisen ”B.T.” under overskriften ””Fyrtøjet” erobrer Verden”, meddele sine læsere, at filmen nu har haft premiere i Holland og ligger færdigsynkroniseret på fransk og er solgt til England og Kolonierne. Herom hedder det bl. a. følgende:

     ”Dansk Farve- & Tegnefilm”s Tekniker, Henning Ørnbak, rejser i næste Uge til London for at assistere ved den engelske Synkronisering.”

     Dagen efter, den 8. juni 1948, kunne en anden københavnsk avis sætte overskriften:

"Fyrtøjet" paa Verdensturné
Henning Ørnbak drager til
London for at synkronisere

     Længere fremme i samme artikel kunne man læse følgende om Henning Ørnbak:

     […] Forleden havde ”Fyrtøjet” Premiere i Holland, hvor Filmen fik en god Modtagelse, og allerede for flere Maaneder siden har det danske Tegnefilm-Selskabs musikalske Altmuligmand, Komponisten Henning Ørnbak, Gentofte, været i Paris, hvor Filmen er blevet eftersynkroniseret med fransk Tale og Sang. ”Fyrtøjet” vil faa Premiere paa et af de store Teatre i Paris omkring Midten af September, naar Efteraarssæsonen begynder. – Desuden er Filmen solgt til England og de engelske Kolonier. I den kommende Uge rejser Henning Ørnbak til London for at gentage ”Tryllenummeret” fra Paris og finde de rette Kunstnere til at medvirke ved den engelske Synkronisering.

     Bortset fra, at Henning Ørnbak ikke var eller er komponist, så blev han altså så tidligt som i slutningen af 1940’erne omtalt som filmmand af pressen. Denne bevågenhed fra mediernes side skulle for hans vedkommende dog blive større med tiden, og særlig efter at han var begyndt at virke som scene-, film- og TV-instruktør.
     Men selvom Henning Ørnbak ikke var komponist, så var han dog meget musikalsk anlagt. Allerede som dreng havde han lært at spille klaver. Det var faderen, der oprindelig var violinbygger og som af og til selv spillede, der ansporede sin søn til at dyrke musikken. Under produktionen af ”Fyrtøjet” fik Henning Ørnbak anledning til lejlighedsvis at demonstrere sine musikalske evner og underholde personalet hos Dansk Farve- og Tegnefilm A/S. Det skete f. eks., da man i sommeren 1944 kunne fejre, at ca. halvdelen af filmens billedside var blevet færdig. Denne begivenhed ønskede man fra ledelsens side at markere, dels ved en forevisning af det foreløbige resultat i Grand Teatret, og dels ved en festmiddag i Officersforeningens hyggelige selskabslokaler bag ved Industribygningen. Det var under middagen her, at den da kun 19-årige pianist på opfordring satte sig til klaveret og underholdt sine kolleger.
     Det var også tilfældet senere samme år under en personaleskovtur, som gik til Fiskebæk Kro nord for København. Efter den i mere end en forstand animerede middag blev der budt op til dans, og stærkt opfordret satte den unge Ørnbak sig også her til klaveret og spillede på livet løs tidens dansemelodier.  

     Efter det nævnte ophold i London i 1948, vendte Henning Ørnbak hjem til København, hvor man så småt var gået i gang med Dansk Farve- og Tegnefilm A/S’ næste langtegnefilm-projekt, ”Klods-Hans”. Herom har han følgende at fortælle:

     Jeg husker ikke, hvorledes projektet ”Klods Hans” kom i gang, men pludselig lå der nogle penge. Og det er ukorrekt at sige, at der ikke var støtte. Det var ikke meget, men vi var usigeligt stolte af, at vi var de første, som overhovedet havde fået statsstøtte. Vouh. Kr. 50.000.
     Vi flyttede ind i Nørrebrogade 10 og med Svend Methling ved roret foretoges de første skridt. Det var Toubro, Pade og Finn Methling, som stod for skrivearbejdet. Og det gjorde vist nok emnet for litterært. Der opfandtes for mange nye elementer, som var uspiselige. (Men teatermaleren Svend Johansen blev tilknyttet og han tegnede nogle enestående ”baggrunde”, hvoraf jeg har én hængende på min væg. Et smukt minde). [Henning Ørnbak i brev af 2.9.01].

     Læseren henvises her til skildringen i afsnittene ”Langtegnefilmen ”Klods-Hans”” og ”Langtegnefilmen ”Klods-Hans” og Pressen” andetsteds her på hjemmesiden, hvor de nærmere omstændigheder omkring langtegnefilmen ”Klods Hans” og dens ublide skæbne, bliver beskrevet.

     Efter at produktionen af ”Klods Hans” havde måttet opgives, fordi Ministeriernes Film Udvalg (MFU) havde trukket sit løfte om statsstøtte til filmens produktion tilbage, var det i 1950 slut med Henning Ørnbaks ansættelse som pro­duktionsassistent og ”teknisk direktør” ved Dansk Farve- og Tegnefilm A/S. Som andet steds fortalt, fik situationen så alvorlige økonomiske følger for direktør Allan Johnsen selv, at han praktisk talt måtte gå fra hus og hjem, om end kun midlertidigt.

