Lars Jakobsen

Til start: Dansk Tegnefilms Historie

Lars Jakobsen, f. 1964. Gik i skole i Hørning. Kom senere på Teknisk Skole, hvor han fik undervisning i de grafiske fag. Han begyndte at tegne allerede i barndommen og bestemte sig til, at det var indenfor dette fag, han ville skabe sig et levebrød og en karriere.
     Efter Teknisk Skole fik han ansættelse som reklametegner i den grafiske branche, først hos Grafitti Print i Silkeborg, derefter hos Masters Reklame og hos A – Reklame. Fra 1985 blev han selvstændig og har med bopæl i Skanderborg siden arbejdet som sådan.
     Selv karakteriserer Lars Jakobsen sig som selvlært, og han gennem årene arbejdet med vidt forskellige grafiske fag. Han har tegnet modetøjsillustrationer, tryksager, reklame og har desuden beskæftiget sig med filmproduktion, herunder produktion af underholdningstegnefilm.
     Som filmskaber arbejder Lars Jakobsen allround med alt fra manuskript, drejebog, fotografering, realfilmoptagelser, foruden med tilrettelæggelse, instruktion, animation og som filmklipper. I 1990-91 producerede han sine første reklamefilm, Oasis og Homelite, som dog ikke er tegnefilm. 1995 producerede han en kort realfilm, ”Din melodi”, som også indeholder enkelte tegnefilmindslag. Foruden arbejdet på sine egne tegnefilm, har han desuden været baggrundsmaler på en ”Ferd’nand”-tegnefilm, produceret 1997 af Mik’s søn, Eric Dahl Mikkelsen.
     Lars Jakobsen har endvidere også produceret dokumentarfilmene ”Livsbilleder” og ”Bageren”, lige som han har lavet tegnefilmindslag i en film for Miljøstyrelsen.
     Men et nok så vigtigt arbejdsfelt for Lars Jakobsen, er hans tegneserievirksomhed. Bedst kendt er nok tegneserien ”Ganske vist…”, som i 1990 begyndte i Jyllands Posten og fortsatte i tegneseriehæftet ”Basserne”, og som derefter i en årrække har kunnet ses i ugebladet ”Søndag”. Men serien kører også i svenske blade, hvor den er meget populær. Lars Jakobsen har sammen med Eric Dahl Mikkelsen også tegnet ”Scottie”, ”Sprutten”, ”Lille Rudolf”, ”Slim” og ”Gale Streger”. Desuden har han selv tegnet til Hudibras siden 2000. Endvidere har Lars Jakobsen tegnet til Anders And & Co., Flintstones og Basserne m.m.

Der knytter sig et særlig interessant aspekt til den lille tegneseriebog ”Sprutten”, hvorom det hedder:

”Henning Dahl Mikkelsen, ”Mik” fandt på og tegnede ”Ferd’nand” hele livet. Blandt hans efterladte arbejder var ”Sprutten”, som hans søn, Eric Dahl Mikkelsen, ”emik” og Lars Jakobsen ”Jakobsen” har tegnet videre på i denne bog.”

Bogen er udgivet af Wisby & Wilkens, Galten 2000. Hovedparten af bogens tegninger er af Mik selv, men det er lykkedes ”emik” og Jakobsen at komme så tæt på førstnævntes tegnestil, at det næsten er umuligt at se, hvem der har tegnet hvad. Det er alene signaturerne, der angiver dette.

Året før tegnede makkerparret tegneserien ”Scottie”, som handler om en skotsk terriers mange episodiske oplevelser med og uden sine venner blandt hunde og andre dyr. ”Scottie” udkom i bogform i 1999, udgivet af Forlaget Wisby & Wilkens.
Lars Jakobsens måske største tegnerindsats har han gjort med sine foreløbig tre tegneseriealbums med overtitlen ”Mortensens Mondæne Meritter” (1993).
Nr. 1 har titlen ”Den Røde Rubin”, nr. 2 ”Spjældet I Santa Fé” (1993) og nr. 3 ”Den Mystiske Palæotyp” (1994). Disse Albums er udgivet af Forlaget Ultima.

Endnu et eksempel på Lars Jakobsens tegneseriekunst, her fra Mortensens Mondæne Meritter 3: DEN MYSTISKE PALÆOTYP. Tegnerens evne til at komponere en tegneserieside og bruge sort-hvide effekter til at dramatisere billederne fremgår tydeligt af dette udsnit fra serien. - © 1994 by Lars Jakobsen.

1999 udkom et lille hæfte med Mortensen: ”Tigerens øje”, og samme år fulgte to albums med ”Ganske vist…”: Logik for høns og Slaget på reden.