     I de følgende år koncentrerede Henning Ørnbak sig om at instruere og også ofte skrive manuskripter til kortfilm. Det var dokumentar-, undervisnings-, public relation- og turistfilm, alle af vidt forskelligt indhold og med forskellig udformning.
     1950 instruerede Henning Ørnbak nogle TV-kortfilm til USA, og 1956 til England. 1951-54 var han leder af Mars­hallplanens skandinavi­ske filmprogram. 1955 fungerede han som supervisor på USIS' film i Danmark, og samtidig var han freelance instruktør ved forskellige danske kortfilmselskaber: Arnø Studio, Ib Dam Film, Laterna Film.
     Det var hos Arnø Studio, at Henning Ørnbak i 1954 fik den første mulighed for at få opfyldt sin drøm om at instruere en rigtig spillefilm. Det var en satirisk roman af Ove Brønnum (et pseudonym for Tørk Haxthausen), med titlen ”Vores lille by”, der inspirerede til drejebogen, som blev skrevet af Henning Ørnbak og forfatteren. Filmen, som foregår i et provinsmiljø, fortælles i folkekomediens stil, og den har en række af tidens kendte og populære skuespillere i rollerne. Den havde premiere i World Cinema den 8. november 1954, hvor den gik til den 21. samme måned.

     Efter flere års pause vendte Henning Ørnbak tilbage til arbejdet som spillefilminstruktør og endvidere som instruktør både ved teater og TV, og desuden ved Radioen. Hans mest populære spillefilm er formentlig Mig og Mafiaen (1974) og Mafiaen – det er også mig, begge film med manuskript af Lise Nørgaard. Men Henning Ørnbaks kunstnerisk set måske betydeligste spillefilm er vel nok Det er nat med fru Knudsen (1972), som blev lavet på grundlag af dramatikeren Leif Petersens skuespil Alting – og et posthus, som Ørnbak havde sat i scene på teatret forud for filmen.
     Henning Ørnbaks nok bedst kendte TV-spil er den dybt rørende og tragiske Farvel Thomas (1968) efter manuskript af Leif Panduro. Men også samme forfatters og instruktørs Bella (1970) og krimi-serien Strandvaskeren (1978) i seks afsnit faldt i TV-publikummets smag.
     Henning Ørnbak er tidligere medlem af bestyrelsen for Statens Filmcentral, medlem af bestyrelsen for Teatermuseet og Foreningen af Danske Sceneinstruktører. Var filmkonsulent ved Det danske Filminstitut 1990-93. Tildelt Poeten Poul Sørensen og fru Susanne Sørensens Legat 1996.

Filmografi for Henning Ørnbak:

Kortfilm: Fugleliv i Danmark (1952; bearb.) Kvindegymnastikkens udvikling i Danmark (1952; I+M) Johannes Larsen (1952; I) Prik og Anton (tysk 1953; dansk bearb.) Pindsvinet pusler (1953; I) Sejren over Mount Everest (engelsk 1953; Speak) Enlige mødre (1954; I) Sol, sommer og badevand (1954; I) Venner for livet (ital. 1955; dansk bearb.) Dreamtrip to Denmark (1959; I+M+­Komm.) En mejerigtig historie (1960; I+M) Pas på gående - gående pas på (1960; I+M) Danish Farm Products (1960; I+M) Dejlige Danmark (1960; I+Komm. = Yndefulde Danmark = Delicious Denmark) Alle for een (1962; I+M) Muren (amerik. 1962; dansk bearb.) Konstabel i forsvaret (1962; I+M+Kl) Et landbrug i tidehverv (1963; I+Kl) En dansk FN-indsats (1964; I+M+Komm.) Danske FN-soldater (1964; I+M) Surmælk (1964; I+M) Den rette vej (1964; M+Tilrettelægn) Ti slips og et hjerte (1967; I. Filmen fik 1. Pris ved Oberhausen kortfilmfestival).
Den er helt sikker (1976; M + I) Bing & Grøndahl Jubilæumsfilm (1980; M + I)
     (Liste ukomplet, særlig vedr. årene 1967-76 og senere)

     I flere af Henning Ørnbaks kortfilm indgår der tegnefilmindslag. Det er eksempelvis tilfældet i ”Den er helt sikker”, som er produceret i 1976 af Ib Dam – Spektrum Film A/S for Assurandørernes Sammenslutning. Heri har Tegnefilm I/S ved Flemming Jensen og Harry Rasmussen lavet flere tegnefilmindslag.
    Der indgår også tegne- og trickfilmindslag i jubilæumsfilmen for Bing & Grøndahl. Filmen er i 1980 produceret af Laterna Film A/S og tegnefilmindslagene er lavet af Anima Film ApS ved Harry Rasmussen.

Langtegnefilm: Fyrtøjet (1946; Prod.ass), Fyrtøjet (1948; hollandsk, fransk og engelsk version, bearb.) Fyrtøjet (1951; sv. version, bearb.) Tin Tin på skattejagt (fransk 1961: dansk vers.) Klods-Hans (1947; synopsis; planlagt langtegnefilm, hvoraf der dog kun blev produceret en 10 minutters pilotfilm 1948-50. Projektet derefter skrinlagt) 

Radio-spil: De beskedne (19??; 20 timers radio-serie) Fader min (1975) Bølger (19??) Vejen til Silja (19??) Det nye År (19??)

Skuespil: Marsk Stig (19??) Udviklinger (19??) Elsker du mig (19??) Kære Venner (19??) Alting – og et posthus (1970?; filmatiseret 1971 med titlen ”Det er nat med fru Knudsen”)

Spillefilm: Vores lille by (1954; M+I) Det er nat med fru Knudsen (1971) Nu går den på Dagmar (1973) Mig og Mafiaen (1973) Mafiaen – det er også mig (1974) Kun sandheden  (1975)

TV-spil: Farvel, Thomas (1968) Bella (1970) Strandvaskeren (1978; krimi-serie 1-6) Johan og Johannes kærlighed (1982; TV-film) Kaj Munk (1985; TV-serie i 4 afsnit) Begær, Lighed og Broderskab (1990; TV-serie i 3 afsnit)

__________________