     Men i sammenhæng med tegnefilmhistorien er det naturligvis især Lars Jakobsens tegnefilm, der har interesse. Den 21. november 1993 overraskede Jakob Stegelmann i tv-programmet ”Troldspejlet” seerne med at præsentere en prøve på en lille tegnefilm med overtitlen ”Ganske vist”. Den blev i 1996 lavet om og optaget i en længere og bedre version til tysk TV, med undertitlen ”Stævnemøde” og blev nr. 2 i serien. Filmens skabere og producenter, Lars Jakobsen og Lasse Bo Andersen, har oprindelig tilegnet ”Ganske vist” til H.C.Andersen. Men selvom den foregår i en hønsegård, har den ikke meget at gøre med eventyret ”Det er ganske vist!”.
     Handlingen i den første lille tegnefilm i den serie, som dens skabere havde planlagt at producere, er ganske spinkel og nærmest episodisk, men morsomt fortalt. Filmen begynder med, at hanen vækker hønerne, som snart efter er i gang med dagens forskellige gøremål. Selv ligger hanen mageligt henslængt øverst oppe på plankeværket, hvorfra han følger tingenes gang. En lille kylling er hoppet hen til hanefar og giver en eller anden besked. Hanen tager sit lommeur frem, for at se hvad klokken er, og straks efter skynder han sig af sted og ud til postkassen, som er anbragt et stykke foran hønsehuset. Undervejs ser hanen, at ræven lurer bag en busk tæt ved, og han samler derfor en pind op og tager den med sig, idet han hopper op og stiller sig oven på postkassen. Da ræven, forklædt som busk, nærmer sig, kaster hanen pinden langt væk og ind i et buskads, og mens ræven, som pludselig opfører sig som en hund, leder efter pinden, skynder hanefar sig at tage den rørformede pakke fra postkassen og ile tilbage til hønsehuset.
     I mellemtiden har ræven fundet pinden og vil aflevere den til sin ”herre”. Da den ser, at han er væk, spytter den vredt pinden ud og forsvinder. I huset, hvor hønerne er ved at lave mad, strikke og drømme, prøver hanen på forskellig måde at åbne den rørformede pakke. Han hiver, haler, vrider og brækker den, og slår løs på den med en hammer, men lige meget hjælper det. Hanen er lige ved at opgive at åbne pakken, da den lille kylling, som hele tiden har siddet og set til, tager pakken og åbner låget i dens ene ende så let som ingenting.
     Hanen hælder derefter pakkens indhold ud på gulvet og ser, at det drejer sig om en V-formet stueantenne og en lille sort dims. Idet hanen sætter denne, at han vredt smider det hele fra sig. Kyllingen har imidlertid samlet den medfølgende brugsanvisning op fra gulvet og viser den til hanen, som til sin overraskelse ser, at dimsen er en mini-radio. Denne og antennen er havnet i en rede fuld af hønseæg, og filmen slutter med, at alle æggene danser i takt til musikken fra mini-radioen.

I den efterfølgende ”Ganske vist…”-film optræder de samme figurer, som i film nummer et, men her drejer handlingen sig om en høne, som er uhjælpeligt forelsket i en vejrhane, der sidder på tagryggen af nabohuset. Hønen stikker af hjemmefra og lister sig forbi den sovende ræv, og slår sig ned i græsset et stykke fra, hvor vejrhanen er anbragt, og her ser hun drømmende og med længselsfulde blikke op mod genstanden for sin hede forelskelse. Filmen har da også fået undertitlen ”Stævnemøde” (1992).

Filmenes figurer er – lige som tegneserien - tegnet i en humoristisk og lettere grotesk stil, og animationen af disse er overraskende vellykket, især i betragtning af, at Lars Jakobsen og Lasse Bo Andersen ikke på forhånd havde professionel erfaring med tegnefilm. Men de to tegneres og tegnefilmproducenters entusiasme blev belønnet med, at de fik ”Ganske vist”-filmene afsat til Westdeutcher Rundfunk Köln. Som producent blev humoristisk angivet ”Hard-Boiled Egg Production I/S”. WDR krævede dog, at de to små tegnefilm blev tilføjet flere nye scener og optaget på ny, hvilket skete i 1996.

Om tegneserien og tegnefilmene ”Ganske vist”, har Lars Jakobsen selv følgende at sige:

”Ganske Vist blev til i 1990 hvor jeg besøgte Jyllandsposten og forsøgte at sælge Mortensen tegneserien, en tirsdag eftermiddag. Men den ville de ikke købe, men kunne jeg derimod komme med en humorserie, inden torsdag eftermiddag… Det var jo nærmest en håbløs opgave at opfinde en helt ny tegneserie og tegne den på to dage, men jeg syntes det kunne være sjovt at tage redaktøren på ordet. Jeg havde af en eller anden grund tegnet høns på mit arbejde, så det måtte være høns indtil der fremkom en bedre idé… men der kom ikke nogen bedre idé, selvom de første Ganske Vist langt fra ligner serien i dag. Men redaktøren blev faktisk begejstret for hønsene og så startede serien. De første vittigheder var inspireret fra H. C. Andersens eventyr, men der er ikke nogen relation bortset fra at det er høns. Man kan måske sige at ”Ganske vist” er hvad der skete i hønsegården efter ”Der er ganske vist!”, og at vittighederne beror på dagligdags sladder og familieliv. Sådan som vi i virkeligheden alle kender det.
Jeg havde eksperimenteret med tegnefilm på noget gammelt super 8mm udstyr, men det virkede ikke rigtigt. Så havde jeg købt et godt 16mm trick kamera, som jeg lavede nogle små tegnefilmeksperimenter. Kvaliteten blev faktisk ganske god, så jeg syntes det kunne være sjovt at lave en film med Ganske Vist. Jeg overtalte Lasse Bo Andersen til at være med på ideen, for det var en håbløs opgave alene. Sammen lavede vi manus og drejebog, Lasse lavede mellemtegninger og farvelagde cells på ”Stævnemøde”, på ”Pakken” – der bestod af en del flere tegninger, - havde vi 3-4 farvelæggere løst tilknyttet. Dels krævede WDR at ”Stævnemøde” skulle optages om og der skulle Indsættes nogle ekstra scener og dels skulle filmene være uden titler, således at WDR selv kunne lave tyske tekster på filmene.” (Lars Jakobsen i brev af 19.04.2001)

Med sit store kendskab til Miks liv og karriere, var Lars Jakobsen i 1997 tilrettelægger af et tv-program om ”Ferd’nand” i anledning af denne tegneseries 60 års jubilæum. Foruden at bidrage med oplysninger om Dahl Mikkelsens liv og karriere har Lars Jakobsen malet baggrundene til TV-programmets slutvignet, som i øvrigt er animeret af Eric Dahl Mikkelsen.

     Lars Jakobsen har i en årrække interesseret sig for Henning Dahl Mikkelsens liv og karriere, og har skrevet en længe tiltrængt biografi om Mik, som jo alene i kraft af sin internationalt kendte tegneserie ”Ferd’nand” er omtale værd. Som tegnefilmskaber har Mik måske ikke været så markant, efter at han i 1946 forlod Danmark og emigrerede til USA, men især hans danske tegnefilmproduktion fortjener at blive nævnt og husket. Også det har Lars Jakobsen bidraget til med sin bog Mik – en biografi om tegneren Henning Dahl Mikkelsen (2001).
     Foruden at handle om Mik, indeholder bogen også en kortfattet generel gennemgang af tegnefilmmediets forudsætninger og udviklingshistorie, på dansk grund fra Storm P. over Miks to danske Ferd’nand-tegnefilm, Ferd’nand på fisketur (1944) og Ferd’nand på bjørnejagt (1945) til langtegnefilmen ”Fyrtøjet” (1946) og tiden efter, da dansk tegnefilm oplevede svære tider og Mik derfor drog til Amerika for bestandig. Her blev det ikke som tegnefilmskaber, han fik en karriere, men primært som tegner af sin efterhånden verdensberømte tegneserie ”Ferd’nand”.
     Lars Jakobsens bog: ”mik” – en biografi om tegneren Henning Dahl Mikkelsen, er udgivet på Forlaget Wisby & Wilkens, 2001. Foruden at være en fortjent cadeau til Mik, er bogen også et originalt og væsentligt bidrag til tidlig dansk tegnefilm historie, som både forfatteren og forlaget fortjener stor ros for.
     Desuden har Lars Jakobsen i en del år samlet ældre og nyere korte tegnefilm og reklametegnefilm med henblik på et DVD-program om tegnefilmens historie, herunder primært dansk tegnefilmhistorie. DVD’en er projekteret til udgivelse i efteråret 2007.
     Se i øvrigt Lars Jakobsens egen hjemmeside:
http://www.ganskevist.dk/

Filmografi for Lars Jakobsen:

Selvstændige korte underholdningstegnefilm:
Ganske vist nr. 1: Pakken (1996; Idé+M+P+I+Anim) Ganske vist nr. 2: Stævnemøde (1996; alle funktioner)

Korte underholdningstegnefilm:
Ferd’nand’s 60 års jubilæum (1997; baggrundsmaler)

Dokumentarfilm:
Livsbilleder (1992) Bageren (1996)

Public relation film (med tegnefilmindslag):
Din melodi (1995) Miljøstyrelsen (1996)

Reklamefilm (ikke tegnefilm):
Oasis (1990; en realfilm med trickoptagelser, optaget med enkeltbilled, hvor man ser blomsterdekorationer vokse op ’af sig selv’) Homelite (1991)

Selvstændige tegneserier:
Ganske vist (1990)

Tegner på andres tegneserier:
Flintstones (1991) Anders And (1993) Basserne (1994) Slim (1995) Gale Streger (1995) Gerner Schmidt (1996)

Selvstændige tegneseriealbums:
Mortensens mondæne meritter: Tigerens øje (1998) Mortensens Mondæne Meritter 1-3: Nr. 1 Den Røde Rubin (1993) nr. 2: Spjældet I Santa Fé (1993) nr. 3: Den Mystiske Palæotyp (1994) Tigerens øje (1998) Ganske vist nr. 1: Logik for høns (1999) Ganske vist nr. 2: Slaget på reden (1999) Hanen drypper (2002)

Bogudgivelser (sammen med Eric Dahl Mikkelsen):
Scottie (1999) Sprutten (2000) Lille Rudolf (2000)

Selvstændige bogudgivelser:
Mik – en biografi om tegneren Henning Dahl Mikkelsen (2001) Fy og Bi (2002)

______